
Georg Jensen Moneyphant
Med julekampagnen Joy of Giving opfordrer Georg Jensen igen i år danskerne til at kombinere deres julegavekøb med støtte til Dansk Røde Kors. Opfordringen bliver hjulpet på vej af 11 kendte danskere og 10 helt specielle elefanter. Georg Jensen fordobler alle bidrag.
Georg Jensens julekampagne Joy of Giving handler om gaver, om at give og om julehygge og traditioner. Men i år handler det også om elefanter. Eller rettere Moneyphanter.
I anledning af julekampagnen har Georg Jensen designet en speciel Røde Kors Moneyphant, som sælges i Georg Jensens flagskibsbutikker i København, Århus og i lufthavnen samt på Georg Jensens online butik GeorgJensen.com . Elefanten kan selvfølgelig også købes i Røde Kors’ medlemsbutik samt i Bahnes butikker. Den lakerede hvide elefant koster 649 kroner. 50 kroner går direkte til Røde Kors.
En anden mulighed for kunderne at støtte Røde Kors er at runde op, når man køber julegaver hos Georg Jensen. Man kan runde op uanset, hvad man køber – og man bestemmer selv beløbet.
Alle, der støtter med køb af Røde Kors Moneyphanten eller ved at runde op, får som tak et specielt til-og-fra-kort, som fortæller modtageren, at den glade giver har støttet Røde Kors.
Traditionen tro fordobler Georg Jensen kundernes bidrag.
For at skabe interesse og øge beløbet til Røde Kors har 11 kendte personer skabt deres helt egen unikke Moneyphant. De kendte er Mette Blomsterberg, Signe Lindkvist, Peter Frödin, Jarl Friis Mikkelsen, Alfredo Häberli, Susanne Rützou, Hella Joof, Lars Nørgård og Birgitte Hjort samt Huxi Back og Karen Thisted, der sammen har kreeret en elefant i fællesskab.
De ti meget forskellige kunstværker siger hver især meget om den person, der står bag unika elefanten. Uden at røbe for meget kan man som eksempel nævne, at Jarl Friis’ elefant udtrykker hans genkendelige underfundige humor, at maleren Lars Nørgårds elefant måske er en håndtaske og at Moneyphanten lavet af Mette Blomsterberg fra programmet ”Det søde liv” er skabt til at være sød.
De 10 unikke kunst-Moneyphanter udstilles i Georg Jensens flagskibsbutik på Amagertorv fra lørdag d. 13. november og bliver auktioneret bort på Lauritz.com. Alle indtægter fra auktionen går ubeskåret til Dansk Røde Kors.
”Vi ønskede, at vores julekampagne JOY OF GIVING skulle have mere dybde. Mere mening. Med udgangspunkt i julens budskab om at være noget for andre, falder det naturligt, at vi midt i juletravlheden giver til dem, der har det svært. Det gør vi i Georg Jensen ved at hjælpe Røde Kors. Med sidste års succes var det meget let at fortsætte det gode samarbejde”, siger Ulrik Garde Due, direktør i Georg Jensen.
”Vi var meget spændte, da vi sidste år indledte vores samarbejde med Georg Jensen og i dag er vi godt på vej til at skabe en dejlig tradition, der ikke blot giver glæde, men reelt indhold til julens ord om næstekærlighed," siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors.
Generalsekretær Anders Ladekarl, Røde Kors, og adm. dir. Ulrik Garde Due, Georg Jensen, præsenterer det samlede hold af Moneyphant kunstnere for pressen i Georg Jensens Flagskibsbutik på Amagertorv i København fredag d. 12. november. ”Rund op” kampagnen igangsættes umiddelbart efter pressemødet og afsluttes lillejuleaften.
Vedhæftede filer
Information om Georg Jensen
Følg pressemeddelelser fra Georg Jensen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Georg Jensen
GEORG JENSEN AQUIRES DANISH SILVER1.5.2013 14:46:43 CEST | Press release
Expanding Antique Silver, Watch and Jewellery business
JOY OF GIVING 2012 GAV 145.594 KR. TIL RØDE KORS7.1.2013 13:02:27 CET | Pressemeddelelse
Med julekampagnen Joy of Giving opfordrede Georg Jensen igen i år danskerne til at kombinere deres julegavekøb med støtte til Røde Kors. Det samlede beløb, der går ubeskåret til Røde Kors’ uundværlige hjælpearbejde som resultat af Joy of Giving 2012, er 145.594 kr.
JOY OF GIVING 2012 GAV 145.594 KR. TIL RØDE KORS7.1.2013 13:02:11 CET | Pressemeddelelse
Med julekampagnen Joy of Giving opfordrede Georg Jensen igen i år danskerne til at kombinere deres julegavekøb med støtte til Røde Kors. Det samlede beløb, der går ubeskåret til Røde Kors’ uundværlige hjælpearbejde som resultat af Joy of Giving 2012, er 145.594 kr.
Arbejdende træværksted og pop-up-shop hos Georg Jensen i december5.12.2012 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Møbelsnedker Morten Høeg-Larsen og Claus Meyer åbner pop-up-shop hos Georg Jensen. Oplev de smukke organiske skærebrætter fra deres fælles projekt ”Sløjd” og få smagsprøver på julegodter fra Meyers Bageri tre weekender i december på 1. sal i Georg Jensens Flagship Store på Amagertorv på Strøget i København.
Joy of Giving kampagnen fortsætter4.12.2012 11:20:51 CET | Pressemeddelelse
Kendte danskere besøgte Georg Jensen i weekenden for at pakke gaver ind til fordel for Røde Kors. Du kan også være med til at støtte! Kombiner dit julegavekøb med støtte til Røde Kors.