Arbejdende træværksted og pop-up-shop hos Georg Jensen i december
Skærebrætterne fra Sløjd er alle håndlavede af Morten Høgh-Larsen. Med sikker sans for kvalitet og æstetik udvælger han nøje hver planke, inden de formes til smukke skærebrætter mellem møbelsnedkerens hænder og på en håndfuld gamle maskiner – én kan dateres helt tilbage til 1890’erne. Hvert parti skærebrætter har træets art og oprindelse indgraveret i bagkanten, og beretter således om træets rejse fra ’jord til bord’, men derudover taler træet sit eget tydelige æstetiske sprog. Det første parti skærebrætter fra Sløjd er lavet af elmetræ fra Skovhaverne ved Helsnæs Bugt på Fyn. Elm har i mange år været brugt til møbler, gulve, værktøjsskafter og sågar til karetmager-arbejde, men er efterhånden blevet en eftertragtet sjældenhed, da elmesyge desværre har udryddet en stor del af elmetræerne i Danmark. Det var da også elmesygen, der i første omgang bragte Morten Høeg-Larsen og de smukke fynske elmeplanker sammen. I 2009 var Frands Fraas Nielsen, skovridder i Skovhaverne ved Helnæs Bugt på Fyn nødt til at fælde en stor mængde elmetræer, der var blevet ramt af elmesyge. Som det er foreskrevet for træet ramt af sygdommen, blev de afbarket og opskåret til tømmer. Morten Høeg-Larsen forelskede sig dog på stedet i træets smukke åreaftegninger og bragte dem med sig hjem til værkstedet lidt udenfor Ystad i Skåne. Her skulle de syge elmetræer få nyt liv. Du kan møde Morten Høeg-Larsen, når han over tre weekender i december sælger de fine skærebrætter og har arbejdende værksted i Georg Jensen på Amagertorv i København. Kig forbi 1. salen i Georg Jensen butikken på Amagertorv og se de smukke skærebrætter, nyd smagsprøver på julegodter fra Meyers Bageri og få det seneste eksemplar af magasinet MEYERS. Morten Høgh-Larsen vil være at finde i pop-up-shoppen på 1. sal følgende dage i december: Fredag d. 7. december mellem kl. 13.00-18.00 Lørdag d. 8. december mellem kl. 11.00-17.00 Fredag d. 14. december mellem kl. 13.00-18.00 Lørdag d. 15. december mellem kl. 13.00-18.00 Fredag d. 21. december mellem kl. 13.00-18.00 Det første parti skærebrætter fra Sløjd fås i fire størrelser: 30 cm til 800,- 40 cm. til 975,- 60 cm. til 1.500,- 80 cm. til 1.950,- Drømmer du om et bræt i en bestemt størrelse tager Sløjd meget gerne imod specialopgaver. For nærmere info om Sløjd og specialønsker se sløjd.org. For nærmere info om Sløjd og Claus Meyers Pop-Up-Shop i Georg Jensen kontakt Louise Walter på T: 2510 2718 eller E: lwh@meyersmad.dk
Nøgleord
Kontakter
Louise Walter T: 2510 2718 E: lwh@meyersmad.dk
Billeder
Information om Georg Jensen
Følg pressemeddelelser fra Georg Jensen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Georg Jensen
GEORG JENSEN AQUIRES DANISH SILVER1.5.2013 14:46:43 CEST | Press release
Expanding Antique Silver, Watch and Jewellery business
JOY OF GIVING 2012 GAV 145.594 KR. TIL RØDE KORS7.1.2013 13:02:27 CET | Pressemeddelelse
Med julekampagnen Joy of Giving opfordrede Georg Jensen igen i år danskerne til at kombinere deres julegavekøb med støtte til Røde Kors. Det samlede beløb, der går ubeskåret til Røde Kors’ uundværlige hjælpearbejde som resultat af Joy of Giving 2012, er 145.594 kr.
JOY OF GIVING 2012 GAV 145.594 KR. TIL RØDE KORS7.1.2013 13:02:11 CET | Pressemeddelelse
Med julekampagnen Joy of Giving opfordrede Georg Jensen igen i år danskerne til at kombinere deres julegavekøb med støtte til Røde Kors. Det samlede beløb, der går ubeskåret til Røde Kors’ uundværlige hjælpearbejde som resultat af Joy of Giving 2012, er 145.594 kr.
Joy of Giving kampagnen fortsætter4.12.2012 11:20:51 CET | Pressemeddelelse
Kendte danskere besøgte Georg Jensen i weekenden for at pakke gaver ind til fordel for Røde Kors. Du kan også være med til at støtte! Kombiner dit julegavekøb med støtte til Røde Kors.
GEORG JENSEN & RØDE KORS LANCERER JOY OF GIVING 201226.11.2012 16:15:48 CET | Pressemeddelelse
Med julekampagnen Joy of Giving opfordrer Georg Jensen igen i år danskerne til at kombinere deres julegavekøb med støtte til Røde Kors. Opfordringen bliver hjulpet på vej af en række kendte danske personligheder.