Danskernes medicin
Lægemiddelstyrelsens nye oversigt over danskernes medicinforbrug giver for første gang mulighed for at sammenligne de enkelte kommuner. Oversigten fokuserer på de seks folkesygdomme: hjerte-karsygdomme, psykiske lidelser, astma, KOL, type-2 sukkersyge og knogleskørhed.
Grundlaget for oversigten er statistik over alle danskeres indkøb af receptpligtig medicin mod sygdommene. Oversigtens resultater vises både som tal og i form af kort, hvor man kan aflæse forbruget i de enkelte kommuner. Lægemiddelstyrelsen vil hvert år opdatere oversigten, der viser de seneste fire år.
Denne oversigt viser store regionale forskelle – og også forskelle mellem nabokommuner. Oversigten har særlig relevans for kommunerne, der har det overordnede ansvar for den forebyggende indsats. Kortet er også blevet godt modtaget af KL.
”Kortet er et nyt og solidt redskab, der kan hjælpe kommunerne til at prioritere deres forebyggelsesarbejde. Her kan den enkelte kommune både se de direkte resultater af dens initiativer og samtidig se medicinforbruget i de kommuner, man normalt sammenligner sig med. Kortet giver kommunerne en mulighed for at satse der, hvor det gør mest gavn,” siger Jytte Lyngvig, direktør i Lægemiddelstyrelsen.
Kortet og de tilhørende oplysninger kan findes her:
http://www.laegemiddelstyrelsen.dk/1024/visLSArtikel.asp?artikelID=12997
For yderlige oplysninger: kontakt Ulrik Hesse, der står for oversigten, på 4488 9215. Du er også velkommen til at ringe til pressechef Christian Howard-Jessen på 2095 3698.
Information om Lægemiddelstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Lægemiddelstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lægemiddelstyrelsen
Ryd op i recepterne31.1.2011 15:14:47 CET | Pressemeddelelse
Hurtig hjælp til læger og patienter
Vagtskifte i Institut for Rationel Farmakoterapi30.10.2009 13:32:41 CET | Pressemeddelelse
Instituttet fejrer 10 års jubilæum
Dansk-kinesisk samarbejdsaftale 25.9.2009 09:51:11 CEST | Pressemeddelelse
De to landes lægemiddelstyrelser i samarbejde
Advarsel mod farlige slankemidler: nix-pille.dk22.1.2009 15:34:48 CET | Pressemeddelelse
Lægemiddelstyrelsen starter kampagne mod ulovlige og farlige slankemidler. Især kvinder køber tvivlsomme midler på nettet.
Hele arbejdet i Lægemiddelstyrelsen bliver digitaliseret31.10.2008 12:32:03 CET | Pressemeddelelse
Projektet finansieres ved besparelser