Ny meningsmåling: Landsdækkende public service-medier forsømmer landdistrikter

Som optakt til den høring om public service-medierne i landdistrikterne, Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer afholder fredag i Landdistrikternes Fællesråds Rådssal, har fællesrådet bedt YouGov om at spørge danskerne om deres holdning til landdistrikternes fremstilling i public service-medier som fx DR og TV 2.
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov for Landdistrikternes Fællesråd. Der er i alt gennemført 1012 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden 16. - 19. februar 2018.
Tendensen i den nye meningsmåling er klar: Jo længere væk man kommer fra hovedstaden, des mere negativt ser danskerne på public service-mediernes fremstilling og dækning af de danske landdistrikter og yderområder.
- Det understøtter klart vores oplevelse i Landdistrikternes Fællesråd. Borgerne i de danske landdistrikter føler sig ikke repræsenteret på retfærdig vis i de landsdækkende public service-medier, der burde beskæftige sig med hverdagen i hele Danmark. Efter min opfattelse er det et klart demokratisk problem, som kræver handling nu. Vi er simpelthen nødt til at sikre, at public service-medierne også i praksis er til for hele Danmark, udtaler formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
I meningsmålingen har YouGov spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne om, hvor enig eller uenig de er i to udsagn.
Resultatet er, at 36 pct. af danskerne erklærer sig helt enig eller delvis enig i, at landsdækkende public service-medier som fx DR og TV 2 generelt tegner et mere negativt billede af de danske landdistrikter og yderområder, end de fortjener. Også når det kommer til de landsdækkende public service-mediers dækning af nyheder, kultur og samfundsliv i landdistrikter og yderområder, er 36 pct. af danskerne helt enig eller delvis enig i, at dækningen er ringe.
Hos Landdistrikternes Fællesråd er man overbevist om, at sammenhængen skal findes i mediernes geografiske placeringer.
- Public service-medierne har historisk set været en garant for sammenhængskraften i Danmark. Men for at kunne lave journalistik til hele Danmark, må journalisterne også bo og leve i hele Danmark. Det er ikke tilfældet i dag, hvor DR fx kun har to årsværk i landets femtestørste by, Esbjerg, mens man i København har placeret 2.763 årsværk. Det er jo helt skævt, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.
Regional skævvridning
Kigger man på de regionale svarprocenter, er billedet, at dækningen og fremstillingen af de danske landdistrikter og yderområder opleves mere negativt, des længere væk fra hovedstaden man kommer.
Således erklærer næsten halvdelen, 49 pct., af svardeltagerne i Region Nordjylland sig helt enig eller delvist enig i, at landdistrikterne fremstilles i et mere negativt billede end fortjent. Til sammenligning gælder det 25 pct. af svardeltagerne i Region Hovedstaden.
- Tallene illustrerer den skævvridning, en mangeårig centralisering på en lang række områder har forårsaget i Danmark. Det gælder ikke alene mediedækning, men også infrastruktur, adgang til uddannelse og sundhed samt jobmuligheder. Virkeligheden ser bare helt anderledes ud i de danske landdistrikter end i hovedstaden, siger Steffen Damsgaard og tilføjer:
- Jeg er overbevist om, at vejen frem er at styrke de regionale medier og dermed den eksisterende tostrengede løsning, hvor både TV 2 og DR har stærke, regionale enheder, som leverer regional dækning til den landsdækkende sendeflade.
Nøgleord
Kontakter
Eva Østergaard, pressemedarbejder i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 61 16 46 58, mail eoe@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Hvem skal være Årets Landsby 2025?15.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I år uddeles prisen til en landsby, hvor der er ’Fællesskab for Fremtiden’ og hvor borgerne står sammen om at håndtere nogle af de udfordringer, der kendetegner verden af i dag. Send en ansøgning før din nabolandsby, og senest den 13. juni 2025 kl. 12.00.
Landdistrikterne: Ros til regionernes fokus på flere læger i land- og yderområder10.4.2025 08:24:38 CEST | Pressemeddelelse
Der er flere gode takter i regionernes 25 forslag til at sikre bedre lægedækning i hele landet, mener Landdistrikternes Fællesråd, der fremhæver initiativer såsom flere uddannelsespladser uden for de største universitetsbyer, stærke faglige studiemiljøer decentralt og flere uddannelsesforløb uden for de større byer.
Landdistrikterne: Statsgaranti på boliglån skal indfri boligdrømmene på landet8.4.2025 10:09:14 CEST | Pressemeddelelse
Uden for centerbyerne i de fleste landdistriktskommuner oplever flere danskere at få afslag i banken til boligkøb, hvor postnummer, beliggenhed, samt lav boligværdi tilsyneladende er begrundelsen. Nyt lovforslag vil permanentgøre og udvide ordningen for statsgaranti på boliglån, så flere kan realisere ønskerne om boligkøb på landet. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
Landdistrikterne: Vigtigt at breve fortsat kan leveres i hele landet på samme vilkår6.3.2025 11:11:53 CET | Pressemeddelelse
PostNord Danmark har i dag meddelt at stoppe al brevomdeling i Danmark fra næste år. For Landdistrikternes Fællesråd er det afgørende, at ændringer på postområdet ikke medfører ringere og dyrere postservice i landdistrikterne, end i mere tætbefolkede områder.
Landdistrikter: Styrket grundlag for ungdomsuddannelser i hele landet med ny EPX-uddannelse, mens øget karakterkrav er uønsket19.2.2025 07:30:10 CET | Pressemeddelelse
Den nye EPX-uddannelse skaber grundlaget for et bredere ungdomsuddannelsestilbud på tværs af landet, herunder i land- og yderkommuner, mener Landdistrikternes Fællesråd. Den store uddannelsesreform skal sikre grundlaget for, at unge kan få ungdomsuddannelser i hele landet trods mindre ungdomsårgange og en uønsket stigning i karakterkravene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum