Ittoqqortoormiit fik 21 besøg af isbjørne i denne sæson

Da Dines en tidlig, mørk morgen i september møder på job ved forbrændingen i Ittoqqortoormiit og vil ryge en cigaret, får han sig en oplevelse, han sent vil glemme. Idet han tænder sin lighter, kigger han ind i øjnene på en isbjørn, som står ved hans ATV-køretøj fire meter væk. Bjørnen sætter i løb direkte imod ham. Det lykkes Dines at nå bag om hjørnet på bygningen, og heldigvis vælger bjørnen at fortsætte i en anden retning.
Dette er en af beretningerne fra seneste patruljesæson i Ittoqqortoormiit. En ansat på byens vejrstation gjorde sig også et skræmmende bekendtskab. I en af rapporteringerne fra WWF’s isbjørnepatrulje lyder det:
18. oktober 2017: Mikkel skal opsende vejrballon kl. 22. Da han går mod huset, hører han isen knase bag sig. Han vender sig om og ser en isbjørn tre meter fra sig. Han løber indenfor, og isbjørnen flygter ned over skrænten ved dumpen og svømmer over mod Storesten.
I sæsonen fra august til december 2017 er der registreret hele 21 hændelser med problembjørne i Ittoqqortoormiit. I næsten alle tilfælde blev isbjørnepatruljen tilkaldt og sikrede, at bjørnene blev skræmt væk fra området og holdt under observation. Kun i to af tilfældene blev bjørnene aflivet af byens jagtbetjent.
- Byens borgere fortæller os, at patruljen giver dem større tryghed, og samtidig forhindrer vi, at en masse bjørne bliver skudt i selvforsvar. Så på den ene side er vi rigtig glade for, at isbjørnepatruljen gør så flot et stykke arbejde. På den anden side er vi kede af, at patruljen har så meget at se til. Alt tyder på, at problemet med ubudne isbjørne bliver ved med at vokse i takt med, at havisen skrumper, siger generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Bo Øksnebjerg.
- Så vi håber, at politikerne snart vil gøre noget for at forebygge isbjørnekonflikter andre steder i Grønland. Det kan ikke altid undgås at nedlægge en isbjørn, og hvis en bjørn angriber, skal man naturligvis ikke tøve med at skyde. Men vi presser altså bestandene, hvis vi uanset situationen uden videre skyder alle bjørne, der nærmer sig beboede områder. Bjørne nedlagt i nødværge trækkes jo ikke fra fangstkvoten, fortsætter Bo Øksnebjerg.
Overalt i Arktis er antallet af konflikter mellem isbjørne og mennesker steget i takt med, at klimaforandringerne har fået havisen til at skrumpe. I 2007 blev der registreret ni konflikter i hele Grønland, mens tallet i 2017 altså var 21 alene i Ittoqqortoormiit.
- Det skal understreges, at 21 blot er det antal, som patruljen har viden om. Højst sandsynligt har der været flere bjørne i byen. At patruljen eller andre i byen ikke ser en isbjørn, betyder ikke, at der ikke har været en isbjørn, pointerer projektkoordinator hos WWF i Grønland, Kaare Winther Hansen.
FAKTA:
|
KONTAKT: PR Specialist hos WWF Verdensnaturfonden Maria Hornbek, +45 53 88 43 21 / m.hornbek@wwf.dk
FOTOS VEDHÆFTET.
Nøgleord
Kontakter
KONTAKT: PR Specialist hos WWF Verdensnaturfonden Maria Hornbek, +45 53 88 43 21 / m.hornbek@wwf.dk
Billeder
Information om WWF Verdensnaturfonden
Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Stop for USAID koster naturen milliarder9.5.2025 09:23:11 CEST | Pressemeddelelse
USA's bistandsstop får store konsekvenser for naturbevarelse i nogle af verdens mest sårbare naturområder. WWF Verdensnaturfonden advarer om, at bistandsstoppet går ud over alt fra bekæmpelse af krybskytteri, skovrdyning i Amazonas samt beskyttelse af gorillaer og tigere.
Ny isbjørne-tracker skal hjælpe forskere med at forstå klimaforandringer i Arktis7.5.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Den største trussel mod isbjørne er klimaforandringer. Med satellitdata gør WWF både befolkningen og forskerne klogere på, hvordan isbjørne påvirkes af smeltende havis, så de arktiske rovdyr kan beskyttes og bevares for fremtiden.
WWF henter ny miljøfaglig direktør hjem fra Uganda6.5.2025 12:45:12 CEST | Pressemeddelelse
Agnete Schønau Winther er ansat som ny miljøfaglig direktør i WWF Verdensnaturfonden. Agnete har arbejdet for WWF siden 2014 og er netop hjemvendt fra et job som Chief Operation Officer i WWF Uganda.
DN og WWF: Fremtidens fiskeri skal være fuldt dokumenteret30.4.2025 08:25:45 CEST | Pressemeddelelse
Rammerne for dansk fiskeri forhandles netop nu, og politikerne har en enestående mulighed for at styrke både havnaturen og fiskerierhvervet. I et fælles udspil opfordrer Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden derfor til at indføre fuld dokumentation i hele den danske fiskerflåde senest i 2028. Frivillige aftaler om fuld dokumentation er ikke nok, men bør indføres ved lovkrav.
Rigsfællesskabet skal give naturen et skub under formandskab i Arktisk Råd11.4.2025 17:22:46 CEST | Pressemeddelelse
Kongeriget Danmarks formandskab for Arktisk Råd er en vigtig mulighed for at genoptage og styrke beskyttelsen af den sårbare arktiske natur og biodiversitet. Derfor er det positivt, at formandskabet vil have fokus på særligt marine økosystemer, klima og natur samt oprindelige folk, lyder det WWF, der er formel observatør i Arktisk Råd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum