Dansk opfindelse forebygger ankelskader

Forstuvninger og vrid i anklen er den mest udbredte sportsskade i verden. Men der er håb forude for de mange, der har prøvet den smertefulde oplevelse. Erhvervs-ph.d. Filip Gertz Lysdal fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet har gennem de seneste år forsket intensivt i ankelskader. Nu har han sammen med Spraino udviklet en forebyggende løsning, der indtil videre har vist sig at være ekstremt effektiv.
Hvert år søger flere end 40.000 danskere mod skadestuen på grund af et forstrakt ledbånd i anklen. Ofte med risiko for en gentagelse, fordi ledbåndene bliver slappere, hver gang de bliver overbelastet.
Stå ikke for fast
Vrid og forstuvninger i anklerne opstår som oftest, når en idrætsudøver lander på ydersiden af foden og på grund af skoenes gummisål så at sige ”hænger fast” på gulvet. Den hårde opbremsning i den farlige position medfører et voldsomt pres på ankelleddet. Og så er skaden sket!
- Når man lander forkert, fanger skoen gulvet, så man vrikker rundt og ud over foden, forklarer Filip Gertz Lysdal. - Det er blandt andet sådan, skaderne opstår.
Løsningen på problemet er lidt af et paradoks. De færreste vil være interesserede i at have en sportssko på, der ikke kan stå ordentligt fast på gulvet. Derfor har udfordringen været at udvikle en løsning, så skoene både kan glide på kritiske tidspunkter og samtidig have et godt greb i underlaget.
Resultatet er blevet Sprainos nyudviklede tape med det såkaldte smart grip, der kan hæftes på yderkanten af sportsskoene. Hvis man lander uheldigt på yderkanten af foden, afværges det skadelige tryk på anklen med det, Spraino har valgt at kalde ’ret-op-effekten’. Det er nok til at forebygge vrid og forstuvninger uden at man går på kompromis med den høje friktion inde under sålen.
500 sportsfolk kan ikke tage fejl
Efter 100 procents succes med at forebygge vridskader i laboratorieforsøg, er Spraino lige nu ved at blive testet af danske idrætsfolk. Sammen med Danmarks Idrætsforbund, Dansk Håndbold Forbund, Badminton Danmark og Danmarks Basketball Forbund skal 500 sportsfolk på divisions- og liganiveau i løbet af det kommende år afprøve, hvor effektiv Sprainos smart grip tape er under kamp og træning.
- Vi kan se, at det virker hver gang i laboratoriet. Nu tester vi det hos en stor mængde sportsfolk og sammenligner med en kontrolgruppe for at se, hvor mange procent af skaderne vi kan forebygge i virkelighedens idrætshaller, siger Filip Gertz Lysdal.
Nøgleord
Kontakter
Filip Gertz Lysdal, erhvervs-ph.d., AAU, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, fgly@hst.aau.dk, 27 20 51 97
Lone Bechmann, pressekontakt, AAU, lbec@adm.aau.dk, 99 40 20 11
Billeder
Links
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Forskere fra hele landet etablerer Dansk Center for Designforskning18.6.2025 06:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere på tværs af landets uddannelsesinstitutioner grundlægger i fællesskab et nyt nationalt center for designforskning, der skal styrke designet i og af hele Danmark
Soldater vil også være familiefædre16.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at der er ubalance mellem det at være soldat og det at være en nærværende ægtemand og familiefar. Maskulinitetsidealet har ændret sig, siger forskeren bag undersøgelsen.
Ny forskning: Systematisk arbejde med data giver bedre kvalitet i daginstitutioner4.6.2025 11:32:34 CEST | Pressemeddelelse
På Aalborg Universitet har forskere i samarbejde med Københavns Kommune udviklet en efteruddannelse, som lærer pædagogiske ledere at bruge observationer og data i dagligdagen. Det har været med til at hæve kvaliteten i børnehaver og vuggestuer i kommunen.
Studerende bruger AI til at hjælpe KOL-patienter27.5.2025 08:09:20 CEST | Pressemeddelelse
Lungesygdommen KOL er dødelig, men måske kan AI og stemmeprøver gøre en forskel.
Sådan gennemfører Aalborg Universitet kandidatreformen21.5.2025 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet har nu en plan for, hvilke uddannelser, der skal bestå, omlægges, udvikles eller lukkes, som følge af kandidatreformen. Institutionsplanen bliver sendt til Uddannelses- og Forskningsministeriet den 23. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum