
Eva Danmark A/S vinder prestigefyldt europæisk pris
Eva Danmark A/S vinder prestigefyldt europæisk pris
Dansk designvirksomhed modtager “Design Management Europe Award” - en pris grundlagt af Den Europæiske Kommission til at give anerkendelse til virksomheder, der implementerer design i deres strategi og produkter og derved har opnået kommerciel succes.
CARDIFF (13. Oktober 2008) – Eva Danmark A/S har vundet Design Management Europe Award 2008 for udviklingen af sine innovative produkter til hjemmet og køkkenet. Prisen er Den Europæiske Kommisions initiativ til at øge opmærksomheden på design som en hovedkomponent i udviklingen af konkurrencedygtighed og økonomisk vækst.
“Godt design kommer fra hjertet”, siger Jan Engelbrecht, administrerende direktør for Eva Danmark A/S. “Vi er meget stolte over at modtage denne pris, især fordi vi mener, at gennemtænkt design også handler om økonomi og konkurrencedygtighed, og i sidste ende – om livskvalitet.”
Eva Danmark A/S udvikler og markedsfører et bredt spektrum af produkter til det moderne hjem og køkken. Dette inkluderer de velkendte brands Eva Solo og Eva Trio , der sælges i over 40 lande.
Prestigefyldt pris
Engelbrecht modtog prisen ved et gallaarrangement i The Wales Millennium Centre i Cardiff. Eva Danmark A/S var nomineret af foreningen ”Danish Designers Association” og vandt i kategorien for mellemstore virksomheder. Blandt vinderne i de øvrige kategorier finder man engelske Virgin Atlantic, belgiske Curana samt finske PlusArchitects.
Usædvanlig designproces
Eva Danmark A/S har en utraditionel tilgang til design. Man ansætter ikke designere, som herefter kreerer de velrenommerede produkter på stribe, på vegne af virksomheden. I stedet samarbejder man tæt med selvstændige designere, som bringer idéerne til Eva Danmark A/S. Jan Engelbrecht og Product Development Manager Lars Pihl mødes mere end 100 gange årligt med disse eksterne designere, for til sidst i fællesskab at udvælge de ypperligste produkter, som herefter markedsføres under de kendte brands, Eva Solo and Eva Trio .
Engelbrecht, der er det fjerde led af generationer til at lede virksomheden, tilføjer: “Design er det mest essentielle værktøj, vi benytter i etableringen af vores brands. Et faktum vi altid vil være tro mod og aldrig glemmer.”
For yderligere information, besøg venligst:
Vedhæftede filer
Information om PRD Agency ApS
Følg pressemeddelelser fra PRD Agency ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PRD Agency ApS
Vinklerne tilbage på Vestegnen27.3.2012 16:33:09 CEST | Pressemeddelelse
Efter tidligere at have høstet store nationale og internationale triumfer sammen er hummel og Brøndby IF nu parat til nye eventyr. Den traditionsrige klub fra 1964 og det danske sportfashion brand med rødder helt tilbage fra 1923 indleder således fra sommeren 2012 et samarbejde, som betyder, at hummels vinkler foreløbig vil pryde Brøndby IF’s trøjer frem til sommeren 2017.
IC Companys satser på succesfuldt butikskoncept18.5.2010 16:07:48 CEST | Pressemeddelelse
Effektivisering af forretningsprocesser samt af virksomheden som et hele fortsætter hos den danske modekoncern IC Companys, der i løbet af 2010 planlægger en betydelig ekspansion i antallet af franchise butikker. Med en optimering af ”Companys” butikskonceptet, sættes der nu fokus på at indgå partnerskaber med stærke og målrettede franchisetagere samtidig med at virksomhedens helt store styrke udnyttes - en helstøbt palet af alsidige og stærke koncepter som bl.a. består af InWear, Part Two, Saint Tropez, Soaked in Luxury, Designers Remix Collection og Tiger of Sweden.
Eva Danmark A/S satser på fremtiden16.3.2010 17:00:13 CET | Pressemeddelelse
Med afsæt i et ændret marked samt i ønsket om optimal udnyttelse af de stærkeste kompetencer, præsenterer Eva Danmark A/S nu en fornyet virksomhedsstrategi. Første skridt er en styrkelse af direktionen med tilføjelsen af to nye profiler, der nu kommer til at bestå af tre direktører, der vil arbejde tæt sammen om at styrke virksomheden og nå nye mål. Dernæst kommer en omstrukturering af markederne England, Norge og Sverige, og slutteligt offentliggøres et meget ambitiøst vækstmål - Eva Danmark A/S skal vokse til dobbelt størrelse i løbet af de næste fire år.
Støt kampen18.3.2009 18:47:44 CET | Pressemeddelelse
Samsung fortsætter kampen mod brystkræft gennem et tiltag på Facebook, hvor de sammen med Kræftens Bekæmpelse indleder et samarbejde med Julie Berthelsen, Camilla Gohs Miehe-Renard, Rikkemai Nielsen, Saseline Sørensen og Julie Steincke, der alle støtter den gode sag. Samsung har sideløbende startet en Facebook gruppe, hvor hver enkelt, inviteret person med et enkelt klik, sikrer en donation til Kræftens Bekæmpelse på fem kroner.
Eksklusivt dansk bolighus åbner dørene for ny luksusmesse10.9.2008 17:01:13 CEST | Pressemeddelelse
Green Square, Nordeuropas førende bolighus inden for antikviteter og indretning, præsenterer Luxus Square i dagene d. 26.-27. september i København.