PRD Agency ApSPRD Agency ApS

Eksklusivt dansk bolighus åbner dørene for ny luksusmesse

Del
Green Square, Nordeuropas førende bolighus inden for antikviteter og indretning, præsenterer Luxus Square i dagene d. 26.-27. september i København.

Eksklusivt dansk bolighus åbner dørene for ny luksusmesse
København september 2008 - Nordeuropas førende bolighus inden for antikviteter og indretning, Green Square, præsenterer Luxus Square i dagene d. 26.-27. september 2008. En ny bolig- og livsstilsmesse ud over det sædvanlige, hvor produkter fra 18 eksklusive danske og internationale brands udstilles i Green Squares imponerende omgivelser i København.

 

Luksus med overraskelser
Med Luxus Square introducerer ejerne af Green Square, Lars Holbak og Mads Holst, en event, der præsenterer produkter fra en række at velkendte brands på en ny og anderledes måde. De har længe haft et ønske om at skabe et forum, der byder på unikke oplevelser fra en række af luksuriøse kvalitetsproducenter inden for boligindretning, mad, mode og livsstil.
”Luxus Square handler om at forene æstetik, kvalitet og unika og give publikum en anderledes sanseoplevelse af luksus, hvor de kan se, smage og røre. Vi vil gerne gøre noget særligt for både vores eksisterende kunder, men også byde et nyt publikum velkommen, der interesserer sig for de nyeste trends inden for livsstilsprodukter”, siger Mads Holst.

Lars Holbak og Mads Holst præsenterer selv Green Square Couture, der er bolighusets eksklusive unikalinje inden for europæiske antikviteter. Her præsenteres møbler, der er blevet customized ud fra tidens stærkeste designtendenser med de nyeste farver og tekstiler, og som derved nemt kan indgå i moderne og stilrene boliginteriører. Couture linjen viser, at antikviteter er trendy og sagtens kan appellere til et yngre, designinteresseret publikum, som normalt ikke interesserer sig for antikviteter.

Moderne antikviteter
Green Square er et er et boligmekka ud over det sædvanlige, der på over 10.000 m2 fordelt på 9 haller sælger både danske og udenlandske antikviteter samt eksklusive produkter inden for nutidens indretning. Lars Holbak og Mads Holst er drevet af en passion om at vise omverden, at antikviteter er meget andet end gamle og dyre kuriøsiteter, der er forbeholdt et begrænset publikum.
”Vores mission er at formidle unikke boligdrømme og vise, at man sagtens kan bruge antikke møbler og genstande i tidens moderne interiører. Vi vil gøre op med konventionerne omkring antikviteter og præsentere dem i et andet lys som det, de er – spændende unikaprodukter, der kan til føje sjæl og personlighed til dit hjem”, siger Lars Holbak.

 

På Luxus Square sammenføjer Lars Holbak og Mads Holst deres vision om at mikse det antikke med de nyeste boligtrends samtidig med, at de og messens 18 udstillere giver omverden en ny og overraskende livsstilsoplevelse ved at vise det bedste inden for tidens luksusprodukter. Luxus Square har målsætning om at blive en årlig tilbagevendende event, der hvert år har nye udstillere til at præsentere kvalitetsprodukter til livsnydere i alle aldre i Green Squares unikke omgivelser.

 

Udover Green Square Couture er følgende brands er repræsenteret på Luxus Square:
Port Nouveau - Erik Buch, Davidoff, ODORICOSTUDIO, Henningsen Contemporary, BMW/v. Jan Nygaard AS, Summerbird, Meyers Køkken & Meyers Produkter, Colefax og Fowler, Osborne & Little, AMPIO stucco lustro , Hvelplund/Breitling, OLE LYNGGAARD COPENHAGEN, MADE Classic Floors, A.C. Perchs Thehandel, Birger Christensen, Stanwell, Charles Mignon Champagne, DAY.
 
For yderligere information kontakt venligst Stine Holte Jensen, PRD Agency. Tlf. 33 89 20 20 eller på mail, shj@prdagency.com

 

For mere information om Luxus Square og messens udstillere se venligst www.luxussquare.com

Billeder

portræt
portræt
Download
billede
billede
Download
logo
logo
Download

Information om PRD Agency ApS

PRD Agency ApS
PRD Agency ApS
Vimmelskaftet 41a, 2.
1161 København K

33 89 20 20http://www.prdagency.com

Følg pressemeddelelser fra PRD Agency ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PRD Agency ApS

IC Companys satser på succesfuldt butikskoncept18.5.2010 16:07:48 CEST | Pressemeddelelse

Effektivisering af forretningsprocesser samt af virksomheden som et hele fortsætter hos den danske modekoncern IC Companys, der i løbet af 2010 planlægger en betydelig ekspansion i antallet af franchise butikker. Med en optimering af ”Companys” butikskonceptet, sættes der nu fokus på at indgå partnerskaber med stærke og målrettede franchisetagere samtidig med at virksomhedens helt store styrke udnyttes - en helstøbt palet af alsidige og stærke koncepter som bl.a. består af InWear, Part Two, Saint Tropez, Soaked in Luxury, Designers Remix Collection og Tiger of Sweden.

Eva Danmark A/S satser på fremtiden16.3.2010 17:00:13 CET | Pressemeddelelse

Med afsæt i et ændret marked samt i ønsket om optimal udnyttelse af de stærkeste kompetencer, præsenterer Eva Danmark A/S nu en fornyet virksomhedsstrategi. Første skridt er en styrkelse af direktionen med tilføjelsen af to nye profiler, der nu kommer til at bestå af tre direktører, der vil arbejde tæt sammen om at styrke virksomheden og nå nye mål. Dernæst kommer en omstrukturering af markederne England, Norge og Sverige, og slutteligt offentliggøres et meget ambitiøst vækstmål - Eva Danmark A/S skal vokse til dobbelt størrelse i løbet af de næste fire år.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye