Region Hovedstaden

Kommentarer fra Region Hovedstaden til KL's erhvervsudspil

Del
Kommunernes Landsforening (KL) er netop kommet med et nyt udspil til revision af erhvervsfremmesystemet. Læs her kommentarer fra Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) og formand for Erhvervs- og Vækstudvalget, Lars Gaardhøj (S).

Kommunernes Landsforening (KL) er netop kommet med et nyt udspil til revision af erhvervsfremmesystemet. Centralt i udspillet er KL’s forslag om at nedlægge de regionale vækstfora og lægge deres opgaver ud til bl.a. kommunerne. 

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) mener ikke, at KL’s forslag er den rigtige vej at gå:  

- Det er naturligvis ikke overraskende, at kommunerne gerne selv ser, at de skal spille en større rolle. Men desværre mangler udspillet internationalt udsyn og blik for de store udfordringer, som dansk erhvervsliv kommer til at stå over for, hvis vi ikke handler i tide. Jeg vil opfordre til, at vi i stedet fokuserer på hovedudfordringen, nemlig stigende konkurrence fra udenlandske metropoler, digitalisering og udfordringer med at tiltrække og uddanne medarbejdere med de rette kvalifikationer.

- Erfaringer fra Greater Copenhagen viser, at både regioner, stat og kommuner har hver deres vigtige rolle, når det gælder erhvervsfremme. Derfor giver det for mig at se ingen mening at fjerne regionerne og de regionale vækstfora fra den ligning. Med de regionale vækstfora har vi det regionale perspektiv repræsenteret på tværs af både uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og det offentlige. Det giver en unik mulighed for at sikre regionale løsninger på regionale udfordringer.  

- Et eksempel er arbejdsmarkedet. Når regionens virksomheder mangler arbejdskraft til bygge- og anlæg, så kan vi hjælpe med at matche jobsøgende og virksomheder over et større geografisk område. Samtidig kan vi understøtte, at erhvervsuddannelserne uddanner flere med de efterspurgte kompetencer. Endelig arbejder vi for en bedre mobilitet, så borgerne kan søge arbejde i et større område.  

Formand for Erhvervs- og Vækstudvalget, Lars Gaardhøj (S) understreger den særlige regionale rolle i arbejdet med erhvervsfremme: 

- Den regionale berettigelse ligger netop i, at vi på den ene side kan tage højde for de særlige styrker og udfordringer, der kendetegner den enkelte region. På den anden side har vi blik for helheden og er store nok til, at vi kan samle indsatsen på få og store aktører, der har den nødvendige professionalisme.

Information om Region Hovedstaden

Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød

38 66 50 00http://www.regionh.dk/

Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye