15 mio. kr. fra EU’s Regionalfond skal gøre Fredericia Kommune grønnere
Flere og flere flytter til byerne, og forventningen er, at 80 pct. af EU’s befolkning bor i byer eller bynære områder i 2020. Udviklingen stiller store krav til fremtidens byer, ikke mindst hvad angår affaldshåndtering og energieffektivitet. Samtidig er der et stort forretningspotentiale for virksomheder, der formår at udtænke nye teknologier og metoder, som kan bidrage til at skabe bæredygtige og grønne byer.
Fredericia Kommune har netop fået tilsagn om i alt 15 mio. kr. i EU-medfinansiering til to indsatser, der skal fremme bæredygtig, grøn byudvikling.
Vicedirektør i Erhvervsstyrelsen, Sigmund Lubanski:
”Investeringen i bæredygtig, grøn byudvikling har dobbelt sigte. Indsatsen i Fredericia Kommune skal først og fremmest medvirke til, at der bliver udviklet og afprøvet teknologier, som bidrager til et reduceret energiforbrug. Men der er også en klar målsætning om, at lokale SMV’er gennem innovationsforløb får øjnene op for potentialerne ved at udvikle cirkulære løsningsmodeller. Dette dobbelte sigte skal sikre, at byudviklingen i Fredericia Kommune sker med øje for både bæredygtighed og virksomhedernes vækst.”
Del af helhedsorienteret bystrategi
Fredericia Kommune, der nu modtager en økonomisk håndsrækning fra EU’s Regionalfond, arbejder med bæredygtig byudvikling på flere fronter. Kommunen har således allerede lavet en helhedsorienteret strategi, der udstikker rammerne for den fremtidige byudvikling. EU-midlerne skal bruges til at iværksætte konkrete dele strategien, mens kommunen selv står for at finansiere de øvrige aktiviteter.
Formand for Miljø- og Teknikudvalget, Christian Bro udtaler:
”I Fredericia Kommune opfatter vi det som en stor anerkendelse at modtage regionalfondsmidler. Det betyder nemlig, at vi kan nå endnu længere med vores bæredygtige, grønne bystrategi. Vi har i flere år haft fokus på, hvordan vi bedst mulig genanvender Fredericias affaldsressourcer. Med medfinansieringen fra EU’s Regionalfond bliver det nu muligt at optimere på dette område. Rigtigt spændende bliver det at få omdannet den organiske fraktion til energi og i øvrigt teste nye metoder og teknologier af i samarbejde med Syddansk Universitet og Aalborg Universitet.”
De to kommende EU-medfinansierede indsatser i Fredericia Kommune vil i praksis blandt andet indebære test af nye teknologier til at energieffektivisere Fredericias spildevandsanlæg vha. SMART-data i et samarbejde med Aalborg Universitet. Derudover er Fredericia Kommune, Fredericia Spildevand og Energi A/S og Syddansk Universitet gået sammen om at teste metoder og teknologier, hvor organisk affald fra fx husholdninger omdannes til biogas. Samtidig vil lokale SMV’er blive inviteret til at deltage i innovationsforløb med videninstitutioner med henblik på at udvikle nye grønne løsninger og teknologier.
Bestyrelsesformand i Fredericia Spildevand, Lars Ejby Pedersen udtaler:
”Vi får sammen med kommunen undersøgt mulighederne for at udnytte organisk affald i symbiose med den unikke naturgasproduktion, vi i forvejen driver, eller til anden nyttiggørelse i varme og elproduktion. Det vil også ske i samarbejde med naboselskaber og nabokommuner. Det vil kunne give mindre affald, mindre CO2-belastning og bedre energiregnskab.”
Efter planen igangsættes de nye, grønne initiativer i Fredericia Kommune i foråret 2018.
Kontakt
Fredericia Kommune:
- Projektleder Gitte Lyager Ryan, gitte.ryan@fredericia.dk- telefon 20 85 36 17
- Christian Bro, formand for Miljø- og Teknikudvalget, christian.bro@fredericia.dk - telefon 20 85 01 92
- Lars Ejby Pedersen, bestyrelsesformand i Fredericia Spildevand og medlem af Fredericia Byråd (S), lars.ejby@fredericia.dk – telefon 40 54 83 78
Erhvervsstyrelsen:
- Kommunikationsmedarbejder Rikke Thøfner Angel, rikang@erst.dk - telefon 35 29 17 89
Fakta om EU’s strukturfonde – Regional- og Socialfonden
- I perioden 2014-2020 investerer EU’s Regionalfond, Socialfond og danske partnere årligt 1 mia. kr. i aktiviteter, der skaber vækst og beskæftigelse i hele landet.
- Regionalfondsprogrammets formål i Danmark er at styrke den regionale konkurrenceevne og beskæftigelse ved at forbedre vækstvilkårene inden for innovation, iværksætteri og anvendelsen af ny teknologi.
- I perioden 2014-2020 er der afsat ca. 72 mio. kr. fra Regionalfonden til investeringer i bæredygtig, grøn byudvikling i Danmark. Samlet set er status, at ca. 53 mio. kr. i EU-medfinansiering er øremærket til konkrete byprojekter, inkl. projekterne i Fredericia Kommune. Dermed er det endnu muligt for kommuner med byer med mere end 30.000 indbyggere at søge om EU-medfinansiering til bæredygtig, grøn byudvikling. Erhvervsstyrelsen forventer at åbne for ansøgninger ultimo 2017/primo 2018.
- I Danmark er det Erhvervsstyrelsen, der træffer afgørelse om tildeling af midler fra Socialfonden og Regionalfonden.
- Læs mere på www.regionalt.dk
Information om Erhvervsstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen
Nye investeringer i pyrolyseprojekter skal udvikle og skalere nye grønne produkter og løsninger3.4.2025 09:23:08 CEST | Pressemeddelelse
Investeringer i grøn teknologi kan føre til innovation og vækst, skabe nye jobmuligheder, og reducere afhængigheden af importerede fossile brændstoffer. Men der er også betydelige omkostninger forbundet med at skifte fra fossile brændstoffer til vedvarende energikilder, modernisere infrastruktur og implementere nye teknologier, og flere grønne teknologier er fortsat på et stadie, hvor der er teknologisk usikkerhed. Nye pyrolyseprojekter understøtter derfor teknologiudvikling, modning, test og demonstration samt opskalering igennem hele værdikæden.
Øgede investeringer i udvikling, test og forskning skal styrke virksomhedernes konkurrenceevne på CCUS-området3.4.2025 09:21:37 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder har gode muligheder for at indtage en styrkeposition i et voksende marked for CCUS-teknologier ved at udvikle og levere økonomisk bæredygtige og skalerbare CCUS-løsninger. Investeringer i grøn teknologi og kompetenceudvikling hos fire ambitiøse CCUS-projekter skal bidrage til både kommerciel og bæredygtig vækst.
Ny indsats skal få flere SMV’er ind i grønne leverandørkæder31.1.2025 12:36:18 CET | Pressemeddelelse
Nu får små og mellemstore virksomheder i Syd- og Nordjylland mulighed for at styrke deres forudsætninger for at levere til store virksomheder, der arbejder med teknologier som CO2-fangst, -lagring og -anvendelse, power-to-X, pyrolyse og cirkulær økonomi. Virksomhederne kan få støtte på mellem en og fem mio. kr. til blandt andet investeringer, køb af rådgivning og indsigt i nye markeder, som kan styrke deres position i værdikæden.
100 mio. kr. til udvikling af Power-to-X i Syd- og Nordjylland9.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Indstillingsudvalget for Fonden for Retfærdig Omstilling har bevilget 100 mio. kr. til fire projekter i Syd- og Nordjylland. Gennem teknologisk udvikling, investeringer og kompetenceudvikling skal projekterne styrke værdikæderne og øge konkurrencedygtigheden på Power-to-X-området.
”Kunderne og jeg er drevet af en fælles passion for godt håndværk”16.10.2024 08:57:12 CEST | Pressemeddelelse
Perioden, hvor det meste af verden lå underdrejet af Coronapandemien, har fået skyld for meget. For Jennie Dai gav den tilhørende nedlukning imidlertid mulighed for at stoppe op og tage arbejdslivet op til revision. Skulle hun fortsætte karrieren som jurist i et af landets største pengeinstitutter, eller skulle hun måske prøve noget helt andet?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum