VIA University College

1.172 ansøgninger til VIA i Holstebro

Del
Der er stadig stor interesse for at læse på VIA University College i Holstebro. Dog er antallet af ansøgninger gennem kvote 2 faldet en smule fra 1.280 sidste år til 1.172 i år. Det endelige ansøgningstal kendes dog først efter 5. juli, der er deadline for søgning gennem kvote 1.

Samlet set har VIA University College i år modtaget i alt 13.915 kvote 2-ansøgninger til sine over 40 forskellige uddannelser i Region Midtjylland, hvilket er et lille fald på 4,5 procent i forhold til sidste år.

I Holstebro har VIA fået 1.172 ansøgninger i kvote 2, hvilket er et lille fald i forhold til sidste år, hvor 1.280 ansøgninger var sendt i retning af Campus Holstebro.

Rektor for VIA University College, Harald Mikkelsen, glæder sig overordnet over kvote 2-tallene, der nu for tiende år i træk viser en stor søgning til blandt andet uddannelserne til lærer, ingeniør, bygningskonstruktør, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske hos VIA.

Understøtter vækst og velfærd i samfundet
”I VIA er vi meget optagede af at understøtte væksten i det private erhvervsliv og at fastholde en høj velfærd i Danmark gennem veluddannet arbejdskraft, så det er vigtigt, at der er stor interesse for både de offentligt- og privatrettede uddannelser,” påpeger Harald Mikkelsen.

Han mener, at den store søgning til VIA vidner om, at mange er tiltrukket af professionsbacheloruddannelserne, som veksler mellem teori og praksis, og som giver mulighed for at sætte aftryk på samfundet.

”Professionsbacheloruddannelsernes dna er jo, at den teori, de studerende lærer på uddannelsen, skal kunne bruges direkte i job fra dag ét på arbejdspladsen. Derfor er uddannelserne meget målrettede og praksisnære – samtidig med at de gør meget ud af at klæde de studerende på med den seneste forskningsviden, med dannelse og med et innovativt mindset til ’at tænke ud af boksen’,” påpeger Harald Mikkelsen.

Flere ansøgere end studiepladser
I Holstebro er det fysioterapeutuddannelsen, der har modtaget flest ansøgninger gennem kvote 2. Tallet ligger i år på 321 mod 355 sidste år. Sygeplejerske- og ergoterapeutuddannelsen ligger også stort set på niveau med sidste år med henholdsvis 272 og 99 ansøgninger.

Sundhedsuddannelserne er dimensionerede fra politisk hold, hvilket betyder, at der er loft over, hvor mange studiepladser VIA må oprette. De seneste år har der været markant flere ansøgere end studiepladser på disse uddannelser i Holstebro. Og de nyeste tal peger på, at der også i år bliver rift om pladserne.

Pædagoguddannelsen er også meget søgt med 227 ansøgninger. 102 af dem har Holstebro som førsteprioritet. Socialrådgiveruddannelsen har modtaget 215 ansøgninger gennem kvote 2. Af dem har 107 Holstebro som førsteprioritet. Det er et mindre fald på otte procent i forhold til sidste år.

Bygningskonstruktør i Holstebro har modtaget 38 ansøgninger i kvote 2, hvilket er præcis det samme antal som sidste år.

Alle uddannelser i Holstebro besætter en del af deres studiepladser med studerende, der søger gennem kvote 1, hvor ansøgningsfristen er den 5. juli klokken 12.00. Derfor kender VIA først de samlede ansøgningstal til sommer.

Nye uddannelsesstationer i Holstebro
Som noget nyt har VIA i år oprettet en række uddannelsesstationer forskellige steder i Region Midtjylland, blandt andet i Holstebro. Det betyder konkret, at studerende kan tage dele af lærer- og produktionsingeniøruddannelsen i Holstebro fra efteråret 2018. VIA kender først de endelige ansøgningstal til uddannelsesstationerne efter sommerferien. 

VIA University College har oprettet uddannelsesstationerne på grund af det konstant foranderlige arbejdsmarked og deraf ændrede behov for arbejdskraft. En uddannelsesstation er en underafdeling af en allerede eksisterende uddannelse, der ligger et andet sted. En uddannelsesstation er således med til at imødekomme ændringer på det lokale arbejdsmarked.

VIA matcher regeringens målsætninger
VIAs rektor fremhæver, at professionsbacheloruddannelserne i høj grad matcher de målsætninger for fremtidens videregående uddannelser, som regeringen offentliggjorde i sidste i uge.

Målsætningerne er blandt andet, at de studerendes udbytte af undervisningen skal være højt, at de studerende skal bruge fuld tid på deres uddannelse, og at de studerende under uddannelsen gennem en tæt kobling mellem teori og praksis skal rustes til fremtidens arbejdsmarked.

”Målsætningerne fra uddannelses- og forskningsminister Søren Pind er identiske med vores egne. Vi arbejder hele tiden på at højne det faglige niveau, at få de studerende til at øge studieintensiteten og altså bruge en fuld arbejdsuge på studiet samt på at sikre, at de studerendes kompetencer efter endt uddannelse tilfredsstiller arbejdsmarkedets behov. For os er det også afgørende, at så mange af vores dimittender som overhovedet muligt kommer direkte ud i job,” understreger Harald Mikkelsen.

Ansøgerne gennem både kvote 1 og 2 får besked i deres e-boks lørdag den 28. juli, om de er optaget på en ønsket videregående uddannelse eller ej.

Faktaboks 1

Sådan er søgningen til VIA i Holstebro

Samlede tal for Campus Holstebro

Ansøgninger i kvote 2 i alt:

2018: 1.172 ansøgninger

2017: 1.280 ansøgninger

I tillæg til ovenstående tal kommer en række ansøgninger til de helt nye uddannelsesstationer i Holstebro for lærer- og produktionsingeniøruddannelsen. Det præcise tal kender VIA først efter sommerferien, men forhåndsinteressen har været stor.

Førsteprioritetsansøgninger:

2018: 438 ansøgninger

2017: 485 ansøgninger


VIA Sygeplejerskeuddannelsen:

Ansøgninger i kvote 2 i alt

2018: 272 ansøgninger

2017: 288 ansøgninger

Førsteprioritetsansøgninger:

2018: 89 ansøgninger

2017: 113 ansøgninger

VIA Fysioterapeutuddannelsen:

Ansøgninger i kvote 2 i alt:

2018: 321 ansøgninger

2017: 355 ansøgninger

Førsteprioritetsansøgninger:

2018: 88 ansøgninger

2017: 93 ansøgninger


VIA Ergoterapeutuddannelsen:

Ansøgninger i kvote 2 i alt:

2018: 99 ansøgninger

2017: 105 ansøgninger

Førsteprioritetsansøgninger:

2018: 32 ansøgninger

2017: 25 ansøgninger


VIA Socialrådgiveruddannelsen:

Ansøgninger i kvote 2 i alt:

2018: 215 ansøgninger

2017: 239 ansøgninger

Førsteprioritetsansøgninger:

2018: 107 ansøgninger

2017: 116 ansøgninger


VIA Pædagoguddannelsen:

Ansøgninger i kvote 2 i alt:

2018: 227 ansøgninger

2017: 255 ansøgninger

Førsteprioritetsansøgninger:

2018: 102 ansøgninger

2017: 111 ansøgninger



VIA Bygningskonstruktør:

Ansøgninger i alt:

2018: 38 ansøgninger

2017: 38 ansøgninger

Førsteprioritetsansøgninger:

2018: 20 ansøgninger

2017: 27 ansøgninger

Pressekontakt for yderligere oplysninger:

Rektor for VIA University College, Harald Mikkelsen. Mobiltelefon: 87 55 10 01. E-mail: hm@via.dk

Prorektor hos VIA University College, Peter Friese. Mobiltelefon: 87 55 10 12. E-mail: pf@via.dk

Journalist Lone Vestergaard Andersen, VIAs kommunikationsafdeling. Mobiltelefon: 87 55 29 68. E-mail: lva@via.dk

Se tal for kvote 2-søgningen til VIAs uddannelser og andet om VIA University College på www.via.dk

 

Faktaboks 2

Hvad er kvote 2?

I kvote 2 er det en samlet bedømmelse af karakterer og livserfaringer fra eksempelvis jobs, højskoleophold, rejser og frivilligt arbejde, der afgør, om ansøgerne bliver optaget på de uddannelser, de har søgt ind på.

Der er hvert år ansøgningsfrist gennem kvote 2 den 15. marts kl. 12.00.

Ansøgningsfrist gennem kvote 1 er 5. juli kl. 12.00.

I kvote 1 bliver ansøgerne alene optaget på uddannelser på basis af deres karaktergennemsnit fra gymnasiet.

Nøgleord

Billeder

Information om VIA University College

VIA University College
VIA University College
Hedeager 2
8200 Aarhus N

87 55 00 00http://via.dk/

Fakta om VIA University College:

  • VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
  • VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
  • VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
  • VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
  • VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
  • VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Følg pressemeddelelser fra VIA University College

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIA University College

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye