Beredskabsforbundet

Konference mod naturkatastrofer

Del
Konference om civilbeskyttelse skal i den kommende weekend sætte fokus på, hvordan frivilligorganisationer sammen kan drage nytte af hinandens erfaringer

Med støtte fra Europa Kommissionen afholder Beredskabsforbundet sammen med svenske Civilförsvarsförbundet og den estiske Civilforsvarsforening en workshop konference, VACPE -Voluntary Activitites towards improved Civil Protection in Europe. Et hovedtema vil være naturkatastrofers indvirkning på civilbefolkningen, og hvad vi som frivillige kan gøre for at imødekomme og stå bedre rustet til fremtidens udfordringer. Vi kender herhjemme kun alt for godt, hvordan bl.a. oversvømmelserne sidste år og orkanen i 1999 satte det danske redningsberedskab og samfundet på en alvorlig prøve. Her var en lang række af Beredskabsforbundets frivillige på hårdt arbejde for at forebygge og udbedre skaderne. Prognoser for fremtiden viser, at frekvensen af naturkatastrofer af denne karakter vil øges i løbet af de næste årtier.

Klima- og Energiministeren opfordrer til handling

Klima- og Energiminister Connie Hedegaard ser med interesse på det initiativ, som Beredskabsforbundet har taget ved at afholde konferencen.

– Vi er nødt til at gribe ind nu for at bremse klimaforandringerne. Ifølge sagkundskaben vil vi opleve voldsommere vejrfænomener i fremtiden, og tiden er inde nu til at påvirke befolkningens opfattelse af klimaet og energiforbruget og deraf skabe holdningsændringer. Den menneskelige faktor har været udslagsgivende for klimaforandringerne, og vi er måske ikke langt fra et ”tipping-point”, hvor omfattende klimaforandringer kan løbe løbsk og blive svære at bremse. Et klimasamarbejde på tværs af landegrænser, både europæisk og globalt, er uden tvivl vejen frem, hvis vi skal forebygge og stå rustet til fremtiden, forklarer Connie Hedegaard.

Stor interesse fra Europa

– Der er stor interesse fra en lang række af europæiske lande, hvilket viser, at landene tager klimaforandringer alvorligt og er interesserede i at få informationer, lære af hinanden og skabe samarbejde på tværs af landegrænserne. Konferencen er således startskuddet til at skabe inspiration og værdifuld erfaringsudveksling på dette felt, selvom der til stadighed er

store variationer i organiseringen af civilbeskyttelse såvel som i befolkningernes ønsker og behov, fortæller projektkoordinator i Beredskabsforbundet Charlotte Tradsborg.

Konferencen bliver således besøgt af repræsentanter fra: Danmark, Sverige, Estland, Belgien, England, Grækenland, Portugal, Frankrig, Letland, Polen, Spanien, Østrig, Rumænien og Tjekkiet.

Konferencen afholdes fra fredag den 13. juni og frem til søndag den 15. juni på Hotel Comwell, Vestre Kirkevej 12, Himmelev, 4000 Roskilde.

Læs mere på www.vacpe.eu

Information om Beredskabsforbundet

Beredskabsforbundet
Hedelykken
2640 Hedehusene

35 24 00 00http://www.beredskab.dk
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye