At høre røgen
Statistikken over dødsbrande giver et foruroligende billede af sikkerheden i de danske hjem. I 2007 omkom 71 danskere i 71 brande, samme tal som i 2006. Tallet kan nedbringes for ganske få penge, men undersøgelser viser, at næsten hvert tredje hjem har ingen røgalarm.
Tobaksrygning største synder
Tobaksrygningen udgør klart den største enkeltårsag til dødsbrande, der f.eks. kan skyldes rygning i sengen, tab af gløde i møbel, på tøj eller på gulv. En gennemgang af dødsbrandene i København i 2005 har vist, at i 85 procent af de tilfælde, hvor brandårsagen var rygning, begyndte branden i ofrets tøj eller i det møbel, som vedkommende befandt sig i.
Uforsigtighed i forbindelse med rygning er således langt den største årsag i Danmark. Det gjaldt også i 2007, hvor 29 ud af de 57 kendte årsager til dødsbrande skyldtes rygning. Året før var rygning også årsag til over halvdelen af dødsbrandene, og der er derfor i høj grad grund til at sætte fokus på dette område. Mulighederne for at nedbringe brandofrene er til stede og vil eksempelvis kunne ske ved at anvende selvslukkende cigaretter samt brug af brandhæmmende forklæder specielt målrettet rygere, der bor på plejehjem.
Ældre specielt udsatte
Når man ser på tallene over aldersgrupper af brandofre, er personer over 67 år stærkt overrepræsenterede. De er desværre den aldersgruppe, der har færrest røgalarmer opsat, så her er det vigtigt at sætte ind med oplysning. De tegner sig for 45 % af de omkomne i dødsbrande, og det tal arbejdes der på at få nedbragt. BrandBevægelsen, som Beredskabsforbundet er medlem af, kørte således i efteråret 2007 en kampagne under sloganet "Farmor ønsker sig en røgalarm!" for at få sat fokus på opsætningen af røgalarmer ved ældre borgere. Beredskabsforbundet har lanceret Bedre Ældresikkerhed, der skal være med til at forbedre sikkerheden blandt ældre i eget hjem. På samme måde skal dette initiativ bl.a. også være med til at sikre, at ældre bliver opfordret til at opsætte røgalarmer i deres bolig. Ældre bliver ofte fanget i flammerne på grund af deres nedsatte reaktionsevne, og det er derfor specielt vigtigt, at denne aldersgruppe bliver advaret i tide, hvilket røgalarmer vil kunne gøre.
Røgalarm en livsvigtig investering
Sund fornuft og opsætning af røgalarmer er en kombination, der kan være med til at redde liv. Man skal behandle ild med respekt og være sikker på, at f.eks. gløderne i asken fra brændeovnen er helt slukket, inden man tager den ud. Eller at stearinlysene er placerede på brandfaste materialer, og at de bliver slukket, inden man går i seng. Der kan findes flere gode råd på www.beredskab.dk/brand.
En brand udvikler sig nemlig utrolig hurtigt. En almindelig dagligstue vil være overtændt i løbet af blot 3-4 minutter. Ofte er det ikke ilden, men røgen, der dræber. Tiden er i dette tilfælde en altafgørende faktor, da man har 1-2 minutter til at komme ud. Derfor er det livsvigtigt, at man bliver alarmeret så hurtigt som muligt, hvilket røgalarmen kan være garant for. Den er en billig investering, som der i endnu højere grad bør arbejdes for at få danskerne til at indkøbe.
I januar måned i år luftede boligordførerne for Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og De Radikale en idé om at gøre det obligatorisk, at alle danske hjem skal have røgalarmer opsat. Og Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Hans Kristian Skibby, krævede i marts 2007 et øget fokus på brandalarmer i danske hjem. Kravet fra Dansk Folkeparti var, at en massiv kampagne for øget brug af røgalarmer i Danmark blev lanceret. Opgaven skulle efter deres vurdering ligge hos Beredskabsforbundet i samarbejde med Beredskabsstyrelsen. Hans Kristian Skibbys udgangspunkt var, at der skulle afsættes penge på beredskabsforliget til den forebyggende kampagne. Det skete som bekendt desværre ikke...
Information om Beredskabsforbundet
Følg pressemeddelelser fra Beredskabsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beredskabsforbundet
Ønsk dig en røgalarm i julegave18.12.2008 15:40:51 CET | Pressemeddelelse
En undersøgelse foretaget af Beredskabsforbundet i samarbejde med Webpol viser, at 27 % af danskerne ikke har en røgalarm installeret i deres bolig.
Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus7.7.2008 08:30:23 CEST | Pressemeddelelse
Mere skal der ikke til. Én tændstik er nok til, at dit sommerhus brænder ned. Beredskabsforbundet lancerer kampagne, der skal nedbringe antallet af brande
Konference mod naturkatastrofer12.6.2008 13:56:01 CEST | Pressemeddelelse
Konference om civilbeskyttelse skal i den kommende weekend sætte fokus på, hvordan frivilligorganisationer sammen kan drage nytte af hinandens erfaringer
FØRSTEHJÆLP KAN FORHINDRE SKADESTUEBESØG25.4.2008 12:47:15 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år besøger over 600.000 danskere skadestuestuerne. Tallet kunne nedbringes markant, hvis vi bliver udannet i førstehjælp.
Livet skal have et stød i den rigtige retning21.4.2008 08:00:14 CEST | Pressemeddelelse
Hjertestartere vinder indpas i det danske samfund - men ingen ved, hvor de hænger, og vi er stadig dårlige til redde hinanden