Nye anvisninger skal forebygge byggeskader fra tagmembraner

Byggeskadefonden, Landsbyggefonden og Grundejernes Investeringsfond har netop bevilget i alt to mio. kroner til, at SBi ved Aalborg Universitet København kan udarbejde tre nye anvisninger om tagmembraner, dvs. tagpap og tagfolier. Det sker bl.a. for at udfylde det tomrum, som er opstået, efter Konkurrencerådet i maj dømte de hidtidige anvisninger fra Tagpapbranchens Oplysningsråd (TOR) ulovlige. Mens TOR-anvisningerne kun omhandlede tagpap, vil de nye SBi-anvisninger tillige omhandle andre typer tagmembraner.
Bygherrens valg skal træffes med åbne øjne
Formålet med de nye anvisninger er at forebygge utilsigtede svigt af materialer og konstruktioner samt at lette bygherrernes mulighed for at træffe deres valg på et oplyst grundlag.
”Det vil vi gøre ved at beskrive, hvilke materialer og løsninger der egner sig bedst i den konkrete situation”, siger seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen, som har fået ansvaret for at udarbejde de nye SBi-anvisninger.
”Vi vil i anvisningerne gøre opmærksom på, at nogle materialer må forventes at have en kortere levetid end andre, og at nogle byggetekniske løsninger kan indebære en større risiko end andre, sådan at bygherren kan afveje fordele og ulemper og træffe sit valg med åbne øjne”, forklarer seniorforskeren.
Tomrum efter TOR-sagen
Tidligere har byggeriets parter haft adgang til at benytte en serie anvisninger fra Tagpapbranchens Oplysningsråd. Disse anvisninger behandlede i detaljer både materialeegenskaber og løsninger med anvendelse af tagpap, men efter et længere sagsforløb besluttede Konkurrencerådet 31. maj 2017 at dømme TOR-anvisningerne ulovlige. Konkurrencerådet vurderede, at TOR-anvisningerne var blevet til i en konkurrencehæmmende proces, som favoriserede nogle få, store tagpapproducenters markedsmæssige behov.
Fra 31. maj 2017 har byggeriets parter derfor ikke haft noget alment teknisk fælleseje vedrørende tagdækning med tagmembraner, hvilket direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri beklager:
"Jeg skal være den første til at bifalde målsætningen om konkurrence på markedet for tagpap og andre tagmembraner, men det er klart, at TOR-sagen har efterladt et tomrum”, siger Michael H. Nielsen og fortsætter:
”Lige i øjeblikket mangler vi et alment teknisk fælleseje, som alle parter kan referere til som det fælles aftalegrundlag, når der skal vælges tagmembraner og projekteres og udføres tagløsninger, og det er problematisk”.
Gennemsigtig proces med lige adgang for alle
Torben Valdbjørn Rasmussen fortæller, at de nye SBi-anvisninger vil blive udarbejdet i en åben og gennemsigtig proces, og at SBi inviterer alle relevante parter til at følge udarbejdelsen.
”Vi etablerer en følgegruppe, hvor alle med interesser på området er mere end velkomne til at deltage med deres konstruktive bidrag”, siger han og oplyser, at det også bliver muligt for andre at følge med i udarbejdelsen, idet SBi løbende vil gøre mødereferater m.v. tilgængelige for offentligheden.
Torben Valdbjørn Rasmussen forventer, at den første af de tre nye SBi-anvisninger om tagmembraner vil være klar inden udgangen af 2018. Den første anvisning vil handle om udførelse af løsninger med tagmembraner. De to resterende SBi-anvisninger ventes at udkomme i 2019. De vil handle om projektering af løsninger med tagmembraner samt om tagmembraners materialeegenskaber.
(Sidehistorie:) Manglende vejledninger kræver mere detaljeret projektering
Når byggeriets parter ikke længere kan henvise til et alment teknisk fælleseje om tagdækning med membraner, betyder det, at der i hvert enkelt tilfælde skal projekteres ned til mindste detalje.
Sådan beskrives situationen af sekretariatschef Ole Bønnelycke fra Byggeskadefonden, der dækker skader på offentligt støttede boligbyggerier.
”Og en så detaljeret projektering kan være vanskelig, hvis den projekterende ikke er ekspert på området”, siger han.
”Der etableres i disse år rigtig mange flade tage, dvs. tage med hældninger på under 10 grader, ligesom der i stigende grad etableres grønne tage, og der kan opstå mange dyre skadesager, når der ikke længere findes fælles, anerkendte vejledninger om, hvordan disse typer tage skal projekteres og udføres”, siger Ole Bønnelycke.
Han er også bekymret for, at de mange projekteringstimer vil medføre større rådgiverregninger til bygherrerne.
”Så også af den grund haster det med at få etableret et nyt alment teknisk fælleseje for tagløsninger med membraner”, pointerer Ole Bønnelycke.
(Boks:) Tagmembraner
Tagmembraner går under betegnelser som fx tagpap og tagfolier og kan være med eller uden bitumen eller være baseret på gummi eller syntetiske polymerer, som gør, at de kan klæbes eller svejses til underlaget. Nogle typer membraner markedsføres som miljøvenlig tagpap, typisk uden bitumen, som er et petrokemisk produkt.
Tagmembraner anvendes typisk på tage med lille hældning, hvor de er den eneste mulighed, når hældningen er under 5 grader, da andre tagdækningsmaterialer her ikke yder tilstrækkelig tæthed. Selv tagmembraner kræver dog en taghældning på mindst et par grader for at sikre afvanding.
Nøgleord
Kontakter
Seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen (mobiltelefon 2360 5697, e-mail tvr@sbi.aau.dk) eller kommunikationschef Jesper Kirkeskov, mobiltelefon 2812 8675, e-mail jek@sbi.aau.dk).
Billeder




Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Læger skal kunne henvise til sociale fællesskaber24.4.2025 11:24:17 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt EU-forskningsprojekt undersøger, om sociale henvisninger fra praktiserende læger kan hjælpe sårbare grupper videre til sundhedsfremmende tilbud i lokalsamfundet.
Prøve- og karakterfrihed kan skabe gode betingelser for trivsel, motivation og faglig fordybelse, men ikke uden at noget sættes i stedet for11.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse af fri- og efterskoler der arbejder med prøve- og karakterfrihed viser, at langt hovedparten af eleverne er glade for at gå i skole, motiverede for skolearbejdet og oplever sig selv som fagligt stærke. Men det er langt fra uden udfordringer at fjerne prøver og karakterer. Det kræver nemlig en stærk feedback-kultur at give eleverne en fornemmelse af, hvor de står uden karakterer.
Flere børn skal på banen: Nyt træningskoncept sætter legen i centrum10.4.2025 11:06:56 CEST | Pressemeddelelse
Børn skal lege, når de træner. Det giver trivsel og skaber sociale bånd. Aalborg Universitet har i samarbejde med LykkeLiga udviklet et træningskoncept, der gør legen til en del af håndboldtræningen.
Kulturtilbud forbedrer sårbare unges mentale helbred og får dem i gang med uddannelse eller job9.4.2025 13:02:35 CEST | Pressemeddelelse
En undersøgelse fra Aalborg Universitet viser, at projektet 'Kulturvitaminer for Unge' i Aalborg Kommune har forbedret de unges oplevelse af egen mental sundhed og givet dem mod på uddannelse eller arbejde. Hvis man skal lykkes med kulturtilbud til unge, er det vigtigt at have fokus på deres motivation og at skabe sociale fællesskaber for dem, siger forskeren bag undersøgelsen.
Patienter og sundhedspersonale efterlyser ikke-religiøse samtaler om sorg og tab - forsker og chefjordemoder har udviklet filosofisk dialogværktøj7.4.2025 10:34:09 CEST | Pressemeddelelse
Patienter og pårørende har ofte brug for eksistentielle samtaler om meningen med livet, når de oplever spædbarnsdød eller skal forberede sig på at sige farvel til et familiemedlem. Nu har en forsker på Aalborg Universitet sammen med chefjordemoderen fra Aalborg Universitetshospital udviklet et dialogværktøj til dem, som ikke nødvendigvis ønsker at tale med en præst eller psykolog.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum