Mod og robotter hev DI’s Initiativprisvinder ud af konkursen

En bedrift, der på fredag den 6. oktober hædres med DI Bornholms Initiativpris 2017.
Med investeringen i Danmarks mest moderne og effektive fuldautomatiske palleanlæg er det lille savværk ved Almindingen blevet trukket ud af krisen og ind i fremtiden.
- Tingsted Savværk og Emballage ApS er en solstrålehistorie ud over det sædvanlige. Med dygtige, omstillingsparate medarbejdere og en investor, der kunne se mulighederne, er det lykkedes at fastholde vigtige arbejdspladser på Bornholm. Det er sådan et initiativ, vi gerne vil hylde med DI Bornholms Initiativpris, og derfor er virksomheden den helt rigtige modtager, siger Kenn Kjellberg, formand for DI Bornholm.
Tingsted Savværk og Emballage ApS er historien om det lille familieejede Tingsted Savværk, der tilbage i 2012 stod over for en konkurs, selv om ejere og medarbejdere arbejdede i døgndrift for at få virksomheden til at løbe rundt. Og så er det historien om en mand, der så et potentiale i virksomheden og dens erfarne medarbejdere.
Investoren Kim Christiansen, ejer af Rø Holding ApS, kendte ejeren af Tingsted Savværk og kunne ikke se passivt til, mens virksomheden stod til at skulle lukke. Derfor valgte han at overtage savværket og foretage de investeringer, der skulle til for at gøre den i stand til at klare sig i konkurrencen. Eller som Kim Christiansen selv udtrykker det:
- Det var en investering med hjertet, men selvfølgelig også et spørgsmål om, at der lå en værdi i virksomheden, som RØ Holding kunne skabe grundlaget for at indfri.
Kim Christiansens investering i savværket betød en modernisering og automatisering for næsten 13 mio. kr. De mest nedslidende opgaver blev erstattet af robotter, som betød, at medarbejderne slap for de tunge løft og meget ensartede arbejdsrytmer. I løbet af de senere år har det konkursramte savværk udviklet sig til en veldreven moderne virksomhed med et flot overskud.
- Kim Christiansen har i den grad haft modet til at investere på et tidspunkt, hvor mange andre stadig brugte tid på at ømme sig efter krisen. Samtidig har han haft nogle klare visioner for, hvor og hvordan virksomheden kunne udvikles. Det er enormt vigtigt for Bornholm, at vi har ildsjæle, der kæmper for at fastholde arbejdspladser og kompetencer på øen, og det synes vi fortjener den anerkendelse, der ligger i DI Bornholms Initiativpris, siger Kenn Kjellberg.
Tingsted Savværk arbejder i øjeblikket på at starte en produktion af træbriketter og -piller op på Bornholm, så det gode træ fra Almindingen udnyttes til fulde. Og Kenn Kjellberg glæder sig til at følge virksomhedens grønne ambitioner:
- Der er ingen tvivl om, at Tingsted Savværk og Emballage ApS ikke hviler på laurbærrene, og jeg glæder mig til at se, hvordan virksomheden vil udvikle sig i fremtiden, siger DI Bornholms formand Kenn Kellberg.
Sammen med formand for Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget i Bornholms Regionskommune, Lotte Helms, overrækker næstformand i DI Bornholm, Michael Almeborg, DI Bornholms initiativpris til Tingsted Savværk og Emballage ApS fredag den 6. oktober kl. 11.00 på virksomheden, Segenvej 22, Aarsballe. Pressen er velkommen til prisoverrækkelsen.
Som vinder af DI Bornholms Initiativpris 2017 er Tingsted Savværk og Emballage ApS én af i alt 18 kandidater til DI’s nationale Initiativpris, der overrækkes af H.K.H. Prins Joachim på DI’s årlige konference for små og mellemstore virksomheder til januar.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt formand for DI Bornholm Kenn Kjellberg, tlf.: 4030 0599 eller konsulent i DI Mette Høst, meho@di.dk, tlf.: 6133 0183.
Billeder
Information om DI Bornholm
For yderligere information om DI Bornholm:
Konsulent Mette Høst
Mail: meho@di.dk
Tlf. 3377 3911
Mobil: 6133 0183
Sekretær Susanne Graversen
Mail: sug@di.dk
Tlf.: 3377 3372
Følg pressemeddelelser fra DI Bornholm
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Bornholm
Ny profil i spidsen for DI Bornholm26.3.2025 10:55:33 CET | Pressemeddelelse
Lars Nordahl, administrerende direktør i Rønne Havn A/S, er ny regionalforeningsleder i DI Bornholm, efter Michael Almeborg har valgt at træde tilbage
Små skridt fremad for Bornholms erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bornholms Regionskommune kæmper videre i Dansk Industris store undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2024
Bornholmske elever søger mod erhvervsuddannelser26.3.2024 08:30:51 CET | Pressemeddelelse
Der er en stor stigning i bornholmske elevers søgning til erhvervsuddannelserne, og de flotte tal falder på et tørt sted, lyder det fra DI Bornholm
Årets initiativprisvinder sætter smagen af Bornholm på verdenskortet18.12.2023 11:15:35 CET | Pressemeddelelse
Hos Bornholms Andelsmejeri a.m.b.a. går grøn omstilling, vækst og international anerkendelse hånd i hånd. Det bliver nu belønnet med DI Bornholms initiativpris 2023, som mejeriet modtager for sit vedvarende bidrag til innovation, produktudvikling og bæredygtighed.
Fordobling af internationale medarbejdere på Bornholm22.11.2023 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag arbejder knap 1.000 internationale medarbejdere på Bornholm. Det er 556 flere end for ti år siden. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri. DI Bornholm glæder sig over stigningen og håber på, at den positive udvikling fortsætter. Der er nemlig brug for flere medarbejdere til at besætte ledige stillinger hos de lokale virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum