Forældre er på vildspor med børnenes forsikringer
24.3.2015 07:31:00 CET | If Forsikring | Pressemeddelelse

En undersøgelse, foretaget af analyseinstituttet YouGov blandt 2.011 danskere for forsikringsselskabet If, viser, at forældre generelt har for høje forventninger eller forkert opfattelse af, hvordan deres forsikring dækker i tilfælde af sygdom eller ulykke hos deres børn. EksemÂpelvis mener hele 68% af forældre med hjemmeboende børn, at børnenes ulykkesforsikring også dækker mén efter sygdom til trods for, at kun cirka 4% af danske børn er forsikret med denne dækning.
37% af forældrene mener, at børnenes ulykkesforsikring dækker, hvis barnet kommer til at ødelægge naboens fladskærms-TV. Det gør en ulykkesforsikring aldrig, men indboforsikringen kan dække her. Ligeledes mener en tredjedel, at ulykkesforsikringen giver ret til erstatÂning, hvis barnet indlægges i en længere periode i forbindelse med sygdom, men det gør den ikke.
Undersøgelsen viser også, at hver tredje forælder fejlagtigt tror, at deres børn er dækket via forældrenes egen ulykkesforsikring. Kun helt små børn kan i deres første leveår være omfattet af forældrenes forsikring.
Alvorlige konsekvenser
Denne udbredte misforståelse kan være kritisk fordi det fra 2012 blev ulovligt for kommunerne at lave kollektive børneulykkesforsikringer. Hvis barnet kommer alvorligt til skade i skoletiden, og skolen eller institutionen ikke er ansvarlig, så er der ingen økonomisk hjælp at hente med mindre, at forældrene selv har købt en ulykkesforsikring til barnet. I 2014 viste en undersøgelse, foretaget for If Skadeforsikring, at 60% af de adspurgte ikke var klar over, at børn ikke længere er forsikret af kommunen.
- Det vidner om, at mange forældre lever i en falsk tryghed, når det kommer til børnenes forsikringer , siger presseansvarlig hos If Skadeforsikring, Birgitte Ringbæk. - Det er især problematisk, hvis forældre fravælger en ulykkesforsikring i den tro, at barnet er dækket via forældrene eller kommunen. Eller når forældre tror, at børns sygdom og eventuelle mén heraf er omfattet af en ulykkesforsikring, for det er ikke tilfældet .
Birgitte Ringbæk oplyser, at skadebehandlerne hos If Skadeforsikring jævnligt kontaktes af forældre, som forventer at netop følgerne af sygdom også er dækket af barnets ulykkesforsikring.
- Alvorlig sygdom kan føles som en ulykke, men det er det ikke i forsikringsteknisk forstand. Derfor dækker den almindelige ulykkesforsikring ikke sygdom. Det kræver, at man vælger den kombinerede børneforsikring, der både dækker ved sygdom og ulykke. Den er der kun få udbydere af i Danmark og der er ikke mere end cirka 4% af de danske børn, som er forsikret med den , siger Birgitte Ringbæk.
Den kombinerede børneforsikring dækker blandt andet, at forældre får kompensation til at dække udgifter til egen mad, overnatning og parkering, som de ellers selv skal betale, når barnet er indlagt. Udgifter, som hver tredje forælder ifølge undersøgelsen fejlagtigt tror, at man kan få erstattet via en almindelig ulykkesforsikring.
---------------------------------------------------------
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov for If Skadeforsikring i perioden 5.-9. februar 2015. Der er gennemført i alt 2.011 interview med danskere i alderen 18-74 år, heraf 476 med hjemmeboende børn .
---------------------------------------------------------
Kort om If
If er Nordens største skadeforsikringsselskab med 3,6 millioner kunder. If forsikrer det, der er værdifuldt i livet: Mennesker, dyr, boliger, biler og dine ting. Vi sørger også for, at virksomheder får forsikret deres værdier og aktiviteter, så de kan fungere som sædvanligt, selvom de bliver ramt af en skade. Takket være 6.800 dygtige medarbejdere, heraf ca. 500 i Danmark, kan vores kunder i de nordiske lande og Baltikum føle sig trygge ved at få den hjælp de behøver, hvis noget skulle ske. If er ejet af den finske finanskoncern Sampo.
Billeder
Information om If Forsikring
If er Nordens største forsikringsselskab med mere end 4,5 mio. kunder, som både tæller private og virksomheder. Vi forsikrer hver femte bolig og personbil i Norden, og vi tilbyder også ejendoms- og personforsikringer til enkeltpersoner og virksomheder. Vi er 10.000 medarbejdere fordelt på flere forretningsområder og lande, og takket være vores størrelse og brede tilstedeværelse kan vi være tæt på kunderne og tilbyde pålidelige forsikringer. Vores løfte til kunderne er kernen i vores identitet: If hjælper meget. If er ejet af finske Sampo, som er børsnoteret i Helsinki, Stockholm og København. I 2025 blev Topdanmark en del af If.
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
"Problematisk": 4 ud af 10 unge kvinder føler sig uden for eller mindre værd på grund af sociale medier24.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sociale medier påvirker følelsen af at høre til – især blandt unge kvinder, viser ny undersøgelse fra If, Nordens største forsikringsselskab.
If skyder ny pris i gang: Én million på højkant til at bekæmpe ensomhed21.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
If har nu udpeget jurymedlemmerne til Help a lot Award, som skal bidrage til at bekæmpe ensomhed. Juryen består af profiler fra erhvervsliv, organisationer og forskningsverden.
Ny rapport: Hver tredje ung dansker føler sig ensom ofte eller af og til12.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ensomhed og social eksklusion rammer især unge i Danmark og påvirker deres mentale helbred, viser ny, omfattende rapport fra If, Nordens største forsikringsselskab.
Topper lige nu: If advarer om dyr på afveje10.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrepåkørsler når højdepunkt i maj, viser tal fra If. Forsikringsselskabet beder derfor bilister om at være ekstra opmærksomme de kommende uger.
Første kvartal: Forebyggende tiltag fylder mere hos boligejere6.5.2026 07:50:31 CEST | Pressemeddelelse
Sampo Group indledte 2026 med et solidt resultat i første kvartal. Efterspørgslen på Ifs private forsikringsprodukter og -services er fortsat høj, og If ser samtidig en klar tendens inden for husforsikring, hvor flere boligejere vil forebygge skader.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


