Ny rapport: Hver tredje ung dansker føler sig ensom ofte eller af og til
12.5.2026 06:00:00 CEST | If Forsikring | Pressemeddelelse
Ensomhed og social eksklusion rammer især unge i Danmark og påvirker deres mentale helbred, viser ny, omfattende rapport fra If, Nordens største forsikringsselskab.

Omkring hver tredje ung i Danmark har ofte eller af og til følt sig ensom eller udenfor de seneste 12 måneder.
Det viser Ifs nordiske sundhedsrapport 2026, som bygger på en undersøgelse blandt 1.033 danskere gennemført af analyseinstituttet Verian.
“Det er dybt bekymrende, at så mange unge danskere oplever ensomhed og social eksklusion. Når det sker i så stort et omfang, er det ikke længere et personligt problem, men et samfundsproblem, vi er nødt til at tage alvorligt,” siger Kasper Baunkjær Olsen, chef for personforsikringer i If.
32 pct. af unge i alderen 18-29 år svarer, at de ”ofte” eller ”fra tid til anden” har følt sig ensomme eller socialt ekskluderede inden for de seneste 12 måneder. Til sammenligning er det 27 pct. af de 30-44-årige og 18 pct. af de 45-59-årige.
Den Nationale Sundhedsprofil 2025 peger også på udbredt ensomhed blandt yngre danskere. Ifølge rapporten føler 22,1 pct. af kvinder mellem 16-24 år sig ensomme, mens 14,2 pct. af mændene i samme aldersgruppe oplever ensomhed.
Rammer trivsel og sundhed
Ifølge undersøgelsen har ensomhed og social eksklusion tydelige konsekvenser for de berørte danskere. Fire ud af ti svarer, at det får dem til at føle sig utilstrækkelige i hverdagen, mens ca. hver tredje angiver, at det fører til dårlig søvn. Hver fjerde svarer, at det får dem til at føle angst, og hver femte peger på, at ensomhed eller social eksklusion medvirker til usunde madvaner.
”Når unge selv sætter ord på, hvad der skaber følelsen af ensomhed, peger de især på manglende sociale relationer eller fravær af fællesskab. Mange nævner samtidig ensomhed relateret til arbejdslivet, for eksempel i forbindelse med hjemmearbejde eller et svagt kollegialt fællesskab. Derudover bliver manglende tid og overskud i en travl hverdag fremhævet som en væsentlig årsag til, at ensomheden opstår eller forstærkes,” siger Kasper Baunkjær Olsen.
Fællesskab frem for behandling
Ifs sundhedsrapport 2026 viser samtidig, at unge i højere grad peger på jordnære løsninger frem for behandling som vejen ud af ensomhed. Fokus på søvn, regelmæssig fysisk aktivitet, meningsfulde planer og det at være en del af et socialt fællesskab nævnes oftest som veje til bedre trivsel og mindske ensomhed.
Hos Danmarks største leverandør af sundhedsforsikringer, Dansk Sundhedssikring, som ejes af If, arbejder man med rådgivning af personer, der oplever mistrivsel, stress og ensomhed. Her tager rådgiverne blandt andet afsæt i en evidensbaseret tilgang til fremme af mental sundhed, kaldet ABC-tilgangen, der fokuserer på handling, fællesskab og meningsfuldt engagement som centrale elementer i at styrke den mentale trivsel.
“Ensomhed hos unge handler sjældent om én ting. I vores rådgivning lægger vi blandt andet vægt på vigtigheden af meningsfulde fællesskaber som en del af mental sundhedsfremme. Det er en del af ABC for mental sundhed, som vi er partnere med. Man ved, at meningsfulde fællesskaber styrker den mentale sundhed. Selv når det er helt i det små, som en gåtur med en ven. Ingen bør stå alene, når det handler om at styrke egen sundhed og trivsel,” siger Claraamalie Rosenboje, udviklingschef for mental sundhed i Dansk Sundhedssikring.
Om undersøgelsen
Ifs nordiske sundhedsrapport 2026 er udarbejdet i samarbejde med analyseinstituttet Verian og bygger på interviews med 4.126 respondenter i Danmark, Sverige, Norge og Finland. I alt 1.033 danskere har deltaget i undersøgelsen i perioden 4.–13. februar 2026.
Verian har stillet følgende spørgsmål: Har du inden for de seneste 12 måneder følt dig ufrivilligt ensom eller socialt ekskluderet?
18-29-årige:
- Ja, ofte: 9 pct.
- Ja, af og til: 23 pct.
- Ja, men sjældent: 25 pct.
- Nej, aldrig: 43 pct.
- Ønsker ikke at svare: 0 pct.
30-44-årige:
- Ja, ofte: 10 pct.
- Ja, af og til: 17 pct.
- Ja, men sjældent: 23 pct.
- Nej, aldrig: 48 pct.
- Ønsker ikke at svare: 3 pct.
45-59-årige:
- Ja, ofte: 5 pct.
- Ja, af og til: 13 pct.
- Ja, men sjældent: 24 pct.
- Nej, aldrig: 58 pct.
- Ønsker ikke at svare: 1 pct.
60-79-årige:
- Ja, ofte: 5 pct.
- Ja, af og til: 9 pct.
- Ja, men sjældent: 16 pct.
- Nej, aldrig: 68 pct.
- Ønsker ikke at svare: 2 pct.
Nøgleord
Kontakter
Jonas IngvardsenPresserådgiver
Tlf:40941601jonas.mark.ingvardsen@if.dkIf – Nordens største forsikringsselskab
If er Nordens største forsikringsselskab med omkring 4,6 mio. kunder, som både tæller private og virksomheder. Vi forsikrer hver femte bolig og personbil i Norden, og vi tilbyder også ejendoms- og personforsikringer til enkeltpersoner og virksomheder. Vi er 10.000 medarbejdere fordelt på flere forretningsområder og lande, og takket være vores størrelse og brede tilstedeværelse kan vi være tæt på kunderne og tilbyde pålidelige forsikringer. Vores løfte til kunderne er kernen i vores identitet: If hjælper meget. If er ejet af finske Sampo, som er børsnoteret i Helsinki, Stockholm og København. I 2025 blev Topdanmark en del af If.

Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
Topper lige nu: If advarer om dyr på afveje10.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrepåkørsler når højdepunkt i maj, viser tal fra If. Forsikringsselskabet beder derfor bilister om at være ekstra opmærksomme de kommende uger.
Første kvartal: Forebyggende tiltag fylder mere hos boligejere6.5.2026 07:50:31 CEST | Pressemeddelelse
Sampo Group indledte 2026 med et solidt resultat i første kvartal. Efterspørgslen på Ifs private forsikringsprodukter og -services er fortsat høj, og If ser samtidig en klar tendens inden for husforsikring, hvor flere boligejere vil forebygge skader.
Flertal af danskerne vil have nyt klimamærke på boliger3.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et klimatilpasningsmærke vil gøre det tydeligt, hvilken risiko boligkøberen skal forholde sig til, men kan også få konsekvenser for boligejere med gentagne vejrskader, vurderer If, Nordens største forsikringsselskab.
If kaster sig ind i kampen mod ensomhed med ny pris15.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske vinder af prisen kan modtage op til en million kroner fra If til at realisere sit projekt.
If har rygende travlt efter storm: Har ramt 1.000 skader7.4.2026 16:54:46 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af skadesanmeldelser i kølvandet på stormen Dave er steget markant i dag, tirsdag, lyder det fra forsikringsselskabet If.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum