
Dansk brilleiværksætter stormer frem i udlandet

”Vi troede, vi skulle betale én pris, men endte med at komme af med en anden.” Sådan sagde Søren Møllers forældre, efter de havde købt nye briller, og ordene satte sig fast i hans hoved. En forargelse over brillebranchens uigennemsigtighed blev begyndelsen på brillebutikken CrossEyes, der nu rykker ind i Polen og planlægger at åbne 20 nye franchisebutikker i Storbritannien inden udgangen af 2017.
– Jeg har altid vidst, jeg ville være selvstændig, og da jeg fik idéen, undersøgte jeg markedet og blev bekræftet i mine fordomme. At købe briller er en jungle fuld af forbehold. Det er aldrig den rigtige totalpris, du får oplyst – det er simpelthen ikke ærligt. Der var et hul i markedet, som jeg kunne udfylde, siger Søren Møller, direktør og grundlægger af CrossEyes.
CrossEyes har netop slået dørene op til den første butik i den polske millionby, Warszawa, hvor der skal åbnes tre nye butikker i løbet af et år. I Storbritannien har brillekæden 16 butikker, og i løbet af 2017 skal der åbnes yderligere 20. Den sydvestjyske iværksætter forventer cirka at fordoble antallet af butikker hvert år frem mod 2020.
Nyt mindset i old school branche
Frem for at indordne sig under gamle normer i en branche domineret af kapitalfondsejede kæder har Søren Møller valgt at tage kampen op. Dels med hensyn til konceptet, hvor det er essentielt, at prisen er gennemskuelig for forbrugeren, og dels i kraft af virksomhedsstrukturen.
– Vi er branchens eneste iværksætterkæde, og det er helt afgørende, at iværksætterens skaberkraft er stærk hos alle vores franchisetagere – at de tager ejerskab og giver noget af sig selv. Butikkernes møbler bliver lavet på vores eget snedkeri i Odder – også til de udenlandske afdelinger. Fra begyndelsen har vi haft fokus på selv at kunne styre alt, og vi har på alle fronter været i stand til at adskille os fra de typiske leverandører, siger Søren Møller og pointerer, at konkurrencen er hårdest i Danmark.
– Det danske marked er komplekst, og fra starten vidste jeg, at hvis vi kunne slå igennem med konceptet i Danmark, ville det også gå i udlandet. Konkurrencen er hårdere her i landet, fordi alle optikere er med på moden. I Englands større byer og i Warszawa eksempelvis er detailmarkedet inden for tøjmode cool og udviklet, men brillemarkedet er ikke fulgt med, så her er et meget spændende marked for os, afslutter Søren Møller.
Det er ambitionen, at CrossEyes omsætter for et trecifret millionbeløb i 2017 og ender med et sundt overskud, der alt sammen reinvesteres.
Nøgleord
Kontakter
Olav Arnkjær
PR Consultant
(+45) 81 72 89 01
oar@epicent.dk
Billeder



Links
Information om CrossEyes ApS
CrossEyes er et dansk brillekoncept med egne speciallavede design og fokus på gennemskuelige priser på briller og kontaktlinser. Virksomheden blev etableret i 2010 og har i dag 12 butikker i Danmark, 16 i Storbritannien og en butik i Polen.
Følg pressemeddelelser fra CrossEyes ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra CrossEyes ApS
Optikerkæde med store ambitioner: Lancerer Netflix for briller4.12.2019 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Brillekæden CrossEyes tager initiativ til en ny og banebrydende ordning. For et fast beløb om måneden får kunderne mulighed for at leje og skifte briller lige så ofte, de ønsker – uden bindinger eller ekstra gebyrer.
Højsæson for mørkekørsel: Sådan undgår du alvorlige uheld i trafikken1.11.2018 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Op mod hver fjerde dansker har problemer med synet, når de kører i mørke, og det får hvert år alvorlige konsekvenser for sikkerheden i trafikken. Men med simple løsninger kan du forebygge uheld i efterårsmørket.
Trods konkurs i 2017: Dansk brillekæde vender skuden og vækster i 201822.10.2018 10:44:32 CEST | Pressemeddelelse
Oven på konkursen i efteråret 2017 har den danske brillekæde CrossEyes gennemgået en stor rekonstruktion. Det har betydet farvel til franchisetagere og det engelske marked - men den nye konstruktion vækster allerede.
CrossEyes styrker ledelsen med ny COO16.8.2017 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Optikerkæden CrossEyes har pr. 14. august 2017 ansat Ulrik Rasch som ny Chief Operations Officer til at varetage den daglige drift af virksomheden. Det overordnede formål er at sikre bedre struktur og fuldt fokus på at kvalitetssikre alle CrossEyes’ aktiviteter.
Nærsynethed rammer i stigende grad skolebørn: Få tjekket dit barns syn5.8.2017 07:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske optikere oplever en massiv stigning af nærsynethed blandt børn. Især ved skolestart er det vigtigt at få tjekket dit barns øjne – en række faresignaler kan afsløre, om noget er galt.