Atter fremgang i ansøgninger til AAU trods fald på landsplan

Med næsten 500 flere ansøgninger trodser Aalborg Universitet (AAU) årets landsdækkende tendens for søgningen til de videregående uddannelser. Mens 3,7 procent færre i år har søgt ind på en uddannelse på landsplan, har AAU modsat noteret en fremgang på 2 procent. Karaktergennemsnittet for ansøgerne er samtidig steget med 0,1.
Næsten en femtedel af årets i alt 91.539 ansøgere til en videregående uddannelser har i år søgt ind på Aalborg Universitet. Ud af det rekordstore antal på 16.424 ansøgninger, som AAU har fået, har over hver tredje ansøger angivet et studie på Aalborg Universitet som deres førsteprioritet. Det er endnu en rekord for det nordjyske universitet og igen en stigning på 2 procent i forhold til sidste år.
Ud af landets otte universiteter har kun AAU og IT-Universitetet fået flere førsteprioritetsansøgninger.
Prorektor Inger Askehave peger på flere årsager til, at AAU har øget sin popularitet blandt de studiesøgende og ikke oplever det samme fald i søgningen som uddannelserne på landsplan.
- Det er koblingen mellem høj faglighed og den projekt- og problembaserede studieform, som gør vores uddannelser attraktive for de unge. De efterspørger kvalitet, og de efterspørger muligheden for at bruge deres kompetencer til noget meningsfuldt. Det kan AAU give dem. Vi er meget glade for den øgede interesse hos de uddannelsessøgende, men vi mener også, at den er berettiget, siger Inger Askehave.
Medicin er højdespringer
En af årets absolutte højdespringere på AAU er lægestudiet, som har oplevet 37 procent større søgning end tidligere. I år havde 358 angivet medicinstudiet i Aalborg som deres mest eftertragtede studievalg mod 261 sidste år. I alt har 1.748 søgt ind på AAU’s lægeuddannelse i år.
- Selvfølgelig betyder det noget, at vi tidligere i år fik tildelt 50 ekstra medicinstudiepladser af ministeriet. Men det spiller også ind, at vores lægestudie er praksisnært og patientorienteret. Uddannelsen har et godt ry, og de to årgange af kandidater, som indtil nu er blevet færdige med studiet, har været glade for at gå på det, siger Inger Askehave.
Ud over medicinstudiet har stort set alle AAU’s ingeniøruddannelser oplevet fremgang i antallet af ansøgere. 1.439 har ønsket at læse til ingeniør på AAU som førsteprioritet, hvilket er 4,3 procent flere end sidste år. I alt har 3.626 i år søgt ind på en ingeniøruddannelse på Aalborg Universitet.
Ansøgere til de videregående uddannelser får besked om, hvorvidt de er optaget, natten mellem 27. og 28. juli.
Udvalgte tendenser for årets ansøgninger til Aalborg Universitet:
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
1.623 – stigning på 4,2 procent
Især de to erhvervsøkonomiske uddannelser har fået flere ansøgninger (i alt 16,6 procent), og det samme gælder Historie (45 procent). Til gengæld er antallet af ansøgninger til jurastudiet faldet med 17 procent, og søgningen til socialrådgiveruddannelsen er uændret.
Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet
837 – stigning på 4,5 procent
Stort set alle ingeniøruddannelserne oplever stigninger med Bioteknologi som højdespringer med 35 procent flere ansøgere. Biologi oplever også øget interesse med 40 procent flere ansøgere, hvorimod interessen for Fysik, Kemi og Matematik er faldet en smule.
Det Tekniske Fakultet for IT og Design
1.333 – stigning på 4,2 procent
Også på Det Tekniske Fakultet for IT og Design har ingeniøruddannelserne fremgang, dog ikke på Software og Elektronik og it. Til gengæld står Datalogi for en stigning på 25,7 procent. Teknoantropologi, som udbydes både i Aalborg og i København har sammenlagt fået 32 procent flere ansøgere, mens interessen for Medialogi er stort set uændret.
Det Humanistiske Fakultet
1.144 – fald på 5 procent
Blandt de humanistiske uddannelser er det kun Art and Technology, International Virksomhedsøkonomi i engelsk og Kommunikation og Digitale Medier i København, som har fået flere ansøgninger end i 2016. De fleste andre oplever større eller mindre fald. Søgningen til psykologi, som er en af AAU’s mest eftertragtede uddannelser, er stort set uændret.
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
573 – stigning på 12,6 procent
Den helt store ansøgermagnet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er lægeuddannelsen, som har fået 37 procent flere ansøgninger end i 2016. Derimod har Medicin med Industriel Specialisering oplevet et fald på 25,9 procent. Søgningen til Idræt og Sundhedsteknologi er stort set uændret.
Nøgleord
Kontakter
Prorektor Inger Askehave, tlf. 27 87 98 29, e-mail prorektor@aau.dk
Billeder
Information om Aalborg Universitet
Siden 1974 har Aalborg Universitet (AAU) leveret viden, udvikling og højt kvalificerede kandidater til omverdenen. Inden for uddannelse er universitetet kendt for sit problembaserede projektarbejde, PBL – også kendt som Aalborg-modellen – mens AAU er blandt verdens førende forskningsinstitutioner inden for bl.a. elektronik og energiteknik. Et af AAU’s særkender er også et omfattende samarbejde med erhvervslivet, og Dansk Industri fremhæver AAU som det gode eksempel på samarbejde mellem universitet og virksomheder. AAU havde i 2016 over 20.000 studerende og godt 3.500 medarbejdere fordelt på campusser i Aalborg, Esbjerg og København.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Læger skal kunne henvise til sociale fællesskaber24.4.2025 11:24:17 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt EU-forskningsprojekt undersøger, om sociale henvisninger fra praktiserende læger kan hjælpe sårbare grupper videre til sundhedsfremmende tilbud i lokalsamfundet.
Prøve- og karakterfrihed kan skabe gode betingelser for trivsel, motivation og faglig fordybelse, men ikke uden at noget sættes i stedet for11.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse af fri- og efterskoler der arbejder med prøve- og karakterfrihed viser, at langt hovedparten af eleverne er glade for at gå i skole, motiverede for skolearbejdet og oplever sig selv som fagligt stærke. Men det er langt fra uden udfordringer at fjerne prøver og karakterer. Det kræver nemlig en stærk feedback-kultur at give eleverne en fornemmelse af, hvor de står uden karakterer.
Flere børn skal på banen: Nyt træningskoncept sætter legen i centrum10.4.2025 11:06:56 CEST | Pressemeddelelse
Børn skal lege, når de træner. Det giver trivsel og skaber sociale bånd. Aalborg Universitet har i samarbejde med LykkeLiga udviklet et træningskoncept, der gør legen til en del af håndboldtræningen.
Kulturtilbud forbedrer sårbare unges mentale helbred og får dem i gang med uddannelse eller job9.4.2025 13:02:35 CEST | Pressemeddelelse
En undersøgelse fra Aalborg Universitet viser, at projektet 'Kulturvitaminer for Unge' i Aalborg Kommune har forbedret de unges oplevelse af egen mental sundhed og givet dem mod på uddannelse eller arbejde. Hvis man skal lykkes med kulturtilbud til unge, er det vigtigt at have fokus på deres motivation og at skabe sociale fællesskaber for dem, siger forskeren bag undersøgelsen.
Patienter og sundhedspersonale efterlyser ikke-religiøse samtaler om sorg og tab - forsker og chefjordemoder har udviklet filosofisk dialogværktøj7.4.2025 10:34:09 CEST | Pressemeddelelse
Patienter og pårørende har ofte brug for eksistentielle samtaler om meningen med livet, når de oplever spædbarnsdød eller skal forberede sig på at sige farvel til et familiemedlem. Nu har en forsker på Aalborg Universitet sammen med chefjordemoderen fra Aalborg Universitetshospital udviklet et dialogværktøj til dem, som ikke nødvendigvis ønsker at tale med en præst eller psykolog.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum