Lolland Kommune

11 strande hejser Blå Flag

Del
Friluftsrådet har igen i år delt Blå Flag ud til 11 strande i Lolland Kommune. Flagene kommer op i starten af juni, og hejsningen bliver markeret med taler og aktiviteter på flere af strandene.

Med de 11 Blå Flag fra Friluftsrådet indtager Lolland Kommune – sammen med Aabenraa Kommune – andenpladsen over danske kommuner med flest Blå Flag. Frederikshavn Kommune får førstepladsen med 12 flag. I alt er 256 strande og lystbådehavne klar til at skyde badesæsonen i gang den 1. juni med det Blå Flag i toppen af flagstangen.

De Blå Flag bliver hejst i starten af juni, og traditionen tro bliver det på flere af strandene fejret med taler og hyggeligt samvær. Her er en oversigt over nogle af arrangementerne:

Strand ud for Lalandia: Flaget bliver hejst 1. juni. En del af personalet fra Lalandia går til stranden kl. 12.00 og hejser flaget, tilser stranden og spiser madpakke.

Bredfjed Strand: Flaget bliver hejst 3. juni kl. 10.00. Gert Mortensen og Therkel Jacobsen fra Friluftsrådet holder taler.

Hyldtofte / Holeby Østersøbad: Flaget hejses 3. juni kl. 11.00. Grundejerforeningen er vært ved et mindre traktement.

Maglehøj Strand: Flaget bliver hejst 4. juni kl. 9.00. Der serveres morgenkaffe og lokalhistoriker Ib Valgbom holder tale.

Fejø Sletteren Strand: Flaget hejses 10. juni kl. 13.00. Foruden hejsning af flaget, byder arrangementet på opsætning af badebro og navngivning af vendepladsen v. borgmester Holger Schou Rasmussen. 

Efterhånden som aktiviteterne på Blå Flag strandene er planlagt, bliver de offentliggjort på http://www.blaaflag.dk/indhold/blaa-flag-centrer/oversigt-over-aktiviteter.aspx

Følgende strande i Lolland Kommune har fået tildelt det Blå Flag: 

  • Fejø Sletteren
  • Hyldtofte / Holeby Østersøbad
  • Kramnitse Strand
  • Bredfjed Strand
  • Rødbyhavn Strand ved Søpavillonen
  • Hummingen Strand
  • Strand ud for Lalandia
  • Femø Havn Strand
  • Hestehoved Strandbad
  • Albuen Strand
  • Maglehøj Strand

På en Blå Flag strand finder du:

  • Rent badevand
  • Livrednings- og førstehjælpsudstyr
  • Nødtelefon på eller i nærheden af stranden
  • Livreddere enkelte steder (kun i sommerferien)
  • Natur- og miljøaktiviteter
  • Toiletfaciliteter
  • Affaldsfaciliteter
  • Informationstavle

Om Blå Flag-ordningen
Blå Flag er en international kvalitetsordning af strande og havne under FEE - Foundation for Environmental Education. I Danmark administreres ordningen af Friluftsrådet. Kriterierne for, hvad der skal til for at få det Blå Flag er dermed internationalt gældende. I alt er 49 forskellige lande med i ordningen. Danmark er på 7. pladsen over de lande, der har flest flag på den nordlige halvkugle.
Læs mere på Friluftsrådets side om Blå Flag.

Nøgleord

Kontakter

John Heyn
Vejtekniker, Park og Vej, Lolland Kommune
Tlf. 54 67 64 34
Mail: johey@lolland.dk

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Lolland Kommune iværksætter handleplan for byggesager18.4.2024 12:19:40 CEST | Pressemeddelelse

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget bestilte i september 2023 en analyse af byggesagsbehandlingen i Lolland Kommune. Nu viser en brugertilfredshedsundersøgelse, at der blandt de fleste adspurgte er tilfredshed med sagsbehandlingen. Men der er også områder, hvor sagsbehandlingen kan gøres endnu bedre. Det viser den analyse, som Deloitte har foretaget for kommunen. Derfor har Klima-, Teknik- og Miljøudvalget nu vedtaget en handleplan.

Lolland Kommune inviterer til job- og bosætningsmesse7.2.2024 06:15:00 CET | Pressemeddelelse

Onsdag den 28. februar kl. 9-12 gentager Lolland Kommune sidste års succes med en kæmpe jobmesse i Maribo Hallerne. Her vil en lang række lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner stå klar til en snak med jobsøgende og andre interesserede om deres job- og uddannelsestilbud. Samtidig får nye og kommende tilflyttere fra nær og fjern lejlighed til at høre om bolig- og fritidsmulighederne på Lolland. I år er messen nemlig udvidet med en ekstra hal til ejendomsmæglere, foreninger og andre lokale nøgleaktører inden for bosætning.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye