86 nye tabeller sætter fokus på ligestilling
1.6.2017 09:00:18 CEST | Danmarks Statistik | Pressemeddelelse

Uanset om det er i privaten, i medierne eller indenfor politik er ligestilling mellem kvinder og mænd et af de emner, der altid synes at kunne sætte gang i en livlig debat. Har kønnene samme muligheder og vilkår indenfor fx uddannelse, arbejde og familie?
I dag offentliggør Danmarks Statistik 86 nye ligestillingstabeller, der skal gøre det lettere at forholde sig til, hvordan ligestillingen mellem mænd og kvinder i Danmark har det.
Ud fra tabellerne har Danmarks Statistik sammensat en række indikatorer, der via en ny temaside giver et hurtigt overblik.
Indikatorerne dækker følgende ni områder:
- Demokrati og ledelse
- Familie
- Uddannelse
- Arbejde
- Løn
- Indkomst
- Helbred
- Tryghed
- Kultur
Indikatorerne belyser ikke årsagerne til forskellene mellem mænd og kvinders forhold, men kan hjælpe til at perspektivere debatten om ligestilling og vise, om der sker ændringer på fokusområderne.
Mulighed for at dykke dybere
Indikatorerne på den nye temaside fokuserer på udvalgte emner. De opgør bl.a. ting som forskellen i gennemsnitlig antal arbejdstimer per uge for mænd og kvinder med hjemmeboende børn under seks år eller hvor mange henholdsvis drenge og piger, der modtager specialundervisning i grundskolen.
I de underliggende tabeller i Statistikbanken er det muligt at se bredere på emnerne. Her finder du flere indikatorer, og du kan selv vælge flere detaljer som fx inddeling på alder, geografi, familietype og herkomst.
Både indikatorerne på temasiden og de underliggende tabeller opdateres løbende, så de generelt afspejler de nyeste data om de emner, de beskriver.
Her kan du finde den nye temaside om ligestilling.
Har du nogen spørgsmål vedrørende siden, er du velkommen til at kontakte Annemette Lindhardt Olsen på telefon: 39 17 30 13 eller mail: alo@dst.dk.
Nøgleord
Billeder
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Psykiatriske og somatiske patienter oplever forskellig livskvalitet21.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse giver indblik i livskvaliteten for forskellige befolkningsgrupper, herunder mennesker med forskellige sundhedsforhold. Især personer med kontakt til psykiatrien angiver at have en lavere livskvalitet end resten af befolkningen.
Knap 10 pct. af Danmarks import af råvarer og halvfabrikata er sårbar over for eventuelle kriser20.4.2026 10:17:19 CEST | Pressemeddelelse
Der er forskel på, hvor sårbare værdikæderne i de nordiske lande er over for forstyrrelser i international handel, viser ny analyse.
Ti koncerner står for størstedelen af industrikoncerners overskud fra global samhandel13.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har overskud på betalingsbalancen. Det skyldes især industriens eksport og i særdeleshed landets ti største industrikoncerner.
Højere andel ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg19.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der var en lille stigning i andelen af ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg i 2022 sammenlignet med 2019. Stigningen var især båret af en større andel blanke stemmer.
Folketingskandidaterne er i gennemsnit 46,3 år18.3.2026 11:00:28 CET | Pressemeddelelse
Gennemsnitsalderen på kandidaterne til det kommende folketingsvalg er 46,3 år. Den er lavest i Det Konservative Folkeparti og højest blandt kandidaterne uden for partierne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

