Højere andel ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg
19.3.2026 07:30:00 CET | Danmarks Statistik | Pressemeddelelse
Der var en lille stigning i andelen af ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg i 2022 sammenlignet med 2019. Stigningen var især båret af en større andel blanke stemmer.
Navne på politikere, som ikke eksisterer, kryds ved mere end ét parti, tegninger og kruseduller på stemmesedlen. Der er mange måder, ens stemmeseddel kan blive erklæret ugyldig - inklusiv at indlevere en blank seddel, hvor man ikke har sat et kryds ud for en politiker eller et parti. Ved seneste folketingsvalg i 2022 skete det 58.871 gange, at nogen havde indleveret en stemmeseddel, der blev erklæret ugyldig, og derfor hverken gik til et parti eller en enkelt politiker. Det er mere end 20.000 flere end ved folketingsvalget i 2019, svarende til en stigning på 56 pct.
I alt udgjorde de ugyldige stemmer 1,6 pct. af de 3,6 mio. stemmer, der blev afgivet ved det seneste folketingsvalg.
”Der var en del flere ugyldige stemmer ved folketingsvalget i 2022 end i tidligere år. Der var dog stadig kun tale om en lille brøkdel af stemmerne, så langt de fleste af vælgernes stemmesedler talte med i udregningen af mandater,” siger Dorthe Larsen afdelingsleder i Danmarks Statistik.
Det er især blanke sedler i stemmeboksen på dagen, der bærer stigningen i fejl.
Faktaboks: Hvornår er en stemme ugyldig?
Ifølge folketingets hjemmeside er en stemmeseddel ugyldig, når:
-
- stemmesedlen ikke er afmærket med et kryds eller tilsvarende afmærkning,
- det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat du ville give din stemme,
- det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,
- stemmesedlen har et særpræg, eller
- stemmesedlen er blank.
Kilde: Folketinget
Andel ugyldige stemmer ved folketingsvalg, 1971-2022

Kilde: www.statistikbanken.dk/fvbpct
Blanke stemmer
En stemme erklæres ugyldig, hvis den ikke overholder de regler, der kan ses i faktaboksen ovenfor. Det vil sige, at det både er blanke stemmer og andre ugyldige stemmer.
Den mest almindelige grund til, at en stemme afgivet i stemmeboksen bliver erklæret ugyldig, er, at en vælger afgiver en blank stemme. Det drejer sig om 84 pct. af samtlige ugyldige stemmer afgivet i stemmeboksene i 2022. For brevstemmer i 2022 var 46 pct. af de ugyldige stemmer blanke. Samlet set udgjorde blanke stemmer 79 pct. af alle ugyldige stemmer svarende til 46.272 stemmer i 2022. Det er en stigning fra 73 pct. i 2019.
Blanke stemmers andel af de ugyldige stemmer ved folketingsvalg, 2007-2022

Kilde: www.statistikbanken.dk/fvkom
Fejl i stemmeboksen
Ser man bort fra blanke stemmer, var den største årsag til ugyldige stemmer afgivet i stemmeboksen ved folketingsvalget i 2022 vælgere, som havde afleveret en stemmeseddel, der var tegnet på.
1.993 personer havde tilføjet en tegning på stemmesedlen. Hernæst er den mest hyppige fejl at sætte et kryds ved flere partier og at sætte et andet mærke end et kryds. Der er mange måder at markere sit ønskede parti eller kandidat forkert, når man står i stemmeboksen. Det kan fx være, hvis man laver en smiley i stedet for det påkrævede kryds.
I alt blev 8.166 stemmer, afgivet i en stemmeboks ved folketingsvalget i 2022, erklæret ugyldige ud over de blanke stemmer. Det er omtrent 1.500 flere end ved folketingsvalget i 2019.
Ugyldige stemmer afgivet på afstemningsstedet, hvis man ser bort fra blanke stemmer, ved folketingsvalgene i 2019 og 2022

Kilde: www.statistikbanken.dk/fvkom
Fejl blandt brevstemmer
Blandt brevstemmerne blev 4.433 stemmer erklæret ugyldige i 2022 på grund af fejl på stemmesedlen, når man ser bort fra blanke stemmer. Det er 1.100 flere end i 2019.
Ser man bort fra blanke stemmer er den hyppigste årsag til, at brevstemmer ikke talte med i valgopgørelsen i 2022, at partibogstavet, partinavnet og navnet på politikeren var modstridende. Det vil sige, at der ikke var sammenhæng mellem partiets navn og partibogstav, samt at der i tilfældet med personlige stemmer ikke var overensstemmelse mellem en navngiven politiker og det afkrydsede partibogstav. Her havde 1.053 af brevstemmerne lavet fejl.
Hernæst var den hyppigste fejl, at vælgeren havde stemt på en person, der ikke var opstillet, eller at der var angivet et partibogstav, der ikke eksisterer. Den tredjemest hyppige fejl var, at der var tegnet på valgsedlen.
Ugyldige brevstemmer, hvis man ser bort fra blanke stemmer, ved folketingsvalgene i 2015 og 2019

Kilde: www.statistikbanken.dk/fvkom
Højeste andel ugyldige stemmer i Odense
Den kommune, der havde den højeste andel ugyldige stemmer, var Odense Kommune, hvor 2,2 pct. af stemmerne var ugyldige. Også i kommunerne Glostrup og Haderslev var 2,2 pct. af stemmerne ugyldige.
Den laveste andel af ugyldige stemmer blev afgivet i Hørsholm Kommune, hvor 0,9 pct. af de afgivne stemmer var ugyldige. Herefter fulgte Gentofte Kommune med 1,0 pct. ugyldige stemmer.
Andel ugyldige stemmer ved folketingsvalget i 2022

Nøgleord
Kontakter
Ved spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Danmarks Statistiks presseafdeling på 3917 3070 eller presse@dst.dk.
Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Folketingskandidaterne er i gennemsnit 46,3 år18.3.2026 11:00:28 CET | Pressemeddelelse
Gennemsnitsalderen på kandidaterne til det kommende folketingsvalg er 46,3 år. Den er lavest i Det Konservative Folkeparti og højest blandt kandidaterne uden for partierne.
Hver tiende brevstemte ved seneste folketingsvalg6.3.2026 08:53:47 CET | Pressemeddelelse
Det bliver mere og mere populært at brevstemme og ved seneste folketingsvalg var 9,8 pct. af de afgivne stemmer brevstemmer. Det var især i Region Hovedstaden, der blev brevstemt.
4.317.926 personer er stemmeberettigede til folketingsvalget den 24. marts2.3.2026 08:36:56 CET | Pressemeddelelse
Der skal printes 4.317.926 valgkort til folketingsvalget den 24. marts, og heraf vil 224.644 personer skulle stemme for første gang.
Danmark importerer varer fra Kina for 119 mia. kr.17.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse af Danmarks vareimport i 2024 viser, at når vareimporten fra EU fordeles på oprindelsesland, ses det blandt andet, at Danmark importerede varer for 119 mia. kr. fra Kina. Det er 71 pct. mere end i den officielle opgørelse, hvor import fra EU-lande opgøres på afsendelsesland.
Beskæftigelsen stiger fortsat blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande15.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forskellene i beskæftigelse blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande og personer med dansk oprindelse er blevet mindre fra 2015 til 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum