Folketingskandidaterne er i gennemsnit 46,3 år
18.3.2026 11:00:28 CET | Danmarks Statistik | Pressemeddelelse
Gennemsnitsalderen på kandidaterne til det kommende folketingsvalg er 46,3 år. Den er lavest i Det Konservative Folkeparti og højest blandt kandidaterne uden for partierne.
Når der om en uge er folketingsvalg, er de opstillede kandidater i gennemsnit 46,3 år. Det er en lille smule højere end de 45,9 år, kandidaterne var i gennemsnit ved folketingsvalget i 2022. Den laveste gennemsnitsalder finder vi hos Det Konservative Folkeparti, hvor kandidaterne er 42,2 år. Liberal Alliance er lige i hælene med 42,9 år. Gennemsnitsalderen er med 51,4 år højest hos kandidater uden for partierne, og dernæst hos Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen med 51,2 år. Det viser helt nye data fra Danmarks Statistik om de opstillede kandidater ved det kommende folketingsvalg.
Det Konservative Folkeparti er også partiet med flest unge under 25 år på stemmesedlen. Det gælder 15 af partiets kandidater – otte mænd og syv kvinder. I alt er 65 af kandidaterne til folketingsvalget under 25 år. De udgør dermed 7,0 pct. af kandidaterne, hvilket er lavere end 8,1 pct., de udgjorde ved folketingsvalget i 2022.
”Der er stor forskel på, hvor mange helt unge kandidater under 25 år, partierne har på stemmesedlen ved det kommende folketingsvalg. Overordnet set er der dog lidt færre end ved det seneste folketingsvalg. Ligesom ved det valg er den største andel af kandidaterne mellem 45 og 49 år,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik.
Gennemsnitsalder for alle opstillede folketingskandidater, 2026

Større andel af kvinder
Der er i alt 933 opstillede kandidater til valget på tirsdag, og af dem er 565 mænd og 368 kvinder. Kvinder udgør dermed 39,4 pct. af kandidaterne, hvilket er den højeste andel nogensinde.
Over halvdelen af kandidaterne er nyopstillede og var altså ikke at finde på listen ved folketingsvalget i 2022.
Lidt over en tredjedel af kandidaterne har en lang videregående uddannelse, og indvandrere og efterkommere udgør 4,2 pct. af kandidaterne.
Du finder information om de opstillede kandidater på Danmarks Statistiks valgside.
Nøgleord
Kontakter
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte presseafdelingen på presse@dst.dk eller 3917 3070.
Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Psykiatriske og somatiske patienter oplever forskellig livskvalitet21.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse giver indblik i livskvaliteten for forskellige befolkningsgrupper, herunder mennesker med forskellige sundhedsforhold. Især personer med kontakt til psykiatrien angiver at have en lavere livskvalitet end resten af befolkningen.
Knap 10 pct. af Danmarks import af råvarer og halvfabrikata er sårbar over for eventuelle kriser20.4.2026 10:17:19 CEST | Pressemeddelelse
Der er forskel på, hvor sårbare værdikæderne i de nordiske lande er over for forstyrrelser i international handel, viser ny analyse.
Ti koncerner står for størstedelen af industrikoncerners overskud fra global samhandel13.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har overskud på betalingsbalancen. Det skyldes især industriens eksport og i særdeleshed landets ti største industrikoncerner.
Højere andel ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg19.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der var en lille stigning i andelen af ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg i 2022 sammenlignet med 2019. Stigningen var især båret af en større andel blanke stemmer.
Hver tiende brevstemte ved seneste folketingsvalg6.3.2026 08:53:47 CET | Pressemeddelelse
Det bliver mere og mere populært at brevstemme og ved seneste folketingsvalg var 9,8 pct. af de afgivne stemmer brevstemmer. Det var især i Region Hovedstaden, der blev brevstemt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum