Nyt lån kan gøre det lettere at købe hus på landet
24.5.2017 12:44:17 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Nykredit Bank præsenterede onsdag deres LanddistriktsLån, som er et nyt tilbud til kunder, der har svært ved at få finansieret købet af en ny ejerboligbolig, eller optage tillægslån i eksisterende ejendomme i landdistrikter og mindre bysamfund.
Og det nye lån bliver modtaget med klapsalver fra landdistrikternes interesseorganisation.
- Jeg synes, det er meget positivt, at Nykredit vil forbedre muligheden for, at man kan få boliglån i landdistrikterne. Det er en afgørende forudsætning for bosætning, vækst og udvikling i hele Danmark, siger Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd.
Der vil typisk være tale om boliger, som vil være svære at sælge igen typisk på grund af beliggenheden, oplyser koncernen i en pressemeddelelse.
Hos Landdistrikternes Fællesråd, der repræsenterer 47 kommuner rundt i hele landet, genkender formand Steffen Damsgaard historierne om, at det kan være svært at få lån til en bolig i landdistrikterne.
- Selvom det går fremad med låneudviklingen uden for de største byer, så findes der stadig små lokalsamfund i landdistrikterne, hvor selv kunder med en sund økonomi har svært ved at få et lån til en bolig. Vi oplever på daglig basis, at borgere føler, at det stadig er en udfordring. LanddistriktsLånet fra Nykredit Bank er derfor et godt skridt i den rigtige retning, siger han og fortsætter:
- Det er særligt i de landområder, der ligger længst væk fra de kommunale hovedbyer, at man oplever, at finansiering af boliger går trægt.
Realkredittens udlån til private boligejere steg fra 2015 til 2016. Det stigende udlån var bredere funderet over hele landet end tidligere, hvilket blandt andet betyder at der ydes lidt flere lån i landdistrikterne. Det viste en udlånsredegørelse fra Erhvervsministeriet, som blev offentliggjort for få måneder siden.
- Man kan stadig få nej til et huslån, men det er mit indtryk, at klart flere får ja, og at vi derfor ser flere bolighandler i landdistrikterne, siger Steffen Damsgaard, der understreger, at en tidligere opgørelse fra regeringens regional- og landdistriktspolitiske redegørelse viste, at en lang række land-, yder og mellemkommuner har oplevet befolkningsfremgang, hvilket har en positiv påvirkning på boligmarkedet og lånemulighederne i landdistrikterne.
FAKTA OM LANDDISTRIKTSLÅNET
• Mulighed for at låne til køb af bolig til værdi op til 500.000 kr.
• Mulighed for at låne op til 70% af boligens værdi
• Et lån med en løbetid på op til 15 år
• Et lån, man løbende betaler afdrag på.
Nøgleord
Kontakter
Noa Jankovic, pressechef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail noa@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Vælgerne ønsker fokus på et Danmark i geografisk balance25.3.2026 17:13:15 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen har tydeligt vist, at kløften mellem land- og yderområder og byerne har vokset sig for stor. Befolkningen i landdistrikterne har sat kryds ved partier, som ønsker et land i bedre geografisk balance. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en langsigtet plan for et Danmark i bedre geografisk balance.
Ros til markant landdistriktsudspil fra Danmarksdemokraterne17.3.2026 12:43:20 CET | Pressemeddelelse
Danmarksdemokraterne lægger i et nyt landdistriktsudspil op til markante investeringer og strukturelle ændringer på tværs af politikområder for at styrke udviklingen uden for de største byer. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
V-forslag om bedre lånemuligheder på landet får ros af Landdistrikternes Fællesråd15.3.2026 15:50:58 CET | Pressemeddelelse
Udfordringer med boliglån på landet er blevet et varmt emne i valgkampen. Nu melder Venstre sig på banen med forslag om ”ret til realkreditlån” i landdistrikterne og et nyt partnerskab, der skal definere de zoner, hvor retten til realkreditlån skal gælde. Landdistrikternes Fællesråd bakker op om forslagene.
Landdistrikter: Manglende boligfinansiering skubber landdistrikter hen mod afvikling12.3.2026 09:34:52 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen er i fuld gang og flere partier har meldt sig på banen med bedre lånemuligheder i landdistrikterne. Hos Landdistrikternes Fællesråd kvitterer man for forslagene, men efterlyser samtidig en 2035-plan for et Danmark i balance.
Landdistrikter: Over 300 folkeskoler lukket, nye lukninger knækker landet10.3.2026 10:33:28 CET | Pressemeddelelse
Flere end 300 folkeskoler er lukket siden 2007 – og særligt i land- og yderkommunerne er folkeskolerne forsvundet fra landkortet. Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Udviklingen er et alvorligt tegn på, at Danmark er i gang med at knække over, advarer Landdistrikternes Fællesråd, og efterlyser en 2035-plan for et Danmark i balance.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum