Lolland Kommune

Stærkt samarbejde giver job til ægtefæller og udvikling til Lolland

Del
En af de store udfordringer for lokale virksomheder de seneste år har været at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Virksomhederne selv kalder det en afgørende barriere for vækst, og en vigtig del af den udfordring har været at skaffe job til ægtefælle eller partner. Det kan i sig selv være en stor beslutning at flytte efter jobbet, og det bliver ikke nemmere, hvis ens ægtefælle ikke kan få fodfæste på det lokale arbejdsmarked. Derfor startede Lolland og Guldborgsund kommuner sidste år projekt ”Job til ægtefælle”, og resultaterne er meget lovende, viser projektets midtvejsstatus.

Siden projektstart har 19 virksomheder indgået et forpligtende samarbejde med Business Lolland-Falster, der som kommunernes fælles erhvervsorganisation er ankermand i projektet. Virksomhederne, der også tæller de to kommuner, har bl.a. oprettet en jobbank med ægtefællejob, og der blevet ansat en jobcoach til at bistå de ægtefæller, der kommer til regionen. Foreløbig med det resultat, at 10 ægtefæller har fået job, praktik- eller studieplads, og én har startet ny virksomhed. Det er resultater, der glæder i Lolland Kommune:

”Det er godt nyt for vores dygtige virksomheder og dermed også godt nyt for alle os andre. Vi lever af vores virksomheders succes. Deres succes giver arbejdspladser, det giver bosætning, og det giver velstand. Til kommunens vigtigste opgaver hører derfor at give vores erhvervsliv gode rammer, og til de gode rammer hører, at man kan få den nødvendige arbejdskraft”, siger borgmester Holger Schou Rasmussen.

”Med projektet her hjælper vi med til, at virksomhederne kan få de rigtige ansøgere til de ledige stillinger, og vi hjælper med til, at de kan fastholde deres medarbejdere. Det vinder vi alle ved, virksomheder, lokalsamfund og kommune.”

Lolland og Guldborgsund kommuner har sammen med Business LF ambitionen om, at Lolland-Falster i 2020 skal være det bedste sted at drive virksomhed. Ægtefællejob er blot et af redskaberne i værktøjskassen på vejen dertil. Hurtig sagsbehandling og lave gebyrer er andre, ligesom udbygningen af jernbanenettet og byggeriet af Femernforbindelsen i sig selv vil betyde et massivt løft til Sydhavsøerne som erhvervsområde.

”Samarbejde” er nøgleordet, den korte afstand mellem virksomheder og kommune, hvor døren altid er åben for gode idéer og konstruktivt med- og modspil. Et samarbejde båret af gensidig respekt og forståelse for, at fælles udvikling er båret af, at vi trækker i samme retning, som borgmesteren forklarer det:

”Derfor er det også en hel bevidst strategi, at vi i Lolland Kommune prioriterer erhvervslivets rammevilkår. Selv i de år, hvor det er svært at få budgetterne til at hænge sammen, prioriterer vi at støtte op om den gode udvikling, som vores virksomhederne er inde i. Som jeg plejer at sige, så er der populært sagt to ting, der kan få folk til at flytte: Job og kærlighed. Vi kan ikke hjælpe med det sidste, så vi bruger energien på arbejdspladserne”, siger Holger Schou Rasmussen.

Midtvejsevalueringen af projekt ”Job til ægtefælle” blev behandlet i Økonomiudvalget i Lolland Kommune den 16. maj og er vedhæftet her.

Nøgleord

Kontakter

Holger Schou RasmussenBorgmester, Lolland Kommune

Tlf:23 24 91 80

Vedhæftede filer

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Elever som valgte Søllested Skole, da Horslunde Skole lukkede, har fortsat kørsel27.6.2025 10:58:11 CEST | Pressemeddelelse

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget har besluttet, at de elever som valgte at starte i Landsbyordningen i Søllested, da skolen i Horslunde lukkede, fortsat kan blive befordret, selvom busrute 774 mellem Horslunde Terminal og Søllested Landsbyordning lukker pr. 29. juni 2025. Ordningen gælder for de elever, som kommer direkte fra den lukkede skole i Horslunde, samt for de elever, der dags dato har ladet sig indskrive i Landsbyordningen i forvisning om, at de kunne køre til skole med bus. Forældrene skal, som hidtil, betale hvad der svarer til buskortet på den tidligere rute. Den særlige aftale om befordring gælder i maksimalt 7 år. Således kan elever, der er indskrevet og starter i 0. klasse efter sommerferien, gøre deres skolegang færdig i Søllested Landsbyordning. Da der er tale om frit skolevalg skal alle eleverne, der benytter ordningen betale et beløb svarende til et almindeligt buskort. Tine Vinther Clausen, der er formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, fortæller: "I forbindel

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye