Implementering af færgestrategien

Lolland Kommunes færgedrift til Fejø, Femø og Askø er i de seneste år ændret som følge af den færgestrategi, som byrådet vedtog i september 2023. Ændringerne vedrører blandt andet køb af mindst en ny elfærge, en ændret ruteføring og en sejlplan med færre afgange. Ikke alle ændringer er implementeret endnu, men de første resultater er begyndt at tage form. Borgmester Holger Schou Rasmussen fortæller om status:

”Det er nu to år siden, at vi vedtog den nye færgestrategi, og en stor del af de nye tiltag er sat i værk. Vi har blandt andet indført en ny sejlplan, der er tilpasset både passager- og befolkningstal, og alle afgange er nu samlet i Kragenæs, så både personale og færger kan benyttes fleksibelt på tværs af de tre ruter. Senest har vi i juni vedtaget at bevillige penge til en vigtig renovering af styresystemet på færgen M/F Christine, og til at tage de næste skridt i forhold til køb af en ny elfærge som erstatning for færgen M/F Femøsund. Vi er dermed godt på vej”.

Han understreger, at han har stor forståelse for, at man som øboer har brug for en sund færgefart: ”En god færgetransport er en forudsætning for et godt ø-liv, og netop derfor er det vigtigt, at vi i disse år er klar til at tage de beslutninger, der skal til, for at sikre en moderne, driftsstabil og bæredygtig færgefart – også i et langsigtet perspektiv”.  

Et serviceniveau på niveau med andre kommuners

Et af de områder, der er ændret, er sejlplanen. Her er antallet af afgange nu reduceret, så det ligger på niveau med perioden umiddelbart før corona. Sammenlignet med andre kommuners betjening af lignende øer, er Lolland Kommunes serviceniveau stadig højere end andres – også selvom antallet af afgange er reduceret:

”Hvis man måler på antallet af afgange fra en ø til fastlandet på en hverdag i sommerperioden, har vi i Lolland Kommune 19 afgange fra Fejø og 7 fra Femø, mens samme tal fra Endelave kun er 4. Fra Askø, der kun har lidt over 40 indbyggere, er tallet 8, mens der fra Tunø er 4, selvom Tunø har væsentlig flere indbyggere”, fortæller borgmester Holger Schou Rasmussen og forklarer, hvorfor det var nødvendigt at tilpasse antallet af afgange:

”Vi kunne se, at vi havde mange afgange med meget få eller ingen passagerer. Især i døgnets ydertimer. Ved at reducere antallet af afgange, kan vi samle trafikken, så der bliver en større belægning på de tilbageværende afgange. Dermed kan vi undgå, at vores færger sejler mere eller mindre halvtomme rundt.”

Der er i planlægningen taget hensyn til blandt andet pendlere, skolebørn og borgere med behov for hjemmepleje. Desuden tilpasses sejlplanerne løbende, så også erhvervslivets behov for transport i f.eks. frugt- og roesæsonen så vidt muligt kan tilgodeses.

Behov for tilpasning til befolkningens størrelse

Siden 2007 er antallet af daglige enkeltsejladser steget med 11,9%. Men i samme periode er øernes befolkningstal faldet med 22,9%, og prognosen viser samme tendens, også når man ser frem i tiden. Det har skabt behov for en tilpasning af kommunens serviceniveau til den aktuelle befolkningsstørrelse. Holger Schou Rasmussen forklarer:

”Det er helt normalt, at vi som kommune løbende justerer vores serviceniveau, så det matcher de aktuelle befolkningstal. F.eks. kan man i en periode være nødt til at geare enten op eller ned på en skole eller i vores ældrepleje, alt efter hvor mange skolesøgende børn eller plejekrævende ældre, vi har. Vi følger udviklingen tæt, og sørger for at sikre, at vi har den rette kapacitet – hverken mere eller mindre – så vi kan få mest muligt ud af de ressourcer, vi samlet set har til rådighed”.

Store investeringer i eldrift

En anden vigtig beslutning handler om at få en fremtidssikret færgeløsning. Blandt andet ved køb af mindst én elfærge og på sigt måske to. Lolland Kommunes færger er alle af ældre dato, og i de kommende år er der udsigt til både ekstra udgifter til renoveringer og nye miljøkrav, der ikke kan imødekommes med de nuværende dieselmotorer. Desuden er der samtidig et økonomisk incitament til at skifte til en grønnere løsning, da Lolland Kommune ellers skal betale store beløb i CO₂-afgifter:

”Vi har på Lolland en førerposition inden for den grønne omstilling, og det er oplagt, at også vores færgefart bør omstilles til et grønnere alternativ. Dermed kan vi få en samlet CO₂-reduktion og samtidig tilbyde områdets borgere og turister at rejse med en ny og topmoderne færge, der kan sikre en stabil drift i mange år frem”, fortæller Holger Schou Rasmussen.

Økonomi

Lolland Kommunes færgefart har i mange år været drevet med et underskud. De største udgifter går til personale, brændstof og vedligeholdelse, mens de største indtægter kommer fra statstilskud. Herunder det såkaldte §20-tilskud, der gives som kompensation for de ekstra udgifter, som kommunen har ved at have mindre øer. Det gælder især til færgedrift, men ikke kun til færgedrift. Holger Schou Rasmussen forklarer:

”Statens §20-tilskud skal være med til at dække alle ø-relaterede ekstra udgifter – det gælder derfor også de ekstra udgifter, der kan være til f.eks. ældrepleje, busdrift og vedligeholdelse af veje på øerne. I 2025 har vi f.eks. et forventet ekstra forbrug alene til ældrepleje på 5,1 millioner kroner. Primært fordi vores plejepersonale bruger mere tid, når de skal ud på øerne”.

Lolland Kommune har imidlertid i årene fra 2021 til 2024 været nødt til at bruge det fulde eller den største del af §20-tilskuddet til at finansiere færgedriften. De ekstra udgifter, der er forbundet med at levere kommunal service på øerne, er derfor blevet dækket af kommunens generelle budget:

”Det er penge, der går fra andre serviceområder, og vi kan derfor ikke levere den samme kernevelfærd, hvis vi samtidig skal fastholde det ekstraordinært høje serviceniveau på færgefarten, som blev indført under corona-perioden. Vi er derfor ikke i tvivl om, at vi skal finde en bedre balance, og at vi med de nye beslutninger, færre afgange og en optimeret drift, kan sikre de nødvendige besparelser på 5-10 mio. kroner, som i stedet kan være med til at finansiere den nye elfærge”, afslutter Holger Schou Rasmussen.

For mere info:

Se Lolland Kommunes hjemmeside, hvor der er samlet info om baggrund, formål, sejlplaner, ruteføring, økonomi mm., samt talmateriale for blandt andet befolkningsudvikling, passagertal og antallet af sejladser: 

www.lolland.dk/om-færgestrategien