Digitale løsninger gør det smart, sjovt og simpelt at være bilkunde

I 2016 satte salget af biler ny rekord for sjette år i træk, og det ses på bundlinjen hos stadig flere bilforhandlere. Forhandlerne må imidlertid indstille sig på lave avancer blandt andet som følge af øget konkurrence fra nye typer af bilforhandlere på nettet. Derfor ser mange forhandlere på mulighederne for at overtage konkurrenter, høste stordriftsfordele og styrke bilkundernes loyalitet.
Det viser Autoanalysen 2017, som Deloitte har udarbejdet i samarbejde med Bilbranchen.
”Digitale løsninger og data skal hjælpe bilforhandlerne med at forme nye koncepter, som gør det smart, sjovt og simpelt at være bilejer, leasingtager eller værkstedskunde,” siger Thomas Møller Sørensen, branchedirektør for Bilbranchen.
Han mener, at bilforhandlerne kan vride mere viden ud af eksisterende data om bilkunderne og finde bedre måder at forvandle nye data til merværdi for kunderne. Nogle forhandlere vil selv være i stand til at drive denne udvikling, mens andre måske skal vælge at finde nye samarbejdspartnere.
Investerer overskud i fremtiden bilforretning
Ifølge Thomas Møller Sørensen vil bilforretningen forsat tage udgangspunkt i kundernes ønsker, men det handler i stigende grad om at bruge kundedata til at sammenstrikke bedre serviceoplevelser.
”Det kunne eksempelvis være tilbud baseret på bilens servicehistorik og lokationstjenester på kundens mobiltelefon, der gør det muligt at kommunikere med potentielle værkstedskunder, som alligevel er i nærheden,” siger Thomas Møller Sørensen.
Lars B. Nielsen, partner i Deloitte, vurderer, at der fortsat er gode perspektiver for bilforhandlerne.
”Bilforhandlerne har gjort det godt og vil formentlig også have god indtjening i de kommende år. Væksten i leasingmarkedet sikrer større kundeloyalitet og styrker eftermarkedet. Men større gennemsigtighed i priserne og øget konkurrence fra online-salg af biler vil påvirke forhandlernes indtjening negativt. Derfor vil den fremsynede bilforhandler bruge de seneste års stigende indtjening til at investere i fremtidens bilforretning,” siger Lars B. Nielsen. Han tilføjer, at fremtidens bilforhandler skal håndtere en betydelig større volumen på værkstederne og i salgsafdelingen for at sikre en fortsat rentable drift.
Autoanalysen 2017 viser i øvrigt, at danskerne køber flere og større biler, at gennemsnitsalderen for bilerne er faldet de seneste år, og at flere bilkunder leaser bilen i stedet for at købe den.
Nøgleord
Kontakter
Thomas Møller Sørensen, Branchedirektør Bilbranchen: 26843014 / tms@di.dk
Lars B. Nielsen, partner i Deloitte: 30703728 / larnielsen@deloitte.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Deloitte og Kraka med fremtidsscenarier for Danmark i 2050: Svære valg skal træffes i dag7.5.2025 06:54:18 CEST | Pressemeddelelse
Fem udfordringer skal løses i dag for at opretholde Danmarks styrkepositioner frem mod 2050. Hvis danske beslutningstagere formår at sætte ind på disse områder, vil Danmark kunne stå lige så stærkt om 25 år, som Danmark gør i dag.
Deloitte fastslår: Medarbejderudvikling giver plus på bundlinjen28.3.2025 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Organisationer, der prioriterer personlig udvikling, kreativitet og fordybelse, klarer sig bedre økonomisk og skaber større værdi for samfundet. Det viser en ny, global undersøgelse fra Deloitte.
Virksomheders brug af AI i kraftig fremgang25.3.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om udbredelsen af generativ kunstig intelligens øges markant, er der stadig væsentlige barrierer på vejen, førend vi indfrier det fulde potentiale. En ny undersøgelse fra Deloitte indikerer samtidig, at adoptionen ikke helt kan følge med den teknologiske udvikling.
Deloitte udpeger fremtidens teknologiske tendenser: ”Alt er bundet op på AI"24.2.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Hvilke teknologiske trends skal erhvervslivet og den offentlige sektor kende til for at få en strategisk fordel? Rådgivningsgigant og tech-partner Deloitte udpeger seks centrale tendenser med potentiale til at ændre måden, vi arbejder, interagerer og laver forretning på.
Danskernes skærmtid fortsætter op trods stigende bekymring om overforbrug4.2.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Deloitte præsenterer nye indsigter i danskernes digitale forbrugervaner. Over halvdelen angiver, at de oplever et overforbrug i deres dagligdag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum