Eventyrlig røverhistorie

1 uges forberedelse
Selvom forberedelserne til skuespillet starter i god tid, så er det først i ugen op til premieren, at eleverne for alvor går i gang med at øve scener, lave kulisser og kostumer, få styr på lys, lyd og musik. På en uge skal de nå det hele, så alle elever og tilknyttede lærere går op i projektet med liv og sjæl.
En helt fantastisk aften
Stemningen på premiereaftenen er også ganske speciel. Forældrene indtager deres pladser kl. 19 og er klar til at se produktet af en intens uge for deres børn – og sikke en forestilling, de fik i år.
Med stor selvsikkerhed fremførte 9. klasserne deres fortælling, som startede med at introducere Ali Baba og hans familie. Den arme Ali Baba stod i gæld til sin bror, og da han ved et tilfælde i skoven hører kodeordet til en grotte fyldt med tyvekoster, så er det alt for lokkende til, at han kan modstå. Han får betalt sin gæld, men hans bror aner uråd og presser sandheden ud af manden.
Lykken er dog kortvarig, da Ali Babas bror bliver taget på fersk gerning af røverne og hakket i mange stykker. En ugerning, som Ali Babas familie forsøger at skjule, mens røverne forsøger at finde ud af, hvem de er, så de kan få hævn og skaffe sig af med alle, der kender det hemmelige kodeord. Med hjælp fra en snarrådig slavinde lykkedes det dog familien at snyde røverne og slippe helskindet gennem det hele.
”Det var en helt fantastisk aften!” fortæller Grundskoleleder Anne-Louise Boelsmand. ”Allerede da jeg mødte op, vidste jeg, at det ville blive godt. Både eleverne og lærerne var afslappede og klar. Der var en ro over dem, som fortalte mig, at det hele ville falde på plads. Og det gjorde det. Der var en sammenhængskraft eleverne imellem, som fik det hele til at gå op i en højere enhed. De løftede hinanden”.
Anne-Louise Boelsmand havde ikke set forpremieren på forestillingen fredag aften, så da hun efterfølgende mødtes med elever, forældre og lærere i Herlufsholms Festsal og spisesale var smilet på hendes læber stort. ”Jeg er så utrolig stolt af dem. Det var et veludført skuespil, krydret med humor og glæde, som nåede lagt ud over scenekanten,” fortæller hun.
Skolekomedier hvert år på Herlufsholm
Skolekomedien er en fast tradition for eleverne i 9. klasse og 2.g, som i efterår og forår fremfører skuespil. Det er en god øvelse i samarbejde og ansvar, et lærerigt afbræk fra undervisningen og en god mulighed for at skabe venner på tværs af klasserne.
”Vi oplever, at eleverne lærer, at selvom man på papiret har en lille ”rolle”, så har man stor betydning for produktet. De øver sig i at stå frem, tage ansvar og være på. De får en succesoplevelse, fordi de i fællesskab når i mål. Det synes jeg er vigtige egenskaber og oplevelser, og det er derfor, vi hvert år har skolekomedie på Herlufsholm,” fortæller Anne-Louise Boelsmand afslutningsvist.
Efter forestillingen kunne alle elever i grundskolen hygge sig og feste sammen, mens deres forældre kunne nyde en let traktement sammen med skolens lærere og ledelse.
Nøgleord
Kontakter
For mere information om Herlufsholm og skolekomedien kontakt Grundskoleleder Anne-Louise Boelsmand på alb@herlufsholm.dk eller på tlf. 55 75 35 00.
Billeder





Links
Information om Herlufsholm Skole og Gods
Følg pressemeddelelser fra Herlufsholm Skole og Gods
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Herlufsholm Skole og Gods
Undervisningsministeriet rangerer igen Herlufsholm som Danmarks bedste gymnasium målt på trivsel26.2.2025 13:47:21 CET | Pressemeddelelse
Undervisningsministeriets årlige, nationale trivselsmåling er netop blevet offentliggjort. Den viser, at Herlufsholm ved Næstved igen i år er det bedste gymnasium i Danmark målt på elevernes sociale trivsel og faglighed. På fire ud af seks indikatorer indtager Herlufsholm placeringen som landets bedste gymnasium.
Fremtidens energikilder forelagt nutidens elever24.1.2018 14:20:27 CET | Pressemeddelelse
Under overskriften ”Hvor får vi energien fra?” besøgte tre eksperter inden for henholdsvis olie og skiffergas, vindenergi og atomkraft Herlufsholm Skole for at præsentere og debattere Danmarks nuværende og fremtidige energikilder med skolens elever i 1. og 2.g.
Første skoledag på Herlufsholm8.8.2017 11:29:29 CEST | Pressemeddelelse
Der var store smil på de fleste ansigter, da Herlufsholm tirsdag morgen tog imod de nye elever til både grundskole og gymnasium. Præcist kl. 8.05 stod deres lærere klar med skilte foran den gamle klosterbygning, og mens eleverne ventede på, at alle fandt deres respektive klasser, kunne de fremmødte se deres nye kammerater an.
Eleverne tager ansvar for naturen10.6.2017 10:53:41 CEST | Pressemeddelelse
Mens de ældre elever fokuserer på deres prøver og eksaminer, så tog 7. årgang på Herlufsholm arbejdstøjet på lørdag d. 10. juni og gik ud i skolens grønne områder for at samle affald.
Eleverne fremviser Herlufsholm1.6.2017 14:14:23 CEST | Pressemeddelelse
To elever byder indenfor på Herlufsholm, når skolen og Næstved Turistforening i juli og august arrangerer rundvisninger for turister og nysgerrige borgere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum