100 færre fængselsbetjente på et år

I over ti år i træk er der gået flere fængselsbetjente ud ad bagdøren end nye ind ad fordøren.
Ved den forrige flerårsaftale for Kriminalforsorgen i 2017 var målet 250 nye fængselsbetjente. Resultatet var et minus på 300 betjente, da aftaleperioden sluttede.
For et år siden kom der så en ny politisk aftale. Denne gang er målet at øge bemandingen i fængslerne med 300 betjente over fire år. Det vil sige et mål om cirka 2.300 fængselsbetjente i 2025.
Nedgangen fortsætter dog. Hvor der i 2021 var knap 2.000 fængselsbetjente. Er tallet nu 1.900. Der er altså næsten 100 færre.
Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen er derfor ikke optimistisk for, at det vil lykkes at indfri de politiske ønsker.
”Det er skuffende, at vi ikke har fået knækket kurven endnu – til trods for flerårsaftalens gode hensigter. Jeg håber, at billedet snart ændrer sig, men det ser svært ud med at opfylde flerårsaftalens mål,” siger han.
Der mangler 223 millioner kroner
Der er også en anden udfordring i forhold til flerårsaftalen. Der mangler nemlig penge til at betale for den. Aftalen skulle blandt andet finansieres med 223 millioner kroner om året via penge fra ekstra moms på kultur, men den model var der ikke politisk flertal for.
Det efterlader et gevaldigt hul i Kriminalforsorgens pengetank i 2024 og 2025. Konsekvensen er, at flere af aftalens tiltag er sat på hold. Det gælder blandt andet styrkelsen af kerneopgaven, etablering af internt psykologkorps og styrkelsen af sikkerheden.
Bo Yde Sørensen forventer, forligspartierne bag aftalen finder en løsning: ”Politikerne ønsker at genoprette Kriminalforsorgen efter mange års forsømmelse. Det understreges med flammeskrift i aftalen. Derfor er det ganske enkelt uforståeligt for mig, hvis et momsspørgsmål – som intet har med os at gøre – skal være en forhindring for os.”
Læs også: Hvad venter vi på
Læs hele artiklen her.
Kontakter
Kommentarer til pressen: Forbundsformand, Bo Yde Sørensen
Tlf:72 55 99 98bys@faengselsforbundet.dkBilleder
Links
Information om Fængselsforbundet
Fængselsforbundet har cirka 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden repræsenterer forbundet fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen. Vi er uafhængige af partipolitik og fokuserer alene på at forbedre vores medlemmers arbejdsliv.
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Fængselsbetjente savner læring på uddannelsen1.7.2025 10:48:19 CEST | Pressemeddelelse
Fængselsforbundets undersøgelse viser, at mange fængselsbetjente oplever, at de bare dækker vagter i fængslerne, selvom de er i gang med deres praktikperiode.
De åbne fængsler er blevet hårdere4.6.2025 06:00:00 CEST | Nyhed
De indsatte i de åbne fængsler er blevet hårdere, og stofferne sværere at opspore. Det skaber udfordringer blandt de ansatte.
Hver tredje fængselsbetjent vest for Storebælt er elev15.4.2025 11:14:03 CEST | Nyhed
Eleverne udgør en meget stor andel af bemandingen, især i Jylland og på Fyn. Fordel dem på flere matrikler, lyder opfordringen fra Fængselsforbundet.
Seneste tal for jobbet som fængselsbetjent10.4.2025 11:15:53 CEST | Pressemeddelelse
Fængselsforbundets faktanotat samler tal for de uniformerede medarbejdere i Kriminalforsorgen.
Kriminalforsorgen skifter navn til Danmarks Fængsler8.4.2025 16:06:58 CEST | Pressemeddelelse
Fængselsforbundet bakker op om beslutningen om at ændre Kriminalforsorgens navn til Danmarks Fængsler. Navneskiftet er forhåbentlig et skridt i retning af større gennemsigtighed og tydelighed om det vigtige arbejde, der udføres bag murene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum