Det offentlige skal spare endnu mere på energien

Statsministeren har en energihandlingsplan, og kirke- og undervisningsministeriet har energirenoveret. Hvert år er staten nemlig forpligtet til at energirenovere tre procent af dens bygninger. Sådan lyder aftalen med EU, og indtil videre har det ført til, at Statens forbrug af varme og el i perioden 2006 til 2017 er faldet med 10,5 procent. Det viser tal fra Dansk Byggeris Energianalyse.

- Der sker noget, når man laver bindende mål. Så skal der nemlig leveres. I 2020 skal statens samlede energiforbrug være faldet med 14 procent, og det betyder, at staten skal smøge ærmerne op, hvis man skal nå i mål, siger Camilla Damsø Pedersen, energipolitisk chef i Dansk Byggeri.

Der er desværre ingen krav til kommunerne og regionerne om, at de skal spare på energien, selvom kommunerne ejer 74 procent af alle offentlige bygninger, og regionerne ejer 13 procent.

- Kommunerne ejer mange bygninger, og størstedelen af dem har et relativt højt energiforbrug, fordi de er bygget før 1980, hvor der ikke var store krav til energiforbruget i bygninger. Der er ingen gode grunde til, at kommuner og regioner ikke også skal forpligtes af de samme mål for energibesparelser som staten, siger Camilla Damsø Pedersen.

Der er i energiaftalen fra 2018 indført en ny lånepulje på 100 millioner kroner årligt, hvor kommunerne fra 2021 og frem til 2024 kan låne penge til energirenovering, uden at det tæller med i den kommunale anlægsramme. Anlægsrammen er en årlig aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL), der sætter et loft på, hvor mange skattekroner kommunerne år for år må bruge på at forbedre kommunale bygninger og lokal infrastruktur.

- Anlægsloftet sætter uden tvivl en stopper for mange gode og samfundsnyttige byggeprojekter ude i kommunerne. Derfor håber jeg, at den nye lånepulje vil blive revet væk af kommuner, der er klar til at energirenovere nogle af de mange bygninger, som trænger til en kærlig hånd, siger Camilla Damsø Pedersen.