DI - Dansk Byggeri

426 fotos dystede om at vise unikt snedkerhåndværk

Del
En fotokonkurrence i Snedkersektionen i DI Dansk Byggeri viser, at danskerne er vilde med snedkerhåndværk. Mere end 400 fotos dystede i konkurrencen #snedkermade på Instagram, og kvaliteten af både snedkerarbejdet og fotos var utrolig høj.

426 fotos er indsendt til konkurrencen med alt fra snedkerlavet boliginteriør, døre, vinduer og køkkener til en kæmpe Lego-mand i træ.

- Det har været overvældende at få så mange fotos, og det var utrolig svært at finde vinderne. Vi har vægtet flot snedkerhåndværk og processen bag håndværket, som er med til at gøre snedkerarbejdet unikt, siger chef i Snedkersektionen i DI Dansk Byggeri, Frederik Waitz Søborg, der var med i dommerpanelet.

De tre vinderfotos viser træ og snedkerhåndværk i mange udtryksformer. Lige fra savsmuld og ubehandlet træ til det færdige produkt.

Vinder viser kompliceret snedkerhåndværk
Et enigt dommerpanel har udnævnt Morten Bandelow Winther som vinder af fotokonkurrencen #snedkermade. Morten Bandelow Winther har zoomet ind på den fineste buede gesimsliste, der skal pynte på en massiv egetræsdør. Et flot foto der viser, hvor kompliceret snedkerhåndværk er.

- Godt snedkerarbejde er kendetegnet ved, at man mestrer præcision, nøjagtighed og finish i håndværket. Og det gør Morten Bandelow Winther i den grad, siger formand for Snedkersektionen i DI Dansk Byggeri, Mads Raaschou, der også var med i dommerpanelet.

Små finesser vinder andenpladsen
Andenpladsen gik til Kristian Frandsens foto ”A blast from the past”. Her var det veludførte detaljer på et yderst flot snedkermøbel, der imponerede dommerne.

– Fotoet er taget i en flot vinkel og viser, at snedkerfaget giver mulighed for at arbejde med de helt små finesser, siger Frederik Waitz Søborg.

Poul Madsens foto ”Little project for a kitchen” fik fotokonkurrencens tredjeplads og viser den komplekse proces, der ligger bag snedkerarbejdet – i dette tilfældet arbejdet med en rektangulær lampe med indbyggede, nedsunkne spots. Fotoets samspil mellem værktøj og materialer faldt lige i dommernes smag.

Flotte præmier
Vinderen får overrakt en CH23-stol i olieret eg med papirflet af Hans J. Wegner fra Carl Hansen & Søn. Andenpladsen modtager et Lyon sofabord, mens tredjepladsen får en serveringsbakke i træ.

Udover præmierne får vinderne vist deres foto på Snedkersektionen og DI Dansk Byggeris kanaler, hvor alle kan få et glimt af førsteklasses snedkerarbejde.

Dommerpanelet
Formand for Snedkersektionen i DI Dansk Byggeri, Mads Raaschou
Chef for Snedkersektionen i DI Dansk Byggeri, Freder Waitz Søborg
Arkitekt, Morten Hedegaard
Fotograf, Ricky John Molloy

Fakta om fotokonkurrencen:
Antal billeder: 426
Kanal: Instagram
Hashtag: #snedkermade
Profil: @snedkerne_danskbyggeri
Hjemmeside: www.snedkersektionen.dk

Fototekst og fotokreditering:

(1)   Med et foto af en bueformet gesimliste svingede Morten Bandelow Winther sig bogstavelig talt ind på førstepladsen og vandt fotokonkurrencen #snedkermade. Foto: Morten Bandelow Winther, Winther A/S Snedker- og Tømrermestre

(2)   Kristian Frandsens foto ”A blast from the past” fik en andenplads for at vise et flot veludført snedkerhåndværk og -møbel. Foto: Kristian Frandsen, Snedkersind

(3)   Poul Madsen fik en tredjeplads for at vise den komplekse snedkerproces, der er bag arbejdet med en ny køkkenlampe. Foto: Poul Madsen, Poul M Bespoke.

Fotos må anvendes i forbindelse med omtale af konkurrencen og krediteres ved fotografnavn samt navn på virksomhed som anført ovenfor.

Instagram-profiler for de tre vindere:
Morten Bandelow Winther, Winther A/S Snedker- og Tømrermestre: @winther.1856
Kristian Frandsens, Snedkersind: @snedkersind
Poul Madsen, Poul M Bespoke: @poulmbespoke

Kontakter

Yderligere oplysninger om fotokonkurrencen:
Frederik Waitz Søborg, chef i Snedkersektionen i DI Dansk Byggeri, telefon 2142 4741, fws@di.dk


Ann-Katrine Lloyd Westphall, kommunikationskonsulent i DI Dansk Byggeri, telefon 2299 1631, alj@di.dk

Billeder

Med et foto af en bueformet gesimliste svingede Morten Bandelow Winther sig bogstavelig talt ind på førstepladsen og vandt fotokonkurrencen #snedkermade. Foto: Morten Bandelow Winther, Winther A/S Snedker- og Tømrermestre
Med et foto af en bueformet gesimliste svingede Morten Bandelow Winther sig bogstavelig talt ind på førstepladsen og vandt fotokonkurrencen #snedkermade. Foto: Morten Bandelow Winther, Winther A/S Snedker- og Tømrermestre
Download
Kristian Frandsens foto ”A blast from the past” fik en andenplads for at vise et flot veludført snedkerhåndværk og -møbel. Foto: Kristian Frandsen, Snedkersind
Kristian Frandsens foto ”A blast from the past” fik en andenplads for at vise et flot veludført snedkerhåndværk og -møbel. Foto: Kristian Frandsen, Snedkersind
Download
Poul Madsen fik en tredjeplads for at vise den komplekse snedkerproces, der er bag arbejdet med en ny køkkenlampe. Foto: Poul Madsen, Poul M Bespoke.
Poul Madsen fik en tredjeplads for at vise den komplekse snedkerproces, der er bag arbejdet med en ny køkkenlampe. Foto: Poul Madsen, Poul M Bespoke.
Download

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

Om snedkersektionen

Snedkersektionen er en sektion under branchesammenslutningen Dansk Byggeindustri i DI Dansk Byggeri. Sektionen omfatter de virksomheder, der beskæftiger uddannede snedkere (bygningssnedkere, møbelsnedkere, maskinsnedkere m.m.) - uanset deres størrelse.

 

Om DI Dansk Byggeri:

DI Dansk Byggeri er et branchefællesskab for 6.300 virksomheder inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Medlemsvirksomhederne beskæftiger 73.000 medarbejdere og omfatter såvel udførende virksomheder som materialeleverandører.

 Læs mere: www.danskindustri.dk/brancher/di-dansk-byggeri/

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye