17.000 satte huset til salg i 1. kvartal: Halvdelen blev solgt i løbet af to måneder
Mange sælgere har fået solgt deres hus hurtigt i begyndelsen af 2021. Det viser nye tal fra Boligsiden.
I opgørelsen har Boligsiden set på salgstiden for de villaer og rækkehuse, som blev sat til salg i enten januar, februar eller marts 2021. Og det viser sig, at 50 procent af de knap 17.000 huse blev solgt i løbet af blot to måneder.
”Det er en usædvanlig stor andel af sælgere, der er lykkedes med at få boligen solgt på så kort tid. Sammenligner vi med de sidste tre år har det tidligere kun været omkring 30 procent af de huse, der blev sat til salg i første kvartal, som var solgt i løbet af to måneder. Det er med andre ord en ret markant udvikling, og det viser noget om den efterspørgsel, der har været på huse i begyndelsen af 2021,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
I rene tal svarer udviklingen til, at cirka 8.400 af de knap 17.000 huse til salg er blevet solgt i løbet af to måneder.
Til sammenligning var det sidste år først efter fem måneder på markedet, at halvdelen af første kvartals nye hussælgere havde solgt boligen. Og i 2019 og 2018 tog det seks måneder at nå samme andel.
Rift om de nye huse på markedet
Retter vi fokus mod de ekstra hurtige hussalg, som er sket indenfor blot én måned, ser vi også her en ret markant udvikling.
Hele 36 procent af de knap 17.000 boliger var nemlig solgt efter blot én måned på markedet. I de foregående år har den andel kun været på knap 20 procent.
”Når vi normalt taler om salgstiderne for huse, handler det om, hvor hurtigt alle huse til salg bliver solgt. Det særlige ved denne opgørelse er, at vi kan isolere de huse, der er nye på markedet og se, hvor hurtigt de så efterfølgende bliver solgt. Og der er ingen tvivl om, at i en tid, hvor det samlede udbud har været rekordlavt, har de nye huse på markedet været særdeles eftertragtet blandt køberne,” siger Birgit Daetz.
Villaer og rækkehuse sat til salg i 1. kvartal og solgt efter xx måneder:
Andel solgte |
2018 |
2019 |
2020 |
2021 |
Efter 1 måned |
17,9% |
16,9% |
19,1% |
36,0% |
Efter 2 måneder |
28,4% |
27,7% |
29,8% |
49,9% |
Efter 3 måneder |
36,4% |
35,6% |
37,9% |
57,6% |
Efter 4 måneder |
43,3% |
42,4% |
46,2% |
60,7% |
Efter 5 måneder |
48,5% |
47,6% |
53,2% |
61,6% |
Efter 6 måneder |
52,7% |
51,9% |
58,7% |
- |
Efter 7 måneder |
55,8% |
55,6% |
62,8% |
- |
Efter 8 måneder |
58,3% |
58,2% |
65,6% |
- |
Efter 9 måneder |
60,3% |
60,2% |
68,0% |
- |
Efter 10 måneder |
61,6% |
61,7% |
69,8% |
- |
Efter 11 måneder |
62,9% |
62,9% |
71,1% |
- |
Efter 12 måneder |
63,8% |
63,9% |
72,3% |
- |
+12 måneder |
70,0% |
70,3% |
75,5% |
- |
(Tabellen viser, hvor stor en andel af de villaer og rækkehuse, der blev sat til salg i 1. kvartal 2021, som er solgt efter X måneder. Husene er dermed sat til salg i januar, februar eller marts 2021, og der kan derfor også kun beregnes en andel op til fem måneder efter, da vi kun befinder os i juni måned. Kilde: Boligsiden)
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder
Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Boligsalget dykkede i årets første kvartal18.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal viser, at der blev solgt færre boliger i første kvartal 2024 end i fjerde kvartal 2023, som primært skyldes ændringerne i boligskatten.
Nye tal: Sådan udviklede boligpriserne sig i årets første kvartal11.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye marts-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at huspriserne forblev uændret fra fjerde kvartal 2023 til første kvartal 2024, mens både lejligheds- og sommerhuspriserne faldt i perioden.
Forår på boligmarkedet: Boligudbuddet steg i april5.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal viser, at der var flere boliger til salg i april end i marts måned.
Boligsalget steg i februar21.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal viser, at der blev solgt flere boliger i februar end i januar måned. Samtidig overgår boligsalget for februar i år niveauet fra før corona for alle boligtyper på nær ejerlejlighederne.
Lejlighedspriser overrasker: Ingen prisfald i februar14.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at priserne for ejerlejligheder forblev på samme niveau i februar som i januar måned. Udviklingen indikerer, at lejlighedspriserne er mere modstandsdygtige over for de nye boligskatteændringer end først antaget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum