Boligsalget dykkede i årets første kvartal
Boligsidens nye handelstal viser, at der blev solgt færre boliger i første kvartal 2024 end i fjerde kvartal 2023, som primært skyldes ændringerne i boligskatten.
Der blev i alt solgt 18.031 boliger i Danmark i løbet af første kvartal 2024, viser nye handelstal fra Boligsiden.
Dermed faldt antallet af solgte boliger med seks procent fra fjerde kvartal sidste år til første kvartal i år.
”Som regel stiger antallet af solgte boliger fra fjerde kvartal i et givent år til første kvartal i det nye, efterfølgende år. Det hænger sammen med, at det generelt set plejer at være stille på boligmarkedet i slutningen af et år på grund af blandt andet julehøjtiden, mens aktiviteten løbende stiger i starten af et nyt år og ind i foråret,” siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
”Men de nye boligskatteændringer, som trådte i kraft fra januar i år, vendte op og ned på det typiske handelsmønster. De steder i landet, hvor boligskatterne er steget, så vi nemlig en ekstraordinær høj handelsaktivitet i slutningen af 2023, da dem, som nåede at købe og overtage en bolig før årsskiftet, ikke ville få boligskattestigninger fra 2024 og frem, som viste sig at være yderst eftertragtet.”
”Dermed blev flere af de bolighandler, som vi måske ellers ville se i første kvartal eller senere, fremskudt til fjerde kvartal 2023. Og primært derfor ser vi et samlet boligsalg i årets første kvartal, som dels har taget et dyk fra fjerde kvartal sidste år, og som dels ligger under det niveau, vi typisk har set for første kvartal i tidligere år.”
Med undtagelse af første kvartal sidste år, hvor boligsalget var usædvanligt lavt som følge af den daværende situation i samfundsøkonomien, er det samlede boligsalg for første kvartal i år ikke set lavere siden 2016.
Og sammenlignet med det gennemsnitlige salg for første kvartal i årene 2015-2019, som er den seneste normal på boligmarkedet før corona, ligger boligsalget for første kvartal i år fem procent under.
Hussalget overgår niveauet fra før corona
Antallet af solgte villaer og rækkehuse endte på 11.225 styks i årets første kvartal. Det er to procent færre solgte huse end i fjerde kvartal 2023.
Det er udelukkende i regionerne øst for Storebælt, at hussalget er dalet fra fjerde kvartal sidste år til første kvartal i år. Således blev der solgt henholdsvis 17 procent og 7 procent færre huse i perioden i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
”Det er jo især i områder omkring hovedstaden, at boligskatterne er steget meget, og derfor overrasker det heller ikke, at det netop er her, at hussalget har taget et kraftigt dyk siden fjerde kvartal sidste år, der som bekendt var præget af mange hushandler på grund af muligheden for skatterabat,” siger Birgit Daetz.
”Men ser vi bredt på det samlede hussalg, blev der faktisk solgt et rimeligt antal huse i første kvartal, der endda ligger seks procent over det gennemsnitlige salg fra årene før corona. Det hænger sammen med, at boligskatteændringerne samtidig også har ført til lavere eller uændrede boligskatter i andre dele af landet.”
Se de udviklingen i hussalget for landets kommuner her
Mærkbar nedgang i lejlighedssalget
Der blev i alt solgt 3.553 ejerlejligheder i første kvartal 2024, som er 15 procent færre, end der blev solgt i fjerde kvartal 2023. Samtidig blev der i gennemsnit solgt 25 procent færre ejerlejligheder i første kvartal i år sammenlignet med det gennemsnitlige salg i årene før corona.
I Københavns Kommune, som har det største marked for ejerlejligheder i landet, blev der solgt 1.222 ejerlejligheder i første kvartal i år – 21 procent færre end i fjerde kvartal sidste år.
”Det er jo især på det københavnske ejerlejlighedsmarked, at vi har set voldsomme stigninger i boligskatterne, og derfor var det også forventeligt, at vi ville se en mærkbar nedgang i lejlighedssalget oven på fjerde kvartal sidste år, hvor der nærmest var tale om panik før lukketid med usædvanligt mange handler,” siger Birgit Daetz.
Sommerhussalget endte på 1.713 styks i årets første kvartal, hvilket er tre procent færre, end der blev solgt i fjerde kvartal sidste år. Dog overgår sommerhussalget for første kvartal i år det gennemsnitlige salg for samme periode i årene før corona med 13 procent.
Se udviklingen i boligsalget her:
Boligtype |
Antal solgte 1. kvt. 2024 |
Ændring 4. kvt. 2023 til 1. kvt. 2024 |
Ændring ift. før corona |
Villaer og rækkehuse |
11.225 |
-2% |
6% |
Ejerlejligheder |
3.553 |
-15% |
-25% |
Sommerhuse |
1.713 |
-3% |
13% |
Alle boligtyper |
18.031 |
-6% |
-5% |
Kilde: Boligsiden
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Højt udbud af huse trods nedgang i december5.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af huse til salg faldt i december men ligger stadig højt sammenlignet med samme tid sidste år. Det viser nye udbudstal fra Boligsiden.
Antallet af bolighandler ramte ny top i oktober21.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Oktober er indtil videre den måned, hvor der er blevet handlet flest boliger i 2024. Ikke siden marts 2022 er der solgt så mange boliger på en måned. Det viser ny opgørelse over boligsalget fra Boligsiden.
Huspriserne stiger og nærmer sig toppen14.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at huspriserne steg fra september til oktober. Salgspriserne har taget et solidt nøk opad seneste år og nærmer sig pristoppen fra 2022.
I disse områder er der kommet markant flere huse til salg7.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et aktivt boligmarked har fået mange husejere til at sætte boligen til salg. I Midtjylland og Nordjylland er udbuddet steget markant det seneste år. Det viser nye tal fra Boligsiden.
Markant stigning i salg af huse med gode energimærker1.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Andelen af solgte huse med de bedste energimærker A, B og C har været i markant fremgang siden 2019. Tilskudsordninger til energiforbedringer og corona har skubbet boligmassen i en mere energivenlig retning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum