Claus Holm fortsætter som leder af DPU, Aarhus Universitet
27.10.2023 12:29:52 CEST | Aarhus Universitet: Arts | Pressemeddelelse
Efter en ansættelsesproces med dekan Maja Horst på Faculty of Arts i spidsen er det besluttet at ansætte Claus Holm som leder af DPU ved Aarhus Universitet.

Claus Holm har siden 2015 været leder af DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse) ved Faculty of Arts på Aarhus Universitet, og et enigt ansættelsesudvalg har nu besluttet at ansætte Claus Holm som institutleder for yderligere fem år.
Dekan Maja Horst glæder sig over, at Claus Holm har takket ja til at fortsætte på posten:
”Claus har gennem sin tid som institutleder allerede gjort en fantastisk indsats, og hans klare visioner for, hvordan han gerne vil arbejde videre med medarbejdere og interessenter for at udvikle instituttet i fremtiden, er meget overbevisende. Claus har et meget stort overblik over det pædagogiske felt i Danmark og et stort netværk, som kan understøtte en succesfuld implementering af hans visioner,” siger hun og tilføjer:
”Hans imponerende evne til nytænkning og udøvelsen af strategisk ledelse bliver helt afgørende i den situation, som DPU sammen med resten af universitetssektoren står i lige nu. Derfor er jeg sammen med ansættelsesudvalget meget glad for, at Claus har indvilliget i at forblive ved roret i de næste fem år. Jeg ser meget frem til at samarbejde med Claus om at skabe et endnu stærkere DPU som det førende sted for pædagogisk forskning og uddannelse i Danmark.”
Invitation til samarbejde
Claus Holm glæder sig til at fortsætte arbejdet som leder af DPU – en stilling som han betegner som et drømmejob:
”Jeg har været leder for DPU i to perioder, og det har været og er fortsat mit drømmejob. DPU er sat i verden for at hæve kvaliteten af dansk pædagogisk forskning og praksis. Det gør vi ikke alene. Det kræver samarbejde med professionshøjskolerne, samarbejde med praksis og samarbejde med stærke universitets- og vidensmiljøer. DPU skal derfor fortsætte med at iværksætte fremsynede initiativer og invitationer til dette samarbejde på alle felter, hvor der er berettigede nationale forventninger om, at DPU er til stede. Vores nye nationale center for PPR-forskning er det seneste eksempel på dette,” siger Claus Holm.
Han understreger, at efterspørgslen efter pædagogisk forskning og uddannelse næppe nogensinde har været større end nu, hvor bl.a. Reformkommissionen peger på behovet for løsninger i forhold til bl.a. mistrivsel blandt børn og unge, et forbedret PPR og livslang læring, der alle udgør kernefelter for DPU.
”DPU spiller en afgørende rolle i forhold til at uddanne dygtige og ambitiøse kandidater, der løfter kvaliteten af danske daginstitutioner, skoler og professionshøjskoler, og i forhold til forskningsunderstøttelse af disse og mange andre områder inden for det pædagogiske felt og uddannelsessektoren,” siger han og slutter:
”DPU er kort sagt omgivet af høje forventninger – både vores egne og omverdenens. Det gør det til et stort ansvar og privilegie at lede DPU sammen med ledelsen på Faculty of Arts og på DPU. Jeg glæder mig til udfordringerne og til at fortsætte indsatsen for pædagogik af højeste kvalitet, som er så vigtig for vores samfund.”
Kontakter
Maja Horst, dekan på Faculty of Arts, Aarhus Universitet
T: 20 28 68 66
E: dean.arts@au.dk
Claus Holm, institutleder på DPU, Aarhus Universitet
T: 26 88 56 00
E: clho@edu.au.dk
OM DPU, Aarhus Universitet
DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse) er et af de tre institutter ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet.
DPU udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Seks millioner skal styrke børns adgang til naturfag10.2.2026 10:24:06 CET | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvorfor der allerede tidligt i folkeskolen opstår forskelle i pigers og drenges interesse og selvtillid i naturfag – og hvordan undervisningsformer kan understøtte engagement i naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik (STEM). Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.
Valget i Japan kan ændre landets internationale kurs5.2.2026 11:26:00 CET | Pressemeddelelse
Den 8. februar går japanerne til parlamentsvalg, udskrevet af premierminister Takaichi Sanae. Valget handler ikke kun om japansk indenrigspolitik, men også om landets rolle i verden. Vi har spurgt Raymond Yamamoto, lektor i Japanstudier på Aarhus Universitet, hvad der er på spil – og hvorfor valgresultatet også kan få konsekvenser uden for Japan.
DPU udbyder fem erhvervskandidatuddannelser til studiestart efter sommerferien5.2.2026 10:44:33 CET | Pressemeddelelse
Universitetsstudie kombineret med deltidsarbejde gør det nu muligt for blandt andre lærere og pædagoger at videreuddanne sig på kandidatniveau – uden at skulle sige deres job op og gå på SU i studieperioden.
Bogen får kun 3 stjerner, men regnes for stor litteratur6.1.2026 14:30:06 CET | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Center for Humanities Computing og Center for Contemporary Cultures of Text på Aarhus Universitet viser, at stjernebedømmelser af bøger ikke altid er retvisende. Gennemsnitlige ratings på Goodreads kan skjule både litterære klassikere og stærkt splittede læseoplevelser – og kan derfor være et misvisende mål for litterær værdi.
Forkæmper for fremmedsprog modtager fransk orden2.12.2025 10:35:37 CET | Pressemeddelelse
Ana Kanareva-Dimitrovska har i årevis arbejdet for at fremme flersprogethed og interkulturalitet. Indsatsen har fået det franske kulturministerium til at slå hende til ridder med ordenen ’Ordre des Arts et des Lettres’.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum