Europæiske ERV A/S

Ekstremt vejr vil påvirke mange danskeres rejseplaner

Del

En ny undersøgelse fra Europæiske ERV viser, at størstedelen af danskerne vil rejse som de plejer, men ekstremt vejr vil påvirke hvornår og hvilke destinationer, de planlægger at rejse til indenfor det næste år.

Danskerne vil rejse som de plejer
I weekenden ramte den voldsomme stormflod Danmark. Den værste der har været i over 100 år. Krig, klima og økonomi kan være nogle af de faktorer, som påvirker danskernes rejsevaner, og hvordan de forventer at rejse det næste halve år. I en kundeundersøgelse fra Europæiske ERV svarer over halvdelen, at de vil rejse som hidtil, mens 29 % vil rejse mindre end tidligere. Der er dog også nogle danskere, der forventer at komme på flere ferier end tidligere. Her er der nemlig hele 14 % af de adspurgte, der planlægger at rejse mere end hvad de plejer at gøre.

Økonomien påvirker i mindre grad vores rejseplaner
Men hvad er egentlig årsagen til de ændrede eller uændrede rejseplaner for danskerne? For næsten halvdelen af danskerne påvirker den økonomiske situation ikke deres rejselyst, dette svarede hele 49 %. Dog er der 21 %, der har svaret, at den økonomiske situation faktisk vil påvirke deres rejseplaner. Dernæst er der 15 %, der har valgt muligheden ’andet’. Men hvad dækker ’andet’ over i dette tilfælde? Her har flere danskere svaret, at helbred eller sygdom er årsagen til, at deres rejseplaner har ændret sig. Kun 4 % svarede, at det ekstreme vejr ville påvirke deres rejser det næste halve år.

Det ekstreme vejr vil påvirke danskernes rejseplaner indenfor det næste år
Vi ser løbende, hvordan forskellige vejrfænomener såsom tørke, oversvømmelser, hedebølger og naturbrande påvirker danskernes ferie. Men hvordan påvirker det danskernes lyst til at rejse indenfor de næste 12 måneder? Nu når det i minimal grad påvirker deres rejser de næste 6 måneder? I samme kundeundersøgelse fra Europæiske ERV svarer 38 %, at det ekstreme vejr ikke påvirker deres rejseplaner indenfor de næste 12 måneder. Her er der dog 21 %, der vil vælge at rejse uden for perioden, hvor ekstremt vejr oftest forekommer, mens hele 26 % vil rejse til destinationer, som i mindre grad er påvirket af ekstremt vejr. Her er der desuden 3 %, som vælger at blive hjemme pga. de er utrygge ved det ekstreme vejr, og hvordan det vil påvirke deres rejse.

- Det er ikke usædvanligt, at flere af danskerne overvejer, hvordan de ønsker at rejse i fremtiden. Det ekstreme vejr kan have gjort det svært for mange at slappe af og nyde deres ferie, da man enten selv har oplevet konsekvenserne af det ekstreme vejr, eller deres nærmeste har været påvirket af det, siger Peter Steen Olsen, økonomidirektør og talsmand for Europæiske ERV. 

Om kundeundersøgelsen
Undersøgelsen består af mere end 585 besvarelser indsamlet fra slut september til start oktober 2023.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Om Europæiske ERV

Europæiske ERV er Danmarks største og ældste rejseforsikringsselskab. Vi er del af den tyske forsikringsgruppe ERGO, som har mere end 37.000 ansatte på verdensplan. Vi har stået for tryggere rejser i mere end 100 år til en stor del af alle danske turister, erhvervsrejsende og deres arbejdsgivere, som har betroet os at stå for deres rejseforsikringer. Takket være mange års erfaring og specialudviklede rejseforsikringer kan vores kunder roligt tage af sted – og være trygge før, under og efter deres rejse. Sammen med vores svenske afdeling har vi mere end 1,2 millioner kunder og 7 millioner kortkunder. Læs mere på erv.dk.

Følg pressemeddelelser fra Europæiske ERV A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Europæiske ERV A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye