Hver tredje dansker i ny undersøgelse: I Danmark behandler vi mennesker med handicap som mindre værd
Ny undersøgelse fra Det Centrale Handicapråd (DCH) og Danske Handicaporganisationer (DH) afdækker danskernes opfattelse og syn på mennesker med handicap ud fra forskellige faktorer som alder, køn, region og uddannelsesniveau. Danskerne har brug for et bedre syn på mennesker med handicap, lyder det fra DCH og DH.
Hovedresultaterne i en ny befolkningsundersøgelse om danskernes syn på mennesker med handicap viser, at vi som samfund langt fra ser på mennesker med handicap som ligeværdige. Det er selvom, at 86 procent af danskerne siger, at de har en relation til en person med handicap
En tredjedel af danskerne mener nemlig, at de fleste behandler mennesker med handicap som mindre værd. Samtidig siger fire ud af ti, at størstedelen af danskerne ignorerer mennesker med handicap.
Det vækker bekymring hos Danske Handicaporganisationer og Det Centrale Handicapråd.
”Der er brug for at forbedre danskernes syn på mennesker med handicap. Det må være et wake up call til os alle, når så mange i den danske befolkning synes, at vi i Danmark behandler mennesker med handicap som mindre værd. Jeg tror på, at vi skal sætte ind tre forskellige steder," siger Thorkild Olesen og fortsætter
"Vi skal have flere mennesker med handicap med i fællesskabet inden for uddannelse, arbejdsmarkedet og fritidslivet. Der er også brug for flere rollemodeller og bedre repræsentation af mennesker med handicap i samfundets forskellige arenaer som fx film, musik og i byråd. Og så er der brug for at ændre måden, som vi taler om mennesker med handicap på."
Han bakkes op af formanden i Det Centrale Handicapråd, der peger på behov for øget inklusion, viden og bekæmpelse af fordomme om handicap:
”I undersøgelsen svarer fire ud af fem, at det er vigtigt for dem, at mennesker med handicap har lige muligheder på en række områder. Det tyder derfor på, at det ikke er de gode intentioner, der mangler, men at problemerne nærmere skyldes usikkerhed, uvidenhed og ubevidste fordomme,” udtaler formand for Det Centrale Handicapråd Mogens Lindhard, som i den forbindelse gør opmærksom på, at hele syv ud af ti i undersøgelsen mener, at de fleste danskere er usikre på, hvordan man omgås mennesker med handicap.
”Det er derfor vigtigt, at vi styrker indsatsen for at inkludere mennesker med handicap i samfundet på lige fod med alle andre, udbreder viden og bekæmper negative holdninger og fordomme. I DCH er vi for eksempel på vej med en ny holdningskampagne, der netop har til formål at bekæmpe fordomme. Det er nemlig ærgerligt, når holdninger står i vejen for, at mennesker med handicap kan tage del i samfundets fællesskaber,” slutter han.
Fakta om undersøgelsen:
Analyse- og konsulentfirmaet Moos-Bjerre har på vegne af Danske Handicaporganisationer og Det Centrale Handicapråd gennemført en repræsentativ befolkningsundersøgelse blandt 4.383 danskere over 16 år.
Dataindsamlingen er gennemført i perioden 7. august til 31. august 2023.
Undersøgelsen belyser befolkningens viden, kendskab og holdninger til mennesker med et længerevarende helbredsproblem eller handicap, herunder psykiske lidelse.
Der er blevet set på forskellige faktorer som alder, køn, region og uddannelsesniveau.
Kontakter
Thorkild OlesenFormand for Danske Handicaporganisationer
Tlf:23 40 92 00Kontakt os på pressetelefon, hvis du fx har brug for at komme i kontakt med formand Thorkild Olesen
Tlf:69 15 30 37Mogens LindhardFormand for Det Centrale Handicapråd
Tlf:40 44 42 24mlindhard@grundfos.comVedhæftede filer
Links
Danske Handicaporganisationer
Danske Handicaporganisationer (DH) er det fælles talerør for 35 handicaporganisationer og repræsenterer omkring 340.000 mennesker med alle typer af handicap.
Følg pressemeddelelser fra Danske Handicaporganisationer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Handicaporganisationer
DH præsenterer nyt sundhedsudspil: Handicap udløser ulighed i sundhed18.8.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er ofte fokus på alder, uddannelsesbaggrund og indkomst, når vi ser på årsager til ulighed i sundhed. Men adskillige undersøgelser viser, at handicap udløser ulighed i sundhed og bør derfor være et fokusområde, lyder det fra DH i nyt sundhedsudspil.
DH om ny økonomiaftale: Regeringen har lyttet til vores kritik25.5.2023 22:11:41 CEST | Pressemeddelelse
Der er landet en økonomiaftale mellem regeringen og KL for 2024. DH glæder sig over, at regeringen har lyttet til en kraftig advarsel om at overføre problematiske anbefalinger fra et ekspertudvalg til økonomiaftalen.
Handicapformand glæder sig over undskyldning til mennesker med handicap: Et sort kapitel kan lukkes7.3.2023 06:25:23 CET | Pressemeddelelse
Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil har netop meldt ud, at der kommer en officiel undskyldning fra den danske regering til mennesker med handicap udsat for svigt i perioden 1933 til 1980. Det får stor betydning for de berørte, lyder det fra DH-formand Thorkild Olesen.
DH om ny inklusionsrapport: Et wake up call til politikerne om de store problemer med dårlig inklusion29.3.2022 10:22:37 CEST | Pressemeddelelse
Der er fortsat store problemer med dårlig inklusion i folkeskolen. Det viser en netop offentliggjort evaluering fra Børne- og Undervisningsministeriet. Det er et wake up call til politikerne, lyder det fra DH.
Handicapformand om finanslov: Den er en start, og nu ser jeg frem til kommende forhandlinger6.12.2021 11:55:44 CET | Pressemeddelelse
Partierne bag finansloven afsætter 100 millioner kroner til handicapområdet, der skal bruges som opfølgning til den igangværende evaluering af området. DH kalder det en start og kvitterer for at prioritere mennesker med handicap på finansloven.