Grøn omstilling: Plan for udfasning af nye fossile lastbiler er på plads
EU’s klimaministre er blevet enige om en plan for udfasning af fossile brændsler fra den tunge transportsektor. Danmark kæmpede for en fuld udfasning, og kampen er ifølge klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard ikke slut endnu.
Vejtransporten i EU er på vej mod en større, grøn omstilling.
Ministerrådet er mandag aften blevet enige om en plan for udfasning af fossile, tunge køretøjer. Danmark har med klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i spidsen kæmpet for mere ambitiøse krav og fuld udfasning af nye, fossile lastbiler i 2040 – men efter svære forhandlinger, der blev forsøgt trukket i en anden og mindre ambitiøs retning – er det endt med 90 pct. i 2040.
Til gengæld er Danmark lykkes med at undgå få andre krav med i pakken, som ville have gjort planen mindre ambitiøst og tilladt en ordning, der kunne have åbnet for fortsat udbredt brug af forbrændingsmotorer og dermed omgåelse. Danmark lykkedes også med at få kravene til at omfatte mindre lastbiler, busser og trailere.
”Vi skal sikre grænseoverskridende, grønne tiltag for at komme de stigende udledninger fra vejtransporten til livs – og det er det, vi gør nu. Forhandlingerne har været vanskelige, vi har fået hævet målene betydeligt, men vi er desværre ikke endt med den fulde udfasning i 2040, vi fra dansk side har kæmpet for,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
"Døren er lukket til en ordning, der åbner for udbredt brug af forbrændingsmotorer, vi har undgået risiko for, at kravene kan omgås, vi har fået smidt busser, trailere og mindre lastbiler med i pakken, og der er blevet sat et højere udfasningsmål, men vi er ikke færdige endnu. Vi arbejder aktivt videre for, at vi ender med en dato for fuld udfasning - ligesom vi har med personbiler og varevogne."
Enigheden i Ministerrådet betyder, at sagen om de tunge køretøjer nu kan forhandles med Europa-Parlamentet.
Fakta
- Tunge køretøjer, dvs. lastbiler, busser mv., står ifølge Kommissionen for over en fjerdedel af de samlede drivhusgasudledninger fra vejtransporten i EU og for over 6 pct. af EU’s samlede drivhusgasudledninger.
- Der er ca. 42.000 lastbiler i Danmark, som står for ca. 15 pct. af transportsektorens drivhusgasudledninger. Lastbilerne i Danmark udgør under 1 pct. af EU’s lastbiler (6,2 mio.).
- De nuværende regler indeholder et overordnet CO2-reduktionskrav i EU på 15 pct. i 2025 og på 30 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 2019.
- Disse krav strammes med Rådets position, der bl.a. indeholder følgende.
- CO2-krav til producenter:
- 45 pct. fra 2030
- 65 pct. fra 2035
- 90 pct. fra 2040
- Nye bybusser skal være nulemissionsbusser fra 2035. I perioden 2030-2034 skal 85 pct. være nulemissionsbusser.
- Kravene udvides fra de nuværende fire typer af tunge køretøjer (lastbiler over 16 ton) til næsten alle tunge køretøjer, dvs. lastbiler over 5 ton, bybusser og turbusser over 7,5 ton samt påhængskøretøjer og sættevogne over 8 ton.
- CO2-krav til producenter:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Danmark sætter kurs mod grøn indenrigssøfart25.11.2025 13:59:37 CET | Pressemeddelelse
Danmark får en af de største og hurtigste fuldt elektrificerede færgeruter i verden. Det er konklusionen fra Investeringstøtteordningen 2025, hvor CO2-tunge virksomheder får støtte til grøn omstilling.
COP30: Enighed om ny klimaaftale i Brasilien22.11.2025 18:24:20 CET | Pressemeddelelse
Efter intense forhandlinger er verdens lande netop blevet enige om en aftale på klimatopmødet i Brasilien. Fra et svært udgangspunkt har EU med det danske formandskab fået presset på for højere ambitioner på CO2-reduktioner.
Udbud af tre danske havvindmølleparker åbner20.11.2025 12:43:23 CET | Pressemeddelelse
Nu åbner de statslige udbud af to nye havvindmølleparker i Nordsøen og en ved Hesselø i Kattegat. Parkerne skal tilsammen levere strøm svarende til forbruget i næsten tre millioner danske og europæiske hjem.
Regeringen vil have et af verdens mest ambitiøse klimamål for 203517.11.2025 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen vil prioritere klimaet og afsætter derfor den fornødne finansiering til at indfri et nyt klimamål i 2035.
EU’s klimaministre har vedtaget et 2040-klimamål5.11.2025 09:36:41 CET | Pressemeddelelse
Med bred opbakning fra EU’s medlemslande er det lykkes det danske formandskab at lande et klimamål for 2040 på 90 procent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum