Stor kortlægning af Danmarks potentiale for havvind
29.1.2026 15:19:20 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Danmark har fået ny, omfattende viden om havarealet, som baner vejen for mere effektiv planlægning af fremtidens havvindmølleparker.
Den nye havvindsscreening er den første af sin slags i verden og skal være med til at sikre, at Danmark kan planlægge udbygningen af havvind klogere og hurtigere i fremtiden, både når det kommer til havbunden, miljøforhold, dyreliv, fiskeri og forsvarets interesser.
Screeningen viser bl.a., at de danske havarealer i Nordsøen er særligt velegnede til havvind i forhold til undgå konflikter med andre interesser på havet. Resultaterne bidrager til at understøtte ambitionerne fra både Esbjerg- og Oostende-erklæringen om at opnå mindst 300 GW havvind i Nordsøen i 2050 og den seneste erklæring fra Nordsøtopmødet i Hamburg om langt mere mellemstatsligt samarbejde om havvind i fremtiden.
”Europa har brug for mere grøn energi for at sikre vores europæiske fremtid. Både af hensyn til Europas energiuafhængighed, forsyningssikkerhed og vores kurs mod klimaneutralitet. Derfor er det vigtigt, at vi planlægger smart og rydder sten af vejen for havvind. For når vi fortsat vil udbygge havvinden i Danmark, skal vi gøre det med omtanke, og der bidrager kortlægningen til et bedre grundlag for de fremtidige politiske beslutninger,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Det er Energistyrelsen, der i samarbejde med GEUS, DTU, Aarhus Universitet, DCE og NIRAS har kortlagt det danske havareal.
Med det nye redskab i hånden kan man:
- identificere områder med færrest forventede miljø- og interessekonflikter og dermed planlægge mere effektivt, hensynsfuldt og strategisk.
- vurdere miljøfølsomhed og interesser som fiskeri, skibstrafik og forsvar.
- skabe fælles viden og færre overraskelser i planlægningen.
- vise hvor der kan være behov for afværgeforanstaltninger mv. ved opsætning af havvind.
Det blev besluttet at igangsætte havvindsscreeningen med Finanslov 2022.
Se havvindscreeningen her.
📞 Pressen kan kontakte +45 41 72 38 05 (modtager ikke sms) for yderligere oplysninger.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
KORREKTION: Samlet mængde af frigivelse af oliereserver er pga. fejl oplyst for lavt13.3.2026 15:52:53 CET | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at der desværre er offentliggjort et forkert tal for den danske frigivelse af oliereserver.
Danmark frigiver olie fra de danske olieberedskabslagre13.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forsyningssituationen i Danmark og resten af Europa er for nuværende stabil. Men flere andre lande er kraftigt påvirket af situationen i Mellemøsten. Derfor har klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard på anmodning fra Det Internationale Energiagentur besluttet, at Danmark kan frigive olie fra de danske olieberedskabslagre.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeren deltager i statsbesøget til Australien5.3.2026 18:59:15 CET | Pressemeddelelse
Deres Majestæter Kongen og Dronningen aflægger statsbesøg til Australien fra den 14. – 19. marts 2026 med ledsagelse af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Regeringen vil styrke Europas forsyningssikkerhed22.2.2026 15:31:28 CET | Pressemeddelelse
Markedsaktører har spurgt, om licenser i den danske del af Nordsøen kan forlænges indtil 2050. Samtidig understreger den geopolitiske virkelighed behovet for, at Europa tager mere ansvar for sin egen energiforsyning. Regeringen vil derfor igangsætte en proces, der skal forberede en mulig forlængelse af en eller flere licenser med henblik på at bidrage til Europas energiforsyning, -sikkerhed og uafhængighed.
Yderligere 100 millioner til at gøre beredskabet i energi- og forsyningssektoren mere robust20.2.2026 11:05:44 CET | Pressemeddelelse
Energisektoren skal være gearet til at modstå hændelser i et forandret trusselsbillede. Som led i at regeringen afsætter 1,2 mia. til en akutpakke på beredskabsområdet, bliver der også sat massivt ind på en yderligere robustgørelse af energi- og forsyningssektoren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum