FH: Vismænds ønske om opstramning risikerer at give bagslag
Vismændene konkluderer endnu engang, at dansk økonomi klarer sig bedre end forventet, og at de offentlige finanser er sunde, selv om der er en mindre afmatning i sigte. Det er nu vigtigt at sikre, at de mennesker, der netop er kommet ind på arbejdsmarkedet, også får mulighed for at blive der, ligesom virksomhederne må indse, at de er i direkte konkurrence om arbejdskraften, mener Morten Skov Christiansen, formand for FH.
På trods af den sunde økonomi forventer vismændene stadig, at økonomien er på vej ned i gear, om end de forudser en blød landing og en nedgang i beskæftigelsen på 10.000 fra 2023 og frem mod 2025. De økonomiske vismænd forventer stilstand i den del af økonomien, der ikke er drevet af medicinalindustrien i 2023-2024, men anbefaler alligevel, at finanspolitikken strammes i forhold til det planlagte. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er ikke enige i, at det er tid til at stramme op. Ledigheden stiger så småt, og det er afgørende for økonomien på længere sigt, at vi lykkes med at fastholde de mange, der har fået foden inden for på arbejdsmarkedet den seneste tid.
"Når vi ser ind i en periode med økonomisk afmatning, er det afgørende, at der fortsat er plads i virksomhederne til de lønmodtagere, der har stået uden for arbejdsmarkedet, og som netop har fået foden indenfor. Det vil gøre dansk økonomi mere robust på længere sigt, og derudover er det måske det bedste, der er sket for integrationen nogensinde. Nu skal vi være med til at sikre ordentligt fodfæste – det vil først og fremmest gavne den enkelte, men vil også være en stor gevinst for virksomhederne og for samfundsøkonomien," siger formand for FH, Morten Skov Christiansen.
Mangel på arbejdskraft kalder på lønstigninger fremfor flere hårde arbejdsmarkedsreformer
Vismændene diskuterer i deres rapport, om generel mangel på arbejdskraft er et selvstændigt problem, der kalder på politisk indblanding. FH er enig med vismændene i, at højere lønninger vil sørge for at sikre et tilpas højt arbejdsudbud. Det glæder derudover FH, at vismændene forventer, at reallønstabet indhentes i 2024, og at vismændene fortsat ikke vurderer, at vi kommer til at se en lønpris-spiral.
"I den nuværende situation med sunde offentlige finanser, historisk store betalingsbalanceoverskud og en konkurrenceevne i verdensklasse er det ikke svært at forestille sig, at virksomhederne mangler arbejdskraft. Det er på tide, at de i stedet for at beklage sig indleder en reel konkurrence om arbejdskraften, og ifølge vismændene er der ikke tegn på en løn-prisspiral. Nogen virksomheder vil ikke kunne være med, og det vil frigøre arbejdskraft til dem, der kan. Det vil give lønmodtagerne deres fair andel af overskuddet, understøtte produktiviteten, og i det hele taget gøre os rigere som samfund," siger Morten Skov Christiansen.
Kontakter
FH's pressetelefon
Tlf:26119710Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
FH: Nye epx-anbefalinger bringer os tættere på en virkelig god ny gymnasieuddannelse15.12.2025 13:08:58 CET | Pressemeddelelse
Tilbage i februar præsenterede regeringen, SF og Dansk Folkeparti den længe ventede reform af ungdomsuddannelserne. Særligt den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx, løb med opmærksomheden. I dag har den ekspertgruppe, der siden april har arbejdet med anbefalinger til indholdet af epx, offentliggjort sine anbefalinger. Nanna Højlund, der er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), ser rigtig gode elementer. ”Epx skal som ungdomsuddannelse være en ’puslespilsbrik’, der skal passe til alle de forskellige erhvervs- og professionsrettede uddannelser, den forbereder de unge til. Og i det lys har ekspertgruppen nogle stærke bud. De rammer hovedet på sømmet, når det gælder deres blik på dannelse og et nyt begreb om ”gørelyst”, som skal gennemsyre alle fag,” siger Nanna Højlund. Ekspertgruppen har haft til opgave at komme med anbefalinger til at skabe en ny identitet med nyt fagligt indhold og god struktur for den nye gymnasieuddannelse, der kombinerer teori
FH-udspil: Voksenuddannelserne i epx-reform skal stå i egen ret11.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når VUC skal flytte ind på erhvervsskolerne, må voksenuddannelserne ikke ende som en parentes, lyder det fra FH’s næstformand Nanna Højlund. Derfor præsenterer FH 10 forslag til, hvordan de almene voksenuddannelser kommer styrket ud af epx-reformen.
FH finder ny forhandlingschef i egne rækker1.12.2025 13:40:37 CET | Pressemeddelelse
Teis Halsboe-Marcussen er blevet udnævnt til ny forhandlingschef i Fagbevægelsens Hovedorganisation, hvor han vil have det overordnede ansvar for forhandlinger med arbejdsgiverne.
FH: Et vigtigt resultat for Danmark med EU-dom om mindsteløn11.11.2025 10:04:46 CET | Pressemeddelelse
EU-Domstolen har givet Danmark delvist medhold i sagen om mindstelønsdirektivet. FH’s formand er tilfreds med, at EU-Domstolen har sat grænser for EU’s indblanding i lønforhold.
Flere unge får mulighed for fritidsjob med ny trepartsaftale3.11.2025 09:32:30 CET | Pressemeddelelse
Fagbevægelsens Hovedorganisation er med til at sætte sidste punktum i en trepartsaftale, der skal bane vejen for, at flere unge mellem 13 og 17 år kan få et job i deres fritid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum