FH finder ny forhandlingschef i egne rækker
Teis Halsboe-Marcussen er blevet udnævnt til ny forhandlingschef i Fagbevægelsens Hovedorganisation, hvor han vil have det overordnede ansvar for forhandlinger med arbejdsgiverne.

Det bliver den 34-årige advokat Teis Halsboe-Marcussen, der overtager posten som forhandlingschef i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
”Jeg er så glad for, at Teis har sagt ja til at påtage sig en større rolle i FH. Han er et stort talent, kender det private overenskomstområde indgående og er en knusende dygtig advokat. Han bliver en stærk forhandler på vegne af lønmodtagerne,” siger FH’s direktør, Mads Reinholdt.
Som forhandlingschef bliver Teis Halsboe-Marcussen et centralt bindeled mellem FH og Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Forhandlingschefen har ansvaret for både at lave, vedligeholde og håndhæve aftaler med arbejdsgiverne, ligesom han får en vigtig rolle i trepartsforhandlinger og implementering af direktiver fra EU.
”Jeg glæder mig utrolig meget til at komme i gang. Forholdet mellem lønmodtagerne og arbejdsgiverne er fundamentet for den danske model, og vores velfungerende arbejdsmarked er dybt afhængigt af, at vi kan lave aftaler med hinanden. Og ikke mindst, at vi overholder de aftaler. Jeg er meget taknemmelig for, at jeg nu får muligheden for at komme helt ind i maskinrummet på den danske model, siger Teis Halsboe-Marcussen.
Teis Halsboe-Marcussen er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 2017 og uddannet advokat i 2020. Han har en fortid som jurist i Dansk El-Forbund fra 2017-2020 og har været ansat i FH i fem år.
Han begynder i stillingen med det samme.
Kontakter
FH's pressetelefon
Tlf:26119710Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
FH: Nye epx-anbefalinger bringer os tættere på en virkelig god ny gymnasieuddannelse15.12.2025 13:08:58 CET | Pressemeddelelse
Tilbage i februar præsenterede regeringen, SF og Dansk Folkeparti den længe ventede reform af ungdomsuddannelserne. Særligt den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx, løb med opmærksomheden. I dag har den ekspertgruppe, der siden april har arbejdet med anbefalinger til indholdet af epx, offentliggjort sine anbefalinger. Nanna Højlund, der er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), ser rigtig gode elementer. ”Epx skal som ungdomsuddannelse være en ’puslespilsbrik’, der skal passe til alle de forskellige erhvervs- og professionsrettede uddannelser, den forbereder de unge til. Og i det lys har ekspertgruppen nogle stærke bud. De rammer hovedet på sømmet, når det gælder deres blik på dannelse og et nyt begreb om ”gørelyst”, som skal gennemsyre alle fag,” siger Nanna Højlund. Ekspertgruppen har haft til opgave at komme med anbefalinger til at skabe en ny identitet med nyt fagligt indhold og god struktur for den nye gymnasieuddannelse, der kombinerer teori
FH-udspil: Voksenuddannelserne i epx-reform skal stå i egen ret11.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når VUC skal flytte ind på erhvervsskolerne, må voksenuddannelserne ikke ende som en parentes, lyder det fra FH’s næstformand Nanna Højlund. Derfor præsenterer FH 10 forslag til, hvordan de almene voksenuddannelser kommer styrket ud af epx-reformen.
FH: Et vigtigt resultat for Danmark med EU-dom om mindsteløn11.11.2025 10:04:46 CET | Pressemeddelelse
EU-Domstolen har givet Danmark delvist medhold i sagen om mindstelønsdirektivet. FH’s formand er tilfreds med, at EU-Domstolen har sat grænser for EU’s indblanding i lønforhold.
Flere unge får mulighed for fritidsjob med ny trepartsaftale3.11.2025 09:32:30 CET | Pressemeddelelse
Fagbevægelsens Hovedorganisation er med til at sætte sidste punktum i en trepartsaftale, der skal bane vejen for, at flere unge mellem 13 og 17 år kan få et job i deres fritid.
Danskerne: Valget den 18. november bliver et velfærdsvalg3.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den helt borgernære velfærd fylder meget for danskerne, der snart skal stemme til kommunal- og regionsrådsvalget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum