FH-udspil: Voksenuddannelserne i epx-reform skal stå i egen ret

Som led i den reform, som tegner konturerne for den nye erhvervs- og professionsrettede ungdomsuddannelse (epx) rystes posen også, når det gælder uddannelser til voksne.

Fra 2030 skal VUC lukke som selvstændigt tilbud, og erhvervsskolerne skal være omdrejningspunkt for både arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) og de almene voksenuddannelser som avu (9.-10. klasses niveau målrettet voksne red.), Forberedende Voksenundervisning (FVU) og Ordblindeundervisning for Voksne (OBU). Allerede nu har der været eller er planer om fusioner rundt om i Danmark, hvor skolerne tager forskud på reformen.

Denne samling af uddannelser ser næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Nanna Højlund, som en oplagt anledning til at skabe nye, stærke voksenpædagogiske miljøer og mere relevant efteruddannelse for lønmodtagerne. Det sker imidlertid kun hvis voksenområdet bliver prioriteret fra politisk side, understreger Nanna Højlund, der i dag præsenterer 10 forslag i nyt udspil.

“Potentialet er stort, når skolerne kan tilbyde opkvalificering på alle hylder og samtænke AMU og almene fag i forløb, der giver mening for både arbejdspladser og medarbejdere. Men det kræver mere kærlighed og større ambitioner end bare at flytte tilbuddene. Voksenuddannelserne skal styrkes – de må ikke forsvinde i institutionskabaler,” siger hun.

Derfor insisterer FH i udspillet på, at voksenuddannelserne skal stå i egen ret.

“Vi hører altid skåltalerne om, hvor vigtigt voksen- og efteruddannelse (VEU) er. Men når alt kommer til alt, er VEU sjældent det, der løber med overskrifterne. Det er også i fare for at ske i den her reform. Hvis vi ikke skaber stærke voksenmiljøer nu, kan vi ende med, at voksenuddannelserne bliver glemt. Det er vi som samfund ikke tjent med,” siger Nanna Højlund.

Et fælles samfundsansvar  

Udgangspunktet er alvorligt, for alt for mange voksne i Danmark mangler grundlæggende færdigheder i dansk og matematik. En kortlægning, som blev offentliggjort i 2024, viser, at mere end 650.000 voksne har lave læsefærdigheder i dansk, over 600.000 har lave regne-færdigheder. Det rammer den enkelte hårdt, men det rammer også arbejdsmarkedet.

“Det gør det svært at investere i ny teknologi, automatisere arbejdsgange eller sikre opkvalificering på arbejdspladsen, hvis medarbejdernes grundlæggende forudsætninger ikke er på plads. Derfor er det ikke kun den enkeltes ansvar, det er også virksomhedernes ansvar at få uddannelse integreret som en del af arbejdslivet, og i sidste ende er det et fælles samfundsansvar,” siger Nanna Højlund.

Hun peger også på behovet for, at regeringen og arbejdsmarkedets parter aftaler en fælles målsætning for sammen at reducere antallet af voksne, som mangler grundlæggende færdigheder i dansk, matematik og it, og hvordan vi sammen sikrer den nødvendige opkvalificering af disse mennesker.

Ifølge Nanna Højlund kræver efteruddannelse en stor indsats – især for dem med ingen eller meget lidt uddannelse.

”Vi skal sætte ind på flere fronter – og vi skal gøre det allerede nu i stedet for at vente til 2030. Derfor skal vi investere i stærke voksenmiljøer, styrke den opsøgende indsats, så flere kender uddannelsespaletten og også faktisk kommer af sted på uddannelse. Og så skal vi fjerne blindgyder og unødige barrierer, så det bliver nemmere for både medarbejdere og virksomheder at bruge tilbuddene,” siger hun.

Læs mere detaljeret om FH’s udspil her:

Mange voksne har dårlige skoleerfaringer med i bagagen, nogle kæmper med tal- eller ordblindhed, og for mange er vejen ind i systemet uoverskuelig. FH’s 10 forslag lægger derfor op til en flerstrenget indsats. Centralt står tre spor:

1) Stærke voksenmiljøer, som står på et solidt videngrundlag
Når erhvervsskolerne samler arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) og almene voksentilbud, skal det bruges aktivt til at skabe voksenpædagogiske læringsmiljøer, der møder kursisterne på deres præmisser og med afsæt i solid viden. Samtidig skal gymnasiale enkeltfag så vidt muligt placeres i voksenmiljøer, så de også er et relevant tilbud for voksne, som ønsker at videreuddanne sig.

2) Én indgang til økonomisk støtte og væk med unødvendige benspænd
Uddannelseslandskabet er svært at navigere i – særligt for små og mellemstore virksomheder. Men der er ikke nogen grund til at gøre det unødigt svært. Derfor skal unødvendige benspænd og barrierer fjernes, og der skal være en samlet indgang til at søge økonomisk godtgørelse, så virksomheder og lønmodtagere ikke farer vild i parallelle systemer.

3) En målrettet, opsøgende indsats, mere fleksibilitet og høj forsyningssikkerhed
Dem med størst behov finder sjældent selv vej til uddannelserne. Derfor skal der arbejdes mere opsøgende over for både arbejdspladser og medarbejdere. Uddannelse skal planlægges som en del af arbejdslivet. Kursister og virksomheder skal også kunne regne med, at hold gennemføres, når man har tilmeldt sig. Den forsyningssikkerhed er afgørende, hvis flere skal turde tage skridtet. Det peger også på mere fleksibilitet til at kombinere almene fag med erhvervsrettede forløb, så voksne kan opbygge grundlæggende færdigheder i fx dansk og matematik.

Se hele FH's udspil her.