Aftalekredsen enig: Supplerende screening af to mulige områder for et tredje testcenter for vindmøller igangsættes
5.10.2023 20:07:52 CEST | By-, Land og Kirkeministeriet | Pressemeddelelse
Aftalekredsen bag den politiske aftale om gode rammevilkår for test af vindmøller er enige om at gennemføre en supplerende målrettet screening af området ved Borris Skydeterræn og området nord for Østerild Testcenter.

I juni 2023 mødtes aftalekredsen, bestående af regeringen og partierne SF, LA, K, RV og DF, for at drøfte den målrettede screening af seks områder, som eventuelt kunne være egnede til etablering af et tredje, nationalt testcenter for høje vindmøller. Screeningen viste imidlertid, at alle de screenede seks områder indebærer udfordringer af forskellig karakter.
Derfor besluttede aftalekredsen, at Plan- og Landdistriktsstyrelsen på ny skulle gennemgå arealer, der hidtil er fravalgt, fx på grund af behov for ny vejinfrastruktur, landvinding og/eller flere ekspropriationer end oprindeligt tilstræbt med henblik på, at aftalekredsen på den baggrund kan drøfte det samlede billede.
"Vi står med en kompleks og svær politisk beslutning med mange hensyn. Derfor blev vi før sommerferien i aftalekredsen enige om, at Plan- og Landdistriktsstyrelsen skulle vende bunken og se på, om nogle af de områder, som er fundet for udfordrende, alligevel bør indgå i en samlet vurdering. Og i dag var der enighed om at lave en supplerende målrettet screening af yderligere to områder. For det er vigtigt, at vi har haft alle muligheder på bordet, før vi går videre med konkrete miljø- og habitatkonsekvensvurderinger”, siger minister for landdistrikter Louise Schack Elholm.
På møde den 5. oktober 2023 drøftede aftalekredsen resultatet af Plan- og Landdistriktsstyrelsens supplerende indledende screening. Plan- og Landdistriktsstyrelsens notat om resultatet af den supplerende indledende screening af arealer til et potentielt tredje testcenter for store vindmøller kan læses her.
Det fremgår af den indledende screening, at kun to yderligere områder er teknisk egnede til at rumme testpladser til store prototypevindmøller. Aftalekredsen har på den baggrund besluttet at igangsætte en supplerende målrettet screening af disse to områder. Det drejer sig om et område nord for det eksisterende testcenter Østerild i Thisted Kommune og et område ved Borris Skydeterræn, der er placeret i kommunerne Ringkøbing-Skjern og Herning. Aftaleteksten kan læses her.
Socialdemokratiets landdistrikts- og øordfører Kasper Roug siger:
“I Socialdemokratiet er vi glade for den grundige proces, hvor alle sten bliver vendt. Det er vigtigt, at vi kan forblive førende på verdensplan og dermed holde på danske arbejdspladser i vindmølleindustrien.”
Moderaternes landdistrikts- og øordfører Henrik Frandsen siger:
”Jeg glæder mig rigtigt meget over, at man har fundet frem til yderligere to områder, som bliver bragt i spil. For mig er det af allerstørste vigtighed, at alle ved, at samtlige muligheder er undersøgt til bunds for at træffe den bedst mulige beslutning på et oplyst grundlag. For jeg tror, at vi alle sammen er enige om vigtigheden af, at vi kommer i mål med den grønne omstilling.”
Det konservative Folkepartis landdistrikts- og øordfører Niels Flemming Hansen siger:
”Det er en kompleks sag at etablere et nyt testcenter, for der er mange hensyn at tage højde for. Derfor er jeg glad for, at vi nu igangsætter to yderligere screeninger, så et nyt testcenter kan etableres det mest hensigtsmæssige sted muligt, og så vi kan få fart på den grønne omstilling i Danmark.”
Når resultatet af den supplerende målrettede screening foreligger, forventeligt ved udgangen af 2023, vil aftalepartierne tage samlet stilling til mulighederne for at gå videre med en etablering af et tredje, nationalt testcenter for store vindmøller. Heri vil også indgå resultaterne af den oprindelige målrettede screening af seks områder, som aftalekredsen fik forelagt i juni 2023 (se her).
En evt. etablering af et testcenter vil efterfølgende under alle omstændigheder forudsætte en grundig konsekvensvurdering af indvirkningen på miljøet og naturen samt de mennesker, der er naboer til testcenteret.
Alle pressehenvendelser bedes rettet til:
Presserådgiver Camilla Stokholm Glargaard Tlf. 23 41 08 11
Presserådgiver Peter Naegeli Arnhild Tlf. 61 93 16 11
Eller på mail: km-presse@km.dk
Om Kirkeministeriet
Kirkeministeriet betjener kirkeministeren og ministeren for landdistrikter. Opgaverne som minister for nordisk samarbejde koordineres af Udenrigsministeriet.
Louise Schack Elholm (V) overtog posten som kirkeminister, minister for landdistrikter og minister for nordisk samarbejde den 15. december 2022.
Kirkeministeriet består af et departement, der også omfatter Folkekirkens It, og af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Departementet har hjemsted på Slotsholmen i København. Folkekirkens It har medarbejdere i både København og Aarhus. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har adresse på hhv. Kalvebod Brygge i København og i Nykøbing Falster.

Følg pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Ny aftale skal sikre flere ejerboliger til danskerne27.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og 29 sparer op til drømmen om et boligkøb. Alligevel har boligbyggeriet i og omkring de større byer i de seneste år været domineret af private lejeboliger. Siden 2016 er andelen af nybyggeri til eje faldet markant, særligt i København og Aarhus, hvor ejerboliger i 2022 kun udgjorde ca. 15 pct. af det samlede nybyggeri. Samtidig er efterspørgslen på ejerboliger så stor, at priserne er steget drastisk, særligt omkring de største danske byer. Den udvikling vil regeringen og partierne i forligskredsen bag planloven vende ved at give kommunerne mulighed for at bestemme, at op til 25 pct. af boligmassen i nye boligområder skal være ejerboliger. Den mulighed findes ikke i dag. Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin siger: “Vi ved, at danskerne gerne vil eje deres egen bolig. Men alligevel bliver der ikke bygget nok ejerboliger. Derfor
Endnu et stærkt år for dansk turisme26.1.2026 09:55:09 CET | Pressemeddelelse
Dansk turisme har de seneste år slået rekorder for antallet af overnatninger, og 2025 tegner til at blive endnu et stærkt år, hvor niveauet for overnatninger fra rekordåret 2024 fastholdes. I 2025 forventes der ifølge de seneste opgørelser en stigning på 2 pct. i antallet af udenlandske overnatninger, mens danske turisters overnatninger falder med 2 pct. De endelige overnatningstal for 2025 udgives af Danmarks Statistik i marts.
Ny politisk aftale sætter ind mod ulovlig korttidsudlejning med højere bøder og styrket tilsyn22.1.2026 13:43:58 CET | Pressemeddelelse
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet er blevet enige om en række initiativer, som styrker tilsynet og giver højere bødestraffe for personer eller virksomheder, der bryder reglerne for korttidsudlejning.
Præsentation af aftale om et styrket tilsyn og højere bødestraffe for brud på reglerne for korttidsudlejning22.1.2026 07:57:27 CET | Presseinvitation
Der er brug for at sætte ind med skrappere lovgivning over for overtrædelse af reglerne for korttidsudlejning. Det gælder også for udlejning via udlejningsplatforme. Boliger skal først og fremmest bruges som hjem og ikke som uregulerede hoteller. Ulovlig korttidsudlejning ødelægger fællesskabet i opgangen for de beboere, der bor i ejendommen hele året. Og så dræner ulovlig udlejning boligmarkedet og er med til at presse boligpriserne op for byens borgere. Journalister inviteres derfor til pressemøde, hvor regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier vil præsentere en række tiltag som styrker tilsynet, giver myndighederne nye værktøjer samt forhøjer bødestraffen for brud på reglerne for korttidsudlejning. På pressemødet deltager minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin samt ordførerne for aftalepartierne. Tid: torsdag d. 22. januar kl. 13:30. Sted: Folketinget – pressemødet afholdes i Vandrehallen foran Folketingssalen. Tilmelding er nødvendig og skal ske til By-, Lan
7 millioner fra Landdistriktspuljen er på vej til projekter i region Nordjylland og omkringliggende øer18.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 14 projekter i bl.a. Thisted, Morsø og Brønderslev Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum