7 millioner fra Landdistriktspuljen er på vej til projekter i region Nordjylland og omkringliggende øer
18.12.2025 10:00:00 CET | By-, Land og Kirkeministeriet | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 14 projekter i bl.a. Thisted, Morsø og Brønderslev Kommune.
Midlerne gives i støtte til projekter, der kan skabe udvikling og gode levevilkår i både landdistrikterne og på småøerne.
Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin udtaler:
“De mange kvalificerede ansøgninger til Landdistriktspuljen viser tydeligt, at der er vilje og visioner til stede i landdistrikterne. Det glæder mig, at så mange lokalsamfund tager initiativ til at skabe udvikling og nye muligheder lokalt.”
Formand for Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen, Nynne Larsby Friis:
“Ansøgningerne til denne runde viser tydeligt, hvordan Landdistriktspuljen understøtter både udvikling og nytænkning i hele landet. Det er særligt glædeligt at se den store bredde i projekterne – fra forskningsinitiativer om grøn trepart, familie- og børnelivet i landdistrikterne, bæredygtig landsbyudvikling og ø-livets vilkår, til en markant stigning i ansøgninger inden for maritime projekter. Det er tydeligt, at idéerne til fremtiden for de mindre havne er mange og varierede – særligt er vi i udvalget glade for at se, at de unge spiller en væsentlig rolle i mange af de maritime projekter. De mange projekter vidner om en imponerende lokal handlekraft og viser, hvordan puljens midler omsættes til konkrete løsninger, der styrker både fællesskab og udvikling.”
Landdistriktspuljen havde den 9. oktober 2025 frist for ansøgninger om støtte til projekter. Plan- og Landdistriktsstyrelsen modtog i alt 190 ansøgninger med et samlet ansøgningsbeløb på i alt 88,5 mio. kr.
Se alle støttede projekter fra Landdistriktspuljen her.
Eksempler på støttede projekter i Region Nordjylland:
Projektholder: Ejd.selskab Købmandsgård Manna ApS
Titel: Min Købmand Manna-Thise
Projektbeskrivelse: Projektet har til formål at genetablere en dagligvarebutik i Manna-Thise, som mistede sin købmand i 2022. Uden lokal butik må borgerne i dag køre 7–8 km til nabobyer for at handle, og det skaber både praktiske udfordringer og et tomrum i landsbyens fællesskab. Initiativet udspringer af et stærkt lokalt ønske om at genskabe et samlingspunkt, der kan styrke sammenhængskraften og bidrage til landsbyens liv og udvikling. En frivillig arbejdsgruppe blev nedsat på et borgermøde, og projektet har siden modtaget stor lokal opbakning, herunder donation af byggegrund, betydelige anpartstegninger og løfter om frivilligt arbejde og sponsorater. Den nye butik skal være tidssvarende, indbydende og driftseffektiv og bygges med energioptimerede løsninger, der understøtter både grøn omstilling og økonomisk bæredygtighed. Målet er at skabe en moderne, lokalt forankret dagligvarebutik, der kan sikre forsyning, fællesskab og langsigtet udvikling i Manna-Thise.
Tilsagnsbeløb: 600.000 kr.
Projektholder: Morsø Sejlklub og Marina
Titel: SUP og Jolle bygning
Projektbeskrivelse: Ansøger ønsker støtte til at opføre en SUP- og jollebygning, der skal skabe bedre rammer for vandaktiviteter for børn, unge og voksne. Stand Up Paddleboarding er blevet en ny afdeling under Morsø Sejlklub og Marina, og den nye bygning skal rumme opbevaring af grej, våddragter, redningsveste samt sejl og udstyr til joller. Der etableres desuden simple omklædningsfaciliteter. Med placering tæt ved klubhuset og de kommende bro- og søsætningsfaciliteter skal bygningen gøre det lettere og mere attraktivt for medlemmer at dyrke SUP og jollesejlads. Projektet bygger videre på en tidligere SUP-forening og forventes at tilføre nyt liv til sejlklubben gennem flere og mere varierede aktiviteter. I dag opbevares udstyret i to containere, og nye faciliteter vil derfor markant forbedre forholdene og styrke den lokale tilknytning til fjorden. Projektet vurderes samlet at kunne skabe stor værdi for lokalsamfundet.
Tilsagnsbeløb: 550.000 kr.
Projektholder: Nationalmuseet
Titel: Afvikling som udvikling – en antropologisk undersøgelse af subtraktiv arkitektur som model for fremtidens bæredygtige landsbyudvikling
Projektbeskrivelse: Projektet skal kortlægge rammerne for og udvikle en skalerbar model for regenerativ landsbyudvikling, som kan overføres til andre landdistrikter. Med afsæt i Bedsted, Thy, undersøger projektet, hvilke lokale forhold, sociale relationer og institutionelle strukturer, der gør arkitektoniske eksperimenter – såsom omdannelse af forladte huse og integration af vegetation i bygninger og byrum – succesfulde. Gennem samarbejde med Frederikshavn, Lolland og Kerteminde Kommune afprøves og tilpasses metoderne i forskellige kontekster for at sikre bred anvendelighed. Projektet bygger på etnografiske metoder og teorier om ruiner som socialt og kulturelt værdiskabende og udforsker kontrolleret afvikling som en ny udviklingsstrategi for landsbyer. Videnskabeligt er projektet forankret i aktionsforskning og arkitektoniske interventioner kombineret med feltarbejde, interviews, deltagerobservation og komparative analyser. Målet er at skabe et solidt vidensgrundlag og en nationalt anvendelig model for bæredygtig og regenerativ landsbyudvikling.
Tilsagnsbeløb: 1.536.368,39 kr.
Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål om Landdistriktspuljen, kan du kontakte Plan- og Landdistriktsstyrelsen på tlf. 4171 7897 eller på landdistriktspulje@plst.dk.
Om By-, Land- og Kirkeministeriet
By-, Land- og Kirkeministeriet betjener ministeren for byer og landdistrikter, kirkeministeren og ministeren for nordisk samarbejde. Opgaverne som minister for nordisk samarbejde koordineres af Udenrigsministeriet.
Morten Dahlin (V) har siden den 23. november 2023 været minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.
By-, Land- og Kirkeministeriet består af et departement, der også omfatter Folkekirkens It, og af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Departementet har hjemsted på Slotsholmen i København. Folkekirkens It har medarbejdere i både København og Aarhus. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har adresse på hhv. Kalvebod Brygge i København og i Nykøbing Falster.

Følg pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Ny aftale skal sikre flere ejerboliger til danskerne27.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og 29 sparer op til drømmen om et boligkøb. Alligevel har boligbyggeriet i og omkring de større byer i de seneste år været domineret af private lejeboliger. Siden 2016 er andelen af nybyggeri til eje faldet markant, særligt i København og Aarhus, hvor ejerboliger i 2022 kun udgjorde ca. 15 pct. af det samlede nybyggeri. Samtidig er efterspørgslen på ejerboliger så stor, at priserne er steget drastisk, særligt omkring de største danske byer. Den udvikling vil regeringen og partierne i forligskredsen bag planloven vende ved at give kommunerne mulighed for at bestemme, at op til 25 pct. af boligmassen i nye boligområder skal være ejerboliger. Den mulighed findes ikke i dag. Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin siger: “Vi ved, at danskerne gerne vil eje deres egen bolig. Men alligevel bliver der ikke bygget nok ejerboliger. Derfor
Endnu et stærkt år for dansk turisme26.1.2026 09:55:09 CET | Pressemeddelelse
Dansk turisme har de seneste år slået rekorder for antallet af overnatninger, og 2025 tegner til at blive endnu et stærkt år, hvor niveauet for overnatninger fra rekordåret 2024 fastholdes. I 2025 forventes der ifølge de seneste opgørelser en stigning på 2 pct. i antallet af udenlandske overnatninger, mens danske turisters overnatninger falder med 2 pct. De endelige overnatningstal for 2025 udgives af Danmarks Statistik i marts.
Ny politisk aftale sætter ind mod ulovlig korttidsudlejning med højere bøder og styrket tilsyn22.1.2026 13:43:58 CET | Pressemeddelelse
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet er blevet enige om en række initiativer, som styrker tilsynet og giver højere bødestraffe for personer eller virksomheder, der bryder reglerne for korttidsudlejning.
Præsentation af aftale om et styrket tilsyn og højere bødestraffe for brud på reglerne for korttidsudlejning22.1.2026 07:57:27 CET | Presseinvitation
Der er brug for at sætte ind med skrappere lovgivning over for overtrædelse af reglerne for korttidsudlejning. Det gælder også for udlejning via udlejningsplatforme. Boliger skal først og fremmest bruges som hjem og ikke som uregulerede hoteller. Ulovlig korttidsudlejning ødelægger fællesskabet i opgangen for de beboere, der bor i ejendommen hele året. Og så dræner ulovlig udlejning boligmarkedet og er med til at presse boligpriserne op for byens borgere. Journalister inviteres derfor til pressemøde, hvor regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier vil præsentere en række tiltag som styrker tilsynet, giver myndighederne nye værktøjer samt forhøjer bødestraffen for brud på reglerne for korttidsudlejning. På pressemødet deltager minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin samt ordførerne for aftalepartierne. Tid: torsdag d. 22. januar kl. 13:30. Sted: Folketinget – pressemødet afholdes i Vandrehallen foran Folketingssalen. Tilmelding er nødvendig og skal ske til By-, Lan
7,6 millioner fra Landdistriktspuljen er på vej til projekter i region Midtjylland og omkringliggende øer18.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 20 projekter i bl.a. Ringkøbing-Skjern og Struer Kommune samt på Fur.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum