ADRA Danmark udgiver podcast fra felten
ADRA Danmark melder sig i rækken af NGO’er, der udgiver podcasts. ’Med ADRA i felten’ hedder titlen, der har karakter af en rejsedagbog og indeholder reportage-elementer fra Karamoja i Uganda. Fokus er at fortælle om arbejdet med at fremme rettigheder i en region, hvor skadelige sociale normer og traditioner undertrykker piger og kvinder
”Nogen mennesker er af den opfattelse, at udviklingsorganisationernes anstrengelser ikke rykker en meter. At vi bare kaster danskernes skattekroner ned i et stort bundløst hul i vores forsøg på at forbedre afrikaneres levevilkår. De mener, at vi hjælpearbejdere er naive, hvis vi tror, at vi kan fremme pigers og kvinders rettigheder og muligheder i områder af Afrika, hvor kultur og livsanskuelser er så anderledes end vores egen. Med podcastserien har vi sat os for at modbevise deres antagelse.”
Sådan indledes ADRA Danmarks nye podcastserie ’Med ADRA i felten’ på foreløbigt fire episoder. Fortællerstemmen tilhører kommunikationsmedarbejder Maria Lykke Andersen, og herefter blandes andre røster ind i rejsedagbogen og reportagen fra Ugandas mest økonomisk og socialt tilbagestående region – Karamoja.
Lyt til podcasten Kvinderne rejser sig i Uganda – når mændene bliver straffet
Resultaterne viser sig
Podcasten findes på de fleste podcastapps som Googles, Apples, Spotify etc. og på ADRA Danmarks egen hjemmeside her.
”Det er helt nyt for os at producere podcasts, men vil ADRA være der, hvor danskerne og de nye generationer har åbne ører, må vi også indtage det auditive univers,” udtaler kommunikationschef Laura Nygaard Nielsen.
Hun lægger tillige stemme til podcasten sammen med kolleger fra Uganda. De har alle arbejdet i regionen i mange år og er vidner til de små, men positive forandringer, der sker i karamojongernes måde at opfatte sig selv og hinanden på i det ellers stærkt mandsdomineret samfund.
Lyt til podcasten Kvinderne rejser sig i Uganda – især når de står op for hinanden
Her lyder også stemmen fra en ung pige, der har måttet kæmpe hele sit liv for retten til at gå i skole, og som overvejede selvmord fordi en uplanlagt graviditet så ud til at aflive drømmen om en videregående uddannelse.
Lyt til podcasten Kvinderne rejser sig i Uganda – gravide teenagere må nu blive i skole
Her høres stemmen fra analfabeten Regine, som blev banket af sin familie, fordi hun modsatte sig at blive voldtaget og taget til kone af den kvæghyrde, hendes far havde valgt til hende.
Religiøse ledere er i gang
Lytteren får også lov til at fornemme håbet hos de mennesker, der har haft gavn af NGO’ernes arbejde i regionen, og som oplever, at det rent faktisk nytter at tale piger og kvinder op i lokalsamfundet.
Kvindegrupper i landsbyerne begynder at tale hinandens sag, når mænd og skadelige sociale normer og traditioner krænker deres medsøstres menneskerettigheder.
Religiøse ledere skaber nu debat om de negative sociale normer, der er med til at undertrykke piger og kvinder.
Lyt til podcasten Kvinderne rejser sig i Uganda – religiøse ledere rækker dem en hånd
I Karamoja er kvæghold det dominerende levebrød. Jo flere køer, en mand ejer, des rigere er han. Traditionelt set har manden råderet over alt, hvad en familie ejer. Også de aktiver, såsom husdyr, som hans kone eller koner har anstrengt sig for selv at kunne købe. Og den jord, konerne har arvet af deres forældre. Selv sine døtres fremtidsmuligheder råder manden suverænt over. Fx om de må gå i skole, og hvem de skal gifte sig med.
Kvinderne har ingen indflydelse haft på familiens økonomiske ressourcer, men resultaterne af ADRA’s og andre hjælpeorganisationers arbejde er altså begyndt at vise sig.
Nøgleord
Kontakter
Laura Nygaard NielsenKommunikationschef
Tlf:+45 45587712launie@adra.dkMaria Lykke AndersenKommunikationsmedarbejder
Tlf:+45 45587700marand@adra.dkBilleder
ADRA Danmark
ADRA Danmark er en stor international udviklings- og nødhjælpsorganisation.
Vores arbejde tager udgangspunkt i et kristent menneskesyn med næstekærlighed og respekt for det enkelte menneske i centrum. Vi arbejder for, at alle mennesker har lige ret, mulighed og håb for fremtiden.
Vi er en del af det globale ADRA netværk, som hjælper mennesker med nødhjælp og langsigtede udviklingsprojekter i mere end 115 lande.
ADRA Danmark er en uafhængig organisation, der støtter mennesker i nød uanset race, køn, seksualitet, politisk eller religiøs overbevisning.
Gennem partnerskaber med lokalsamfund, organisationer og regeringer når ADRA’s verdensomspændende netværk hvert år ud til millioner af mennesker.
Følg pressemeddelelser fra ADRA Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ADRA Danmark
For lidt fokus på landbrug i ny Afrika-strategi28.8.2024 15:21:18 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har offentliggjort sin nye Afrika-strategi, og det undrer ADRA Danmarks generalsekretær Jens Vesterager, at landbrug får så lidt plads
Skolegang fremmer psykisk sundhed18.6.2024 12:57:53 CEST | Pressemeddelelse
EU’s Humanitære Kontor har bevilliget et tocifret millionbeløb, så ADRA fortsat kan sikre adgang til grundskolen for krigsramte syriske børn
Ris-pionerer i Sydsudan19.3.2024 06:58:00 CET | Pressemeddelelse
Et ADRA-projekt i Sydsudans nordøstlige stat, Upper Nile, skulle i 2021 være med til at forebygge en fødevarekrise affødt af Corona-pandemien. En lille gruppe top-motiverede småbønder holder nu liv i en drøm om at gøre klimatilpasset landbrug til et forretningseventyr for alle småbønder i deres amt
ADRA skaber værdi for skattekronerne1.11.2023 11:50:54 CET | Pressemeddelelse
ADRA Danmarks arbejde i Karamoja, Uganda, skaber høj målbar værdi for de bistandskroner, Danida betror organisationen. Sådan lyder konklusionen i en ny uafhængig rapport
Erfaren økonomimand skifter til NGO-branchen8.3.2023 12:59:36 CET | Pressemeddelelse
Poul Michael Fanøe er ADRA Danmarks nye økonomichef. Han har mange års international erfaring fra job i FN og COWI og har fungeret som frivillig på NGO-bestyrelsesposter. Nyeste beskæftigelse er dog hans første regulære stilling i en hjælpeorganisation, og valget skyldes et fælles værdisæt
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum