Varde Kommune knækker koden: Flere veteraner får nødvendig hjælp
5.10.2023 06:30:00 CEST | Varde Kommune | Pressemeddelelse
Gennem ansættelsen af en tidligere officer og veteran har Varde Kommune fundet en ny vej til en tidligere svær målgruppe. En opsøgende indsats gør, at flere udsatte veteraner og pårørende nu får den hjælp, de tidligere har haft svært ved at bede om.

FORSVAR
En ud af ti veteraner oplever ifølge Veterancentret symptomer på PTSD eller svær depression efter deres udsendelse. Mange formår at opsøge hjælp, men et fåtal har svært ved at række ud, og går dermed glip af den hjælp, de har brug for.
Det satte Varde Kommune sig sidste år for at ændre med ansættelsen af en veteranbrobygger.
Med 1.300 ansatte fordelt på tre garnisoner er Varde Kommune en af landets største garnisonskommuner og dermed hjemkommune for mange veteraner og pårørende.
Relationer gør en forskel
Gennem sine relationer og netværk i og omkring Forsvaret har veteranbrobygger Kim Meyer, der er tidligere officer og veteran, allerede fået kontakt til og hjulpet flere veteraner og pårørende mod en bedre hverdag.
Som veteranbrobygger opsøger, støtter og rådgiver Kim Meyer veteraner og deres familier. Det kan være en enkelt samtale, et forløb over længere tid med støtte på flere områder eller ved at lede videre til kommunens øvrige tilbud på veteranområdet.
Kim Meyer arrangerer også fællesmøder og fællesarrangementer såsom bueskydning, hvor veteranerne har mulighed for at møde ligesindede.
Gennem sit første år som veteranbrobygger har Kim Meyer hjulpet 62 veteraner med varierende forløb.
Citater
Mads Sørensen, borgmester i Varde Kommune:
”Som en af Danmarks største garnisonskommuner har vi et ansvar for at hjælpe dem, som ikke selv er i stand til at række ud. Det er en vigtig om end svær opgave, som det seneste års positive resultater vidner om, at vi er godt på vej med. Flere veteraner rækker ud efter hjælp, flere bliver en del af et fællesskab med andre veteraner, og flere bliver hjulpet mod en bedre hverdag.”
Fakta
- Veteraner udgør 1,5 procent af det samlede indbyggertal i Varde Kommune
- Varde Kommune vedtog i 2022 en ny Veteran- og pårørendepolitik, hvor Veteranbrobyggeren indgår som en del af politikken og kommunens samlede indsats for veteraner og pårørende.
- Veteran- og pårørendepolitikken kan findes her: Veteran- og pårørendepolitik 2023-2027
Kontakter
Mads SørensenBorgmester i Varde Kommune (V)
Tlf:21 26 81 53masp@varde.dkAnders WorupKommunikationsmedarbejder
Tlf:21 42 68 74andw@varde.dkOm Varde Kommune
- 52 km sandstrande.
- UNESCO Verdensarv (Nationalpark Vadehavet).
- Tre garnisoner (Oksbøl, Varde og Nymindegab).
- En del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Varde Kommune gennemfører eftersyn af kommunens beskyttelsesrum27.1.2026 10:49:39 CET | Pressemeddelelse
Varde Kommune påbegynder i løbet af februar eftersyn af kommunens offentlige beskyttelsesrum, også kaldet betondækningsgrave. Eftersynene sker som led i en landsdækkende indsats, hvor alle kommuner kortlægger standen af deres betondækningsgrave.
Borgere og foreninger kan nu ønske træer i deres lokalområde26.1.2026 13:40:53 CET | Pressemeddelelse
Byrådet i Varde Kommune har afsat 100.000 kr. til nye træer i byerne og inviterer nu borgere og foreninger til at komme med forslag om plantning på kommunale arealer.
Minister giver grønt lys til datacenter og drivhuse ved Krageris26.1.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nu er datacenter og drivhuse ved Krageris nord for Ølgod et skridt tættere på at blive virkelighed.
Borgere giver Jobcenter Varde topplacering21.1.2026 08:24:27 CET | Pressemeddelelse
Varde Kommune placerer sig som nummer et i undersøgelse på jobcenterområdet. Den overordnede tilfredshed er høj, og Varde Kommune klarer sig bedre end gennemsnittet på en række andre parametre. Målrettet samarbejde kan være årsagen til succesen i jobcentret.
Ny direktion på plads i Varde Kommune19.12.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Varde Kommune ansætter Hans Peter Due, Anders Stryhn og Anders Lundsgaard, som tiltræder direktionen 1. februar 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum