Varde Kommune

Borgere og foreninger kan nu ønske træer i deres lokalområde

Del

Byrådet i Varde Kommune har afsat 100.000 kr. til nye træer i byerne og inviterer nu borgere og foreninger til at komme med forslag om plantning på kommunale arealer.

Det er nu muligt for borgere at ønske et eller flere træer på kommunale arealer i både gader, parker og andre grønne områder.
Det er nu muligt for borgere at ønske et eller flere træer på kommunale arealer i både gader, parker og andre grønne områder. Foto: Varde Kommune

BYMILJØ

Borgere og foreninger i Varde Kommune har nu mulighed for at ønske et eller flere træer i deres lokalområde. Med initiativet Ønsk et træ sætter kommunen fokus på at skabe mere hverdagsnatur i byerne.

Træer bidrager med skygge og læ, styrker biodiversiteten og skaber små naturoplevelser, der følger årstidernes skiften midt i byen. Samtidig er træer med til at definere byernes grønne rum langs veje, i boligområder og i parker.

Muligheden for at ønske træer er blevet til, fordi Byrådet har afsat 100.000 kr. til nye træplantninger på kommunale arealer. Midlerne skal understøtte et politisk fokus på hverdagsnatur og bidrage til grønnere og mere attraktive bymiljøer.

Alle kan indsende forslag til placeringer af nye træer. Forslagene vil blive vurderet og prioriteret ud fra, hvor flest kan få glæde af træerne, og hvor de har de bedste betingelser for at vokse og få et langt liv.

Ønsker indsendes via en digital formular på Varde Kommunes hjemmeside.

Citat 

Jonna Jul Gudmundsen, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Varde Kommune:

“Hverdagsnaturen betyder mere, end vi ofte tænker over. Træer giver liv til byerne og gør vores lokalområder mere attraktive at opholde sig i. Med Ønsk et træ vil vi give borgerne mulighed for at pege på de steder, hvor flere træer kan gøre en reel forskel og give plads til mere hverdagsnatur dér, hvor vi færdes og mødes i hverdagen.”

Kontakter

Om Varde Kommune

- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande. 
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab. 
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund. 
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet. 

Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye