Skift til grøn varme og få tilskud
En ny tilskudspulje giver danskerne mulighed for at søge tilskud til at udskifte deres nuværende varmekilde med en billigere og mere miljøvenlig løsning. Læs med her og bliv klogere på varmepumpepuljen

Den 12. september åbnede den såkaldte varmepumpepulje, der skal tilskynde konverteringer fra olie- og gasfyr til varmepumper uden for områder, hvor der er planer om fjernvarme. Dette sker på baggrund af den danske klimalov, der tilsiger, at Danmark skal reducere CO2-udslippet med 70 procent inden 2030.
”Vi kigger ind i en fremtid, hvor fossile energier står til at blive udfaset. Det er derfor nødvendigt, at boligejere overvejer grønnere alternativer, som kan erstatte deres nuværende energikilde, og i den forbindelse er varmepumpen et rigtig godt bud,” siger Troels Skipper, OK’s markedschef på området for energiteknik.
”En varmepumpe udnytter energien mere effektivt end ældre opvarmningskilder. Helt op til tre gange så meget som et olie- eller gasfyr, og så leverer den stabil og relativt billig varme i en længere årrække,” understreger han.
Fokus fra regeringen
Den danske regering har øget fokus på varmepumpen, der anses for at være en god miljømæssig investering. Det er på baggrund af flere forskellige faktorer.
”Varmepumpens evne til at reducere både energiforbrug og CO2-udledninger gør varmepumpen til en rigtig god investering for privatøkonomien og en grønnere fremtid. Teknologien er velafprøvet, driftssikker og giver en fremragende driftsøkonomi,” siger Troels Skipper.
Om varmepumpepuljen
- Varmepumpepuljen udspringer af Energiaftalen fra 2018 og skal medvirke til at skabe besparelser i energiforbruget i helårsboliger, understøtte den grønne omstilling hos boligejere og derudover gavne forsyningssikkerheden i Danmark.
- Man kan søge tilskud som privatperson, andelsboligforening, ejerforening i etageejendom, virksomhed, forening og selvejende institution.
- I 2023 kan borgere få et ensartet tilskud fra varmepumpepuljen til individuel varmeforsyning, uanset husets størrelse. Tilskuddet er på 17.000 kroner til luft til vand-varmepumper og 27.000 kroner til væske til vand-varmepumper (også kaldet jordvarme).
- Der er afsat i 236,1 millioner kroner til varmepumpepuljen på finansloven gældende for 2023.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dk- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
- OK omfatter mere end 675 tankstationer, mere end 220 vaskehaller samt 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Almindelige elbilister skal køre over 40.000 km. om året, før abonnement med fri opladning kan betale sig8.12.2025 06:47:24 CET | Pressemeddelelse
Alt for mange elbilsejere betaler dyrt for opladning. Det gælder især elbilister med fri opladning på abonnement. Nye beregninger viser, at man som almindelig elbilist skal køre over 40.000 km. om året, før abonnement med fri opladning kan betale sig.
Vi oplever lige nu den længste periode uden negative elpriser siden energikrisen5.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Man skal flere måneder tilbage for at finde den seneste time med en elpris under nul. Det skyldes især minimal blæst og sol i Nordeuropa.
Har du styr på strømmen derhjemme? Her er de vigtigste sikkerhedstips3.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
De mange elapparater i hjemmet gør hverdagen nemmere, men de kræver også, at du har styr på sikkerheden. Her får du de vigtigste tips til sikre elinstallationer i hjemmet, så du undgår overbelastning, brand og andre uheld.
Som det første ladeselskab tilbyder OK nu hjemmeladning uden serviceaftale1.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det kommende farvel til elafgift og refusion har skubbet til markedet for hjemmeladning af elbiler. Nu tilbyder OK som det første ladeselskab en ladeboks hjemme i indkørslen uden serviceaftale.
Europæisk kulde fra både nord og syd betyder meget høje elpriser de næste dage25.11.2025 12:01:27 CET | Pressemeddelelse
Sne, kulde og manglende vind i både Sydeuropa og i vores nordiske nabolande presser elpriserne helt op mod 5 kroner pr. kWh i dag og i morgen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum