Vi oplever lige nu den længste periode uden negative elpriser siden energikrisen
Man skal flere måneder tilbage for at finde den seneste time med en elpris under nul. Det skyldes især minimal blæst og sol i Nordeuropa.

I over to måneder har danskerne ikke oplevet en eneste time med gratis strøm*. Det er den længste sammenhængende periode siden afslutningen på energikrisen i starten af 2023, hvor elprisen ikke har været under nul.
”Danskerne er blevet vant til, at elpriserne svinger, og at det er en rigtig god idé at planlægge forbruget derefter. Lige nu oplever vi en lang periode med stabilt høje elpriser, som vi ikke har set siden energikrisens afslutning. Så lige nu bliver vi desværre ikke forkælet med negative elpriser, som ellers kan udnyttes til at gøre elregningen mindre,” siger Troels Skipper, der er produktchef for el i OK.
Manglende vind presser priserne
Hovedårsagen til de stabilt høje priser på strøm er den begrænsede vindproduktion i Europa. I de kolde vintermåneder, hvor elforbruget stiger, og solcellerne leverer mindre energi, kræver det en markant vindproduktion at holde elpriserne nede.
Og vinden blæser altså i øjeblikket ikke ret meget.
”Når der i en længere periode ikke er nok vind, mangler vi en stor del af den billige, grønne strøm, som normalt holder priserne nede. Det betyder, at vi i højere grad bliver afhængige af de dyrere energikilder, og det slår direkte igennem på priserne,” siger Troels Skipper.
Det er ikke kun i Danmark, at der denne vinter har manglet tilstrækkelig vindproduktion. I store dele af Nordeuropa har efteråret og vinteren budt på mindre blæsevejr end normalt.
Kraftværkerne er nødt til at tage over
Når der ikke bliver produceret nok vedvarende energi til at dække behovet i elsystemet, er det kraftværkerne, der må træde til – og det giver markant dyrere elpriser.
”I de tilfælde, hvor kraftværkerne skal tage over, bliver strømmen simpelthen dyrere. Vind og sol leverer normalt den billigste energi, men når produktionen falder, må vi trække på de fossile værker, som har højere omkostninger. Det presser gennemsnitspriserne op – især i vintermånederne, hvor forbruget i forvejen er højt,” siger Troels Skipper.
I november landede gennemsnitsprisen for den rene elpris på 69 øre pr. kWh i Danmark. Det blev dermed den dyreste måned siden februar.
*Elkunder kan opleve timer, hvor elprisen er negativ. Det betyder, at den rene elpris (spotprisen) på elmarkedet falder under nul, fordi der produceres mere strøm, end der er efterspørgsel efter. For forbrugerne kan det betyde meget lave eller i nogle tilfælde gratis strøm, hvis de har en elaftale med variabel timeafregning. Bemærk dog, at der oven i den rene elpris også kommer statslige afgifter, moms, spottillæg, abonnement og transportomkostninger (nettarif).
Nøgleord
Kontakter
Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dkJens BomholtPresse- og kommunikationschef
Tlf:22 13 86 01jebm@ok.dkBilleder
- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK er et dansk andelsselskab med datterselskaber som Coop, Kamstrup, Enity og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 680 tankstationer, mere end 250 svanemærkede vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har mere end 4.800 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet.
- OK støtter over 3.600 lokale klubber og foreninger over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Har du styr på strømmen derhjemme? Her er de vigtigste sikkerhedstips3.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
De mange elapparater i hjemmet gør hverdagen nemmere, men de kræver også, at du har styr på sikkerheden. Her får du de vigtigste tips til sikre elinstallationer i hjemmet, så du undgår overbelastning, brand og andre uheld.
Som det første ladeselskab tilbyder OK nu hjemmeladning uden serviceaftale1.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det kommende farvel til elafgift og refusion har skubbet til markedet for hjemmeladning af elbiler. Nu tilbyder OK som det første ladeselskab en ladeboks hjemme i indkørslen uden serviceaftale.
Europæisk kulde fra både nord og syd betyder meget høje elpriser de næste dage25.11.2025 12:01:27 CET | Pressemeddelelse
Sne, kulde og manglende vind i både Sydeuropa og i vores nordiske nabolande presser elpriserne helt op mod 5 kroner pr. kWh i dag og i morgen.
OK sender stor økonomisk håndsrækning til Danske Hospitalsklovne24.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Hospitalsklovne har gennem foreningens sponsoraftale med energiselskabet OK netop fået udbetalt over 700.000 støttekroner.
OK investerer over en halv milliard i nye motorvejsstationer og butikker20.11.2025 08:59:13 CET | Pressemeddelelse
I starten af det nye år vil danskerne møde energiselskabet OK på en helt ny måde. Med seks nye motorvejsstationer og et helt nyt butikskoncept langs de danske motorveje udbygger OK endnu engang sit brede tilbud til danske bilister.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

