Oversvømmet kunstudstilling genopstår med en sidste hyldest til sandet
23.9.2023 08:55:15 CEST | Varde Kommune | Pressemeddelelse
Tirsdag ødelagde et voldsom uvejr kunstudstillingen Wadden Tide, men som en sidste hyldest til sandet på Blåvandshuk Strand udfører performancekunstner Molly Haslund de næste to søndage værket ”Uendelig”.

KUNST
Blåvandshuk Strand har i september dannet rammen om en unik kunstudstilling, der udforsker sand som et materiale og en ressource, der kontinuerligt ændrer landskabet på Danmarks vestligste punkt.
Udstillingen skulle have været tilgængelig måneden ud, men tirsdag ødelagde et voldsomt uvejr alle værker på nær ét.
Nu har stormen lagt sig, og det giver plads til, at performancekunstner Molly Haslund kan udføre værket ”Uendelig”.
Ifølge Molly Haslund er ”Uendelig” et billede på, hvordan vi som mennesker konstant påvirker geologien gennem vores handlinger - også selvom de er midlertidige - og en kærlig hilsen til de kolossale mænger af sandkorn, der endnu findes i verden. Hendes performance kan både opleves på stranden og ses fra klitterne.
”Uendelig” kan opleves søndag den 24. september klokken 14.00 og søndag den 1. oktober klokken 14.00.
Om Wadden Tide
Udstillingen First There Is A Mountain præsenterede kunstværker fra ni anerkendte kunstnere og kunstnergrupper, der udforsker og udfolder sand som historie, ressource og materiale.
De deltagende kunstnere var Hanne Nielsen & Birgit Johnsen, Kåre Frang, Kasper Hesselbjerg, Kirstine Roepstorff, Molly Haslund, Rasmus Myrup, Rikke Luther, Spacegirls og Tue Greenfort.
Citat
Karsten Rimmer, chef for Kultur og Fritid i Varde Kommune:
”På den lange strand kan du følge i Molly Haslunds fodspor og trave i timevis til tiden opløser sig selv. Det monumentale værk på Blåvand strand bliver aktiveret af en performance med kunstneren i samarbejde med lokale aktører - og af gæster, der får lyst til at begive sig på en vandring mod evigheden. Det bliver en smuk afsked til Wadden Tide, og alle er inviteret med.”
Kontakter
Karsten RimmerChef for Kultur og Fritid i Varde Kommune
Tlf:26708939kale@varde.dkSøren Toksvig JensenKommunikationschef i Varde Kommune
Tlf:61 63 98 01srej@varde.dkOm Varde Kommune
- 52 km sandstrande.
- UNESCO Verdensarv (Nationalpark Vadehavet).
- Tre garnisoner (Oksbøl, Varde og Nymindegab).
- En del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Varde Kommune gennemfører eftersyn af kommunens beskyttelsesrum27.1.2026 10:49:39 CET | Pressemeddelelse
Varde Kommune påbegynder i løbet af februar eftersyn af kommunens offentlige beskyttelsesrum, også kaldet betondækningsgrave. Eftersynene sker som led i en landsdækkende indsats, hvor alle kommuner kortlægger standen af deres betondækningsgrave.
Borgere og foreninger kan nu ønske træer i deres lokalområde26.1.2026 13:40:53 CET | Pressemeddelelse
Byrådet i Varde Kommune har afsat 100.000 kr. til nye træer i byerne og inviterer nu borgere og foreninger til at komme med forslag om plantning på kommunale arealer.
Minister giver grønt lys til datacenter og drivhuse ved Krageris26.1.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nu er datacenter og drivhuse ved Krageris nord for Ølgod et skridt tættere på at blive virkelighed.
Borgere giver Jobcenter Varde topplacering21.1.2026 08:24:27 CET | Pressemeddelelse
Varde Kommune placerer sig som nummer et i undersøgelse på jobcenterområdet. Den overordnede tilfredshed er høj, og Varde Kommune klarer sig bedre end gennemsnittet på en række andre parametre. Målrettet samarbejde kan være årsagen til succesen i jobcentret.
Ny direktion på plads i Varde Kommune19.12.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Varde Kommune ansætter Hans Peter Due, Anders Stryhn og Anders Lundsgaard, som tiltræder direktionen 1. februar 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum