Professor: Danmark snyder sig selv i udviklingen af digital teknologi
Der er mangel på spin-outs og startups fra de danske universiteter, mener professor Peter Gorm Larsen, som er overbevist om, at en større grad af udveksling mellem den akademiske verden og det omkringliggende samfund skaber synergieffekt for den digitale innovation.
Professoren har netop modtaget Ridderkorset.
Digitale modeller er uden tvivl fremtiden for den globale udvikling af nye produkter. Teknologien gør det muligt for virksomheder at designe, udvikle, teste og opleve produkter, før de findes. Disse modeller vil være kernen i mulige digitale ydelser, som virksomheder vil kunne tilbyde som en overbygning på deres fysiske produkter, i hvad der kaldes digitale tvillinger.
På Aarhus Universitet har professor Peter Gorm Larsen stået i spidsen for udviklingen og opbygningen af en kaskade af projekter i samarbejde med forskellige virksomheder inden for netop digitale tvillinger. Aktiviteterne er samlet i universitetets Center for Digitale Tvillinger, der bl.a. hjælper store og små virksomheder på vej i den digitale transformationsrejse fra analog til digital og AI-understøttet produktudvikling.
Men den udvikling kunne være langt længere fremme i Danmark, hvis der var en større grad af udveksling mellem den akademiske side og samfundet udenom. Sådan lyder det fra Peter Gorm Larsen, der savner flere forsknings- og teknologibaserede virksomheder, der udspringer fra forskningsmiljøerne ved landets universiteter:
”Der er et kæmpe behov i industrien for brugen af digitale tvillinger, men hvis Danmark skal klare sig i international konkurrence, kræver det, at vi ikke snyder os selv for den synergi, der opstår ved at bringe tidlig teknologi på markedet i offentlig-private forskningssamarbejder via spin-outs i langt højere grad end i dag. På den måde kan forskningen direkte skabe både arbejdspladser og vækst til gavn for Danmark, og her mangler vi simpelthen akademiske iværksættere i forhold til sammenlignelige lande som f.eks. England eller Tyskland, som er langt bedre til at sikre ny viden fra den kant,” siger han.
Han fortsætter:
”Nybrud og teknologiske landvindinger inden for denne verden sker i samspillet mellem virksomheder og videnscentre, og når vi tillader os at kommercialisere forskning. I Danmark er vi langt mere bekymrede om armslængdeprincipper, og juridisk går vi med livrem og seler i forhold til denne kommercialisering – langt mere end end vores nabolande – og det betyder helt konkret, at Danmark taber teknologisk udvikling på denne front.”
Han slår dermed på tromme for at løfte både antallet og kvaliteten af de forsknings- og teknologibaserede virksomheder, der i dag udspringer fra de danske universiteter, og inviterer både virksomheder og universiteter til tættere dialog om denne udvikling, han mener, er helt nødvendig for at holde Danmark i den teknologiske førertrøje.
”Danske universiteter er lovmæssigt forpligtede til at indberette opfindelser, der kan patenteres, så vores forskning kan gøre gavn i erhvervslivet og resten af samfundet. Og via spin-outs bliver universiteterne endnu bedre til at kommercialisere opfindelser, der ofte er skabt i samarbejde med virksomheder. Der er sket et stort ryk på området de sidste 10 år, det er der virkelig. Men det er stadig ikke nok i forhold til at skubbe på den teknologiske udvikling inden for digitalisering. Og derfor håber jeg, at danske universiteter bliver endnu bedre til at understøtte kommercialisering af forskning, f.eks. ved at universiteterne kan være medejere af opfindelserne, i stedet for at kvæle den i snævre juridiske fortolkninger,” siger Peter Gorm Larsen.
For professoren har det tætte samarbejde med virksomheder og andre videnscentre samt understøttelsen af forskningsbaserede spin-outs været helt grundlæggende for karrieren.
Efter 17 år i det private erhvervsliv og en erhvervs-ph.d. undervejs fik han en stilling som lektor på det tidligere Ingeniørhøjskolen i Aarhus i 2005. Her initierede han en lang række brede industrifokuserede forskningssamarbejder på kryds og tværs af erhvervsliv og videnscentre inden for bl.a. digitaliserings- og rumteknologi.
Da Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen fusionerede i 2011 blev han ansat som professor på det daværende Institut for Ingeniørvidenskab. Han er i dag professor på Institut for Elektro- og Computerteknologi og har ansvaret for forskningsdelen i sektionen for ’Software Engineering og Computing Systems’.
Peter Gorm Larsen er i dag en af pionererne inden for forskning i digitalisering med specialisering inden for cyber-fysiske systemer og digitale tvillinger. Sidstnævnte tog for alvor fart efter han blev leder af Aarhus Universitets Center for Digitalisering, Big Data og Dataanalyse, DIGIT. I 2018 blev han uopfordret støttet af Poul Due Jensens Fond med 12 mio. kr. til det, han gerne ville forske i.
Derfor satte han sig ned og skrev et dokument over al den forskning, han havde lavet, og hvor han så, det var vigtigt, at forskningen i digitalisering skulle hen fremad. Der var tre væsentlige punkter på den liste, som alle handlede om digitale modeller og deres anvendelse.
Støtten udmøntede sig i Aarhus Universitets Center for Digitale Tvillinger, og samarbejdet med industrien har altid været allestedsnærværende:
”Det betyder meget for mig at sikre, at særligt de små og mellemstore virksomheder får en bedre chance for at komme med på den digitaliseringsbølge, som hele samfundet er i gang med. Det kræver nye digitale hjælpemidler og udviklingsbistand fra eksempelvis universiteterne i form af spin-outs, men det kræver også, at virksomhederne gør op med silotænkning i produktionskæden og i stedet iværksætter en tæt dialog mellem fagligheder. Der er mange penge og udviklingskroner at spare for vores mange små- og mellemstore virksomheder i at simulere produkter og modellere deres fysiske performance, før man overhovedet bygger dem, og det er det, jeg rigtig gerne vil hjælpe med,” siger han.
Hendes Majestæt Dronnig Margrethe II tildelte i august 2023 ridderkorset til professor Peter Gorm Larsen for sin forskning og karriere inden for digital teknologi.
Nøgleord
Kontakter
Jesper BruunJournalistAarhus Universitet
Tlf:42404140bruun@au.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Ny forskning: Med CO2-ædende bakterier kan vi rense skorstensrøg og genbruge kulstoffet i nye produkter19.12.2024 09:59:58 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet viser, hvordan vi kan gøre det langt billigere at indfange og samtidig omdanne CO2 fra vores industrier til brugbare produkter. Den nye forskning er netop publiceret i Nature Communications.
NOVANA 2023 giver status på Danmarks natur9.12.2024 13:22:31 CET | Pressemeddelelse
Resultaterne af Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA) for 2023 er nu tilgængelige.
Vågehvaler har langt bedre hørelse, end vi troede27.11.2024 08:08:52 CET | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde har forskere målt vågehvalens hørelse. Hvalen kan, overraskende, høre meget højfrekvente lyde. Vi skal derfor tage mere hensyn, når eksempelvis vi undersøger havbunden med sonar, lyder det fra dansk forsker bag resultatet.
Dansk opfindelse vinder stor international pris26.11.2024 13:58:50 CET | Pressemeddelelse
Forskere på Aarhus Universitet vinder pris ved en af verdens største videnskabskonkurrencer. Sammen har de opfundet et apparat til at måle biodiversiteten i toppen af trækronerne i regnskoven.
Myrer bekæmper aktivt plantesygdomme i projekt ’AntFarm’24.11.2024 18:15:52 CET | Pressemeddelelse
Myrer udskiller både antibiotiske stoffer og har et tæt samliv med bakterier, der kan bekæmpe flere forskellige sygdomme, viser en ny videnskabelig afhandling fra Aarhus Universitet. Nu tester forskerne bag undersøgelsen, om de kan opformere skovmyrer til økologisk bekæmpelse af plantesygdomme og skadedyr i fx æbleplantager.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum